Skriftlig årsberetning for Folkevirke 2009

I årsberetningen kan du læse om alle Folkevirkes aktiviteter - både de centralt planlagte og rundt om i kredsene

 Formandens skriftlige beretning

Det er lidt muntert blevet sagt, at når danskerne i sin tid forlod stenalderen, så var det ikke fordi, at man manglede sten, men fordi man så bedre alternativer.
Og sådan kan man vel forklare den nød-vendige forandring, som sker mange steder - også i Folkevirke.
Folkevirke har gennem de seneste mange år været tvunget til at se nøje på økonomien og til at træffe nogle valg, som har haft økono-miske årsager.
Set i bakspejlet har det ikke været en dårlig situation at blive bragt i, selv om det i selve øjeblikket har syntes tungt og besværligt.
Men ud af de mange anstrengelser er der kommet gode resultater og forandringer, som vi i dag kan være glade for - og også stolte af.
Langsomt har Folkevirke forandret sig, men samtidig har Folkevirke også formået at holde fast i de levedygtige initiativer og aktiviteter, som har kendetegnet Folkevirke gennem mange år.
Når man læser årets årsberetning fra folke-virkes kredse landet over og fra de tilsluttede organ-sationer, så tegner der sig et tydeligt billede af et livskraftigt Folkevirke. Der er tale om aktiviteter, der spænder lige fra livlige litteraturkredse over debatmøder med aktuelle og vedkommende emner til spændende tema-dage.
Lige som tidligere år varierer kredsenes akt-ivitets-niveau, og det er en naturlig følge af Folkevirkes struktur og af, at alle aktiviteter bæres af frivillige ildsjæle.
Som nævnt i indledningen er Folkevirke en forening i stadig bevægelse. Fra forretnings-udvalgets side lytter vi meget til de input, der kommer fra medlemmer og kredse gennem hele året og naturligvis til den debat, der er på det årlige repræsentantskabsmøde.

Ønsker for fremtiden
For at sikre os, at alle nuancerne i debatten bliver hørt, har Folkevirke i det forløbne år gennemført en mere struktureret og planlagt kortlægning af folkevirkebrugernes ønsker. Med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd har Folkevirkes konsulent Inger-Marie Dyr-holm været på dialogbesøg hos de fleste af kredsene. Af praktiske årsager og for at holde de økonomiske udgifter i kort snor blev der til hver af møderne som hovedregel også invi-teret nabokredse. På hvert møde har Folke-virkes konsulent mødtes med repræsentanter for de enkelte kreds-bestyrelser. Der har i årets løb været holdt møder i Jylland, på Sjælland og på Fyn.
Hovedkonklusionerne er, at alle Folkevirkes kredse er velfungerende. I samtalernes løb har det stået klart, at flere af Folkevirkes kredse gerne vil overveje nye, supplerende aktivi-teter. Samtidig er det blevet understreget alle steder, at kredsene ønsker at fastholde deres egen identitet, og de afviser en ensretning og mainstreaming af de lokale kredse. Det be-tyder, at de aktiviteter, som Folkevirke plan-lægger fra centralt hold fortsat skal plan-lægges og gennemføres i tæt samspil med de enkelte kredse, da ingen lokalkredse ønsker - populært sagt - at få trukket nye aktiviteter ned over hovedet.
I de kommende måneder skal det så drøftes, hvordan samspillet rent praktisk skal udmønte sig, så der ikke går for meget bureaukrati i tingene. Hos Inger-Marie Dyrholm er der samlet stor viden om ansøgningsmuligheder og aktuelle puljer. Ofte oplever Folkevirke, at der er relativ korte frister, og her er det så vigtigt, at der kan planlægges med korte og præcise arbejdsgange.
Der kan være flere veje til at sikre dette. Man kan f. eks. opbygge databaser med interesse-områder, hvor hver kreds på forhånd har til-kendegivet, hvilke større emneområder, der kan have interesse. Men igen, det er vigtigt, at der ikke etableres alt for stive samarbejds-former, som ikke harmonerer med Folke-virkes særlige virkemåde.

Folkevirkes egenart
I løbet af Inger-Marie Dyrholms rundtur kom det også frem, at alle kredse lægger vægt på at arbejde under overskriften "Folkevirke", som helt klart opfattes som et stærkt brand selv om mange folkevirkeaktive gennem årene har o-plevet, at det er svært med få ord at forklare yngre målgrupper, hvad Folkevirke er.
Vi har gennem årene forsøgt at finde frem til korte og fængende overskrifter, som både kan forklare, hvad Folkevirke står for og også kan virke som en appetitvækker for nye Folke-virkeaktive. Vi har udgivet forskellige foldere og særnumre, hvor Folkevirkes særegne karakteristika forklares. Det er en proces, vi fortsat arbejder med, og som vi håber, at be-søgene rundt i kredsene samt debatten på forårets repræsentantskabsmøde kan folde yderligere ud.
I løbet af Inger-Marie Dyrholms rundtur kom det desuden til at stå klart, at både Folkevirkes kontor og kulturtidsskriftet "Folkevirke" be-tragtes som en væsentlig del af de lokale kredses identitet. Det er vigtige informationer, når vi i forretningsudvalget planlægger akti-viteter og beslutter, hvordan ressourcerne skal bruges bedst muligt.

Informativ hjemmeside
Fra flere sider peges der også på, at det er vigtigt, at Folkevirke har en informativ og velfungerende hjemmeside. Det har der været arbejdet intenst på i det forløbne år. Desværre har arbejdet trukket ud, så Folkevirke nåede ikke at få den planlagte nye hjemmeside i 2009, men den er i skrivende stund tæt på at være klar til offentliggørelse.
Hjemmesiden bliver opdateret og ajourført, så den kommer til at fremstå i et tidssvarende layout. I forbindelse med udformningen er der blevet lyttet til forskellige ønsker om at kunne læse nyheder og se aktivitetsoversigter.
Desuden vil hver kreds fortsat få sin egen hjemmeside, hvor en ansvarlig for den enkelte kreds sørger for at lægge aktuelle informa-tioner ud og ajourføre den del af Folkevirkes hjemmeside.
I takt med Folkevirkes engagementer i inter-nationale projekter er det naturligt, at væsent-lige dele af hjemmesiden også kan læses på både engelsk og fransk.
En af årsagerne til, at arbejdet med hjemme-siden har trukket ud er desuden, at der har været ønsker om at kunne etablere et debat-forum og også etablere et lukket forum, hvor bl.a. referater kan lægges ud.

Ekstra arbejdskraft på Folkevirke
I årets løb har Folkevirke gennem det køben-havnske jobcenter fået anvist medarbejdere, som i tre - fem måneders forløb har hjulpet på Folkevirkes kontor. Der har dels været tale om almindeligt forefaldende kontorarbejde og dels om oversættelser af tekster til bl.a. engelsk og fransk samt arbejde med inter-nationale ansøgninger.
Det er dejligt, at Folkevirke kan få mulighed for at få udført dette arbejde og samtidig være med til at give interesserede en hjælpende hånd ind på arbejdsmarkedet.
De seneste to medarbejdere har været ny-danskere med afrikansk baggrund. De har været dygtige til både dansk, engelsk og fransk og har lagt en stor arbejdskraft på Folkevirke. Desuden har de inspireret Folke-virke i samarbejdet med bl.a. at komme med debatoplæg om udenlandsk litteratur set med helt nye øjne. Det skete bl.a., da Folkevirkes medarbejder Aziz Fall satte nyt fokus på en gammel og populær bog - "Den lille prins" af St. Exupery. Den er nok en af de mest popu-lære bøger i litteraturhistorien. Da Aziz Fall lagde op til debat om bogen stod det tydeligt for alle, at den kan læses med nye briller, og dermed blev der også åbnet for en livlig diskussion om, hvordan forholdene mellem mennesker udvikles.

Opdateret kontor
For at få Folkevirke til at fungere og inspirere folkevirkeaktive landet over, er det nød-vendigt, at helt basale ting som edb og soft-ware fungerer. Det er efterhånden længe side, Folkevirke sidst fik opdateret sit it-udstyr. I 2008 afsatte Folkevirke en sum penge til disse investeringer, som så er blevet brugt i løbet af 2009. Foruden egne midler har Folkevirke også fået ekstra midler fra Kulturministeriet, så kontoret i dag råder over en helt ny kopi-maskine/printer, der med stor fart kan mang-foldiggøre dokumenter i fire farver, ligesom der på computerfronten er blevet investeret i ny hard- og software.
Det viste sig at være i sidste øjeblik, det skete, for kort efter brød den ene af computerne sammen, mens den anden var tæt på at skulle have "kunstigt åndedræt".
Investeringerne har været til stor lettelse i det daglige kontorarbejde for både konsulent Inger-Marie Dyrholm og regnskabsfører Ellis Grønvold.

Sidst skal der lyde en stor tak til de fonde og offentlige instanser, som har støtte Folkevirkes arbejde gennem 2009 og sikret, at mange folkevirkeaktive og andre inte-resserede landet over har kunnet få vigtig inspiration. Den økonomiske støtte har des-uden sikret, at Folkevirke stadig er en syn-lig og vigtig spiller på den folkeoplysende scene.

På forretningsudvalgets vegne
Annemarie Balle, formand for Folkevirke

Redaktørens skriftlig årsberetning for

kulturtidsskriftet "Folkevirke"

 
Det er dejligt at kunne indlede den skriftlige del af årsberetningen med at skrive, at det har været et godt år for kulturtidsskriftet "Folke-virke".
Ligesom foreningen Folkevirke skal også tidsskriftet "Folkevirke" give inspiration og nærvær inden for de tre hovedområder:

Social, kulturel og politisk folkeoplysning.
Med årets fire temanumre er alle områderne dækket fint ind, og der har også været meget positive reaktioner på årets temaer. Der er fortsat flere læsere af hvert temanummer - og det er jo dejligt. Men modsat betyder det også, at der ikke er så mange betalende læsere af bladet, som der burde være. Det er ærger-ligt, for de, der læser bladet, er tilfredse, men det kniber fortsat med at få udbredt kend-skabet til bladet.
Jeg synes, at vi arbejder meget målrettet på at finde relevante målgrupper, som kan tænkes at ville abonnere på bladet, når de først har stiftet bekendtskab med det.
Men det har ikke givet tilstrækkelig bonus. Her har den voldsomme, økonomiske krise nok også haft en vis betydning. Pengene sidder ikke længere så løst, og hvis man kan spare lidt penge hist og her, ja, så gør man det.
I forbindelse med udgivelsen af temanumrene har Folkevirke fokus på økonomien og også blikket rettet mod steder, hvor der kan søges tilskud til de relevante numre.
Der er stadig puljer, men også her er pengene blevet færre, mens ansøgertallet er steget mar-kant, så det er ikke en særlig gunstig blanding set med "Folkevirkes" øjne.
Men bukserne holder stadig, og år efter år er det blevet sagt, at "Folkevirke" er en vigtig del af Folkevirkes profil, så der skal være råd til at bruge penge på den del af markeds-føringen af foreningen Folkevirke.
Jeg synes også, at der eksisterer et givende samspil mellem tidsskriftet "Folkevirke" og aktiviteterne i Folkevirke, og at vi skal holde fast i det!

Løbende fornyelse
Jeg har her i 2010 været redaktør for "Folke-virke" i 25 år. Det runde jubilæum blev mar-keret i forbindelse med min runde fødselsdag i februar. Det blev en dejlig dag, hvor der også lød mange rosende ord fra de folkevirke-aktive, som var kommet og i de mange breve og e-mails, som blev sendt til mig.
Det er altid dejligt at få den slags tilkende-givelser, men samtidig er et jubilæum også tiden, hvor man kan gøre status.
Bladet har udviklet sig godt gennem 25 år og har - lyder det fra mange sider - "fulgt med tiden", som det kan sammenfattes lidt popu-lært.
Bladet har ændret sig uden at læserne har følt, at de ikke har kunnet genkende deres blad.
Med mellemrum har der været en gæste-redaktør på bladet, ligesom jeg med mellem-rum får mulighed for at samarbejde tæt med en, som er engageret i det aktuelle tema. Det skete bl.a. ved årets tredje temablad - "Dødens mange ansigter". Det var meget berigende for mig selv og resultatet af tema-nummeret blev også rigtig godt - og også meget bedre end hvis jeg havde siddet alene med det.
Derfor vil jeg meget gerne invitere interes-serede til at optræde som gæsteredaktører eller inspiratorer til kommende temablade. Der er talen om en glidende overgang for, hvor meget ansvar og indflydelse, interes-serede har mod på. Jeg står fortsat til rådighed med støtte og vejledning i det omfang, der er brug for det.
Interesserede kan blot henvende sig!
Gerne i god tid, da det tager tid at forberede et temanummer og eventuelt også sende ansøg-ninger om

Om nationalisme
Årets første nummer rummede artikler under overskriften "Nationalisme i en globaliseret verden". Her kunne man læse en række artikler med meget forskellig indfaldsvinkel og dermed også bringe overraskende læseoplevelser.
Under dette tema stod det klart, at det kunne virke lidt som en anakronisme, at jo mere kosmopolitiske, danskerne bliver, des mere blomstrer danskheden. Der bliver i stigende grad talt om nationalitetsfølelser og om danskhed i en hverdag, hvor det flerkulturelle står højt på dagsordenen.
Det er en udvikling, som ses verden over.
Men, blev det pointeret i temanummeret, derfra og så til at kalde sig nationalist er der et stykke vej, for i almindelighed opfattes "nationalist" som et negativt ladet ord. Fædrelandskærlighed er nok mere beskri-vende og har ikke den samme negativt ladede klang.
Men kernen i debatten kan være den samme. At et menneske kan føle sig særligt knyttet til et bestemt område, hvor der hersker en kul-turel og mellemmenneskelig forståelse. Hvor man "føler sig hjemme", som H.C. Andersen skrev.
For dette temanummer var det desuden vig-tigt, at der blev sat ord på nogle begreber, der ofte bruges i flæng, og som kan give anled-ning til misforståelser og en forplumret debat.

Om EU
I årets andet temanummer var over-skriften "Demokratiet i EU".
Folkevirke har gennem flere år arbejdet med EU under forskellige former - temadage, debatmøder og temanumre af "Folkevirke". Uanset form har ønsket været at gøre EU-politikken mere nærværende i den danske hverdag.
I dette temanummer bidrog skribenter med forskelligt ståsted. Gennem deres artikler tegnede de et billede af EU og perspekti-verede betydningen af EU - på godt og ondt.
Det var håbet, at temabladet kunne være med til at skabe øget interesse om EU og dermed også få EU-politikken højere op på dags-ordenen i en dansk hverdag, hvor mellem 75 og 80 procent af de danske love er tæt sam-menknyttet med den politik, der føres i EU.

Om døden
Årets tredje udgivelse havde overskriften "Dødens mange ansigter".
Umiddelbart kunne temaet synes "tungt". Men så snart læserne fordybede sig i bladet åbnede der sig en helt anden virkelighed, for alle synspunkterne og udtalelserne i artiklerne var gennemsyret af en livsglæde og opti-misme, som virkede smittende. Artiklerne videregav livgivende holdninger og lagde - ikke mindre vigtigt - op til en nødvendig debat om, hvordan vi i dagens samfund bliver nødt til at tage fat på samtaler om døden og også må acceptere, at livet ikke altid kan leves med en let glasur, hvor der ikke er plads til synlig sorg.
Desuden blev det af flere pointeret, at man også må være mere bevidst om, hvordan man samtaler med døende.
I flere artikler blev der også peget på, at mange kan finde trøst og støtte i religiøse tekster og salmer - og det er en trøst, som både den pårørende og den døende kan hente her.
Sidst kan det nævnes, at temanummeret også rummede mere konkrete bud på, hvordan man bør forholde sig til døden.

Om klimaet
Årets fjerde og sidste nummer havde overskriften "Pas på klimaet!".
Temanummeret lagde op til debat om klimaet og gav samtidig en introduktion til nogle af de hovedemner, der skulle drøftes på det stort anlagte klimatopmøde - COP15 - i december i København.
Under overskriften "Med solenergi som lokomotiv for udvikling" havde jeg - Folkevirkes redaktør - sammen med Charlotte Prætorius kigget nærmere på klima-udviklingen to forskellige steder i verden - USA og Uganda.

 USA er et af verdens mest energi-forbrugende lande, og USA har ikke underskrevet Kyoto-aftalen, så der er i klimadebatten stor fokus på netop USA's engagement i aftaler, der kan mindske CO2-udledningen og forhindre en global opvarmning.
I den modsatte end af det energi-forbrugende spekter ligger et land som Uganda - verdens 23. fattigste land. Et land, hvor størstedelen af befolkningen ikke har rindende vand - eller vand i nærheden af boligen - og heller ikke har adgang til elektricitet. CO2-udledningen fra Uganda stammer derfor fortrinsvis fra de mange og meget gamle biler, der kører i hovedstaden og de større byer samt fra afbrænding af træ under de mange, små bål, der laves mad over.
I dette nummer af "Folkevirke" blev der tegnet et portræt af energi- og miljø-situationerne i de to lande og også peget på områder, hvor de rige lande kan lære af teknologisatsningen i de fattigere lande, ligesom de rige lande kan være frontløbere i en teknologiudvikling, som kan komme udviklingslandene til gavn.

Annemarie Balle,
redaktør af "Folkevirke"
 

Tak for spændende dage

- om oplevelser på Folkevirkes repræsentantskabsmøde den 19. april 2009

 
Årets repræsentantskabsmøde 2009 er godt overstået, og vi kan se tilbage på et flot arran-gement både lørdag og søndag.
Først sal der lyde en stor tak til Britta Poulsen og Ellen Kristiansen for en spændende lørdag med først et besøg på Arbejdermuseet, hvor vi besøgte særudstillingen "Familien Sørensen - en arbejder-familie 1885 til 1990". En guide fulgte os i to hold og fortalte levende om familien Sørensens meget spartanske vilkår. De, der ikke var på rundvisning, havde i mellemtiden lejlighed til at se Arbejder-museets øvrige udstillinger.
Derfra gik turen videre til Bethesda, hvor der ventede os et godt kaffebord. Det var dejligt at se så mange kendte ansigter omkring bordet.
Efter en hyggelig kaffepause blev vi præsen-teret for foredraget "Et baggårdsbarn har også drømme" ved Aggi Jensen:
I halvanden time fortalte Aggi Jensen om sit liv på en gribende måde. Der var en fin, rød tråd fra udstillingerne på Arbejdermuseet til Aggi Jensens fortællinger fra hendes barndom og ungdom.
Kl. 18.00 var der den traditionelle hygge-middag, der i år foregik i den spændende restaurant "Saigon" - en dejlig afslutning på dagen. Under middagen nød vi det sociale samvær, og fremtidige tanker og planer for Folkevirke bliver diskuteret.
Endnu engang en stor tak til Ellen Kristiansen og Britta Poulsen, der var ansvarlige for årets optakt til det officielle repræsentant-skabsmøde.
 

Kirsten Madsen og
Karen Pihlkjær,
begge Folkevirke Vesthimmerland

Gensyn med arbejderbørn og baggårdsbørn

 
Som optakt til Folkevirkes repræsentantskabs-møde den 19. april 2009, blev der lørdag den 18. april arrangeret en spændende temadag.
Den røde tråd i temadagen var "arbejderbørn og baggårdsbørn".
Dagen startede på Arbejdermuseet, hvor en kyndig guide fortalte om "Familien Sørensen, som levede fra omkring 1880 og frem til slutningen af 1980'erne.
Man fulgte familien fra start til slut og var så heldig desuden at se et arbejderhjem, som havde stået urørt i omkring 70 år, mens andre dele af familiens liv blev fortalt via opbyg-gede kulisser og effekter fra samtiden.
Det blev et gensyn med datidens liv med sparsomplads i lejligheden og få midler at gøre godt med - men bestemt også et gensyn med de mange muligheder for munterhed og adspredelse.
I tilknytning til rundvisningen var der også mulighed for at gå rundt og se andre af sam-lingerne på Arbejdermuseet og genopleve dele af sin barn- og ungdom.
Eftermiddagskaffe og kage blev spist på det nærliggende Bethesda, hvor forfatteren Aggi Jensen under overskriften "Et baggårdsbarn har også drømme" fortalte om sit til tider hårde liv. Men trods megen modgang og sorger i barndommen fortalte hun muntert og med menneskekundskab om sin opvækst i København og senere på børnehjemmet "Dons Minde" i Ordrup.
For, som hun selv sagde flere gange, det er ikke altid samfundets skyld. Man har også selv et ansvar.
I sit foredrag kom hun bl.a. ind på vanskelige emner som seksuelle overgreb og en svær barndom med en mor, der døde af meningitis som 29 årig og en vidtløftig far, som gerne ville det bedste for sine børn, men blot ikke magtede det.
Men trods modgang og sorg over ikke at kunne bo hjemme, var Aggi Jensen ikke bitter. Tværtimod. Hun kunne vende situationerne og kunne i sit tilbageblik se sit liv i et positivt lys. Med en smittende glæde og optimisme fortalte hun om livet - og flere gange afbrød hun sin fortælling for at synge en af datidens schlagere, som kunne illustrere øjeblikkene. Det gjaldt bl.a. da hun sang "Venter på far", da hun causerede over sin vidtløftige far, som hun sammen med sine to søstre jævnligt måtte sidde på trappestenen og vente på kom hjem.

Annemarie Balle

Dansk mindretal

 
Aggi Jensens foredrag blev fulgte op efter søndagens repræsentantskabsmøde, hvor Folkevirkes forretningsmedlem Tove Hinriksen fra Sydslesvig fortalte om sin barndom i Sydslesvig.
Hendes foredrag blev indledt med J. Helms sang "Jeg elsker de grønne lunde", som hun tog afsæt i. Derefter fortalte hun levende om, hvordan det var at være medlem af et dansk mindretal i Tyskland - lige efter Den anden Verdenskrig - og det at vokse op i en familie som to-sproget. En barndom, som desuden bød på mange somre som "feriebarn i Danmark" - en tid, som Tove Hinriksen huskede tilbage på med stor glæde.

Annemarie Balle
 
 

 
Lolland - alligevel!

 
Folkevirke havde fra centralt hold inviteret til en temadag i form af en rullende studiekreds. Turen skulle gå til Lolland, hvor det gennem-gående tema var bæredygtig udvikling.
Desværre meldte der sig for få deltagere, så det var ikke økonomisk forsvarligt at gennem-føre turen. Men flere af de tilmeldte havde glædet sig så meget til turen, at de fik udle-veret et detaljeret program for dagen og navne på kontakt-personer, hvorefter de selv drog af sted. Det blev en dag fyldt med "folke-virkelige oplevelser", som denne beretning giver et indtryk af:

Kære Folkevirke medlemmer!

I ved ikke, hvad I er gået glip af, da I ikke meldte jer til Lollandsturen i foråret 2009 - sidst i maj.
Nu skal I høre: Vi var fire, der havde tilmeldt os sammen, og vi blev meget skuffede over aflysningen. Så besluttede vi i stedet for at gøre turen på egen hånd, og det blev en succes. Vi fik det materiale, som Ellen Kri-stiansen havde samlet, og ud fra det til-rettelagde vi en 3- dages tur, hvor klima og energidagen var det centrale.
Vi ringede til Lolland Energy Tours (se www.Lolland.dk/erhverv/klima_og_energi) og fik - helt gratis- stillet en guide til rådighed en hel dag. Og vi bestilte værelse på Ebsens hotel, midt i Maribo. Så havde vi rammen og kunne supplere med resten ud fra bl.a. turist-brochurer.
Tirsdag formiddag kørte vi i strålende sol en dejlig tur fra Roskilde via Ringsted til Stor-strømsbroen, over Guldborgsund og syd på til Fuglsang for at se kunstmuseet. Vi havde medbragt frokost, som vi nød ved et gammelt stendige med udsigt over Skejten - en stor strandeng ud til sundet med en rig flora og fauna og masser af fugle. Et område, der har inspireret mange kunstnere.
Vi var ikke forberedte på, at kunstmuseet er helt nybygget, meget moderne og meget smukt beliggende ud til Skejten. Det er afløser for det tidligere Storstrøms kunst-museum, som lå i Maribo, og det indeholder en stor permanent samling fra guldalderen til nutiden. Vi var mere imponerede af den end af særudstillingen "Det gyldne blikdansk guldalderportræt i nyt lys", men som helhed var museet en stor oplevelse.
Sidst på eftermiddagen kørte vi mod Maribo ad en meget smuk vej igennem søområdet. Ebsens Hotel er et nyrenoveret gammelt hotel, pænt uden luksus (4oo kr. inkl. morgenmad) og meget centralt, tæt på søen. Vi havde læst om restaurant "Bangs Have", beliggende i skoven med udsigt over søen og glædede os til at spise middag der, men der var ikke åbent. I stedet for vovede vi os ind på det luksuøse hotel Maribo Søpark, som viste sig at have alle tiders restaurant med udsigt, læk-ker mad til rimelig pris og en meget venlig betjening.

Dag med fokus på klima
Onsdag kl. 10 mødtes vi med vores guide på parkeringspladsen lige over for hotellet. Det var en superguide, Anette Greenfort, design- og marketingchef ved Bass (Baltic Sea So-lutions) en organisation, der har admini-stration i Holeby, og som er koordinator for bl.a. Lollands klima- og energiprojekter.
Vi fik en kort orientering om dagens program, inden vi kørte til det første mål, Vestenskov Brintlandsby. 
Og så måbede vi - og det blev vi ved med! - for her blev vi præsenteret for et vidt frem-skredent projekt, som stiler mod at blive europæisk rollemodel for implementering af brintteknologi i stor skala.
På en græsmark ligger et elektrolyse-anlæg, som på basis af overskuds-vindenergi produ-cerer brint, der oplagres under tryk i en tilsluttet tank. Herfra føres brinten i et rørsystem ind til foreløbig 5 af de 35 huse i Vestenskov. De har hver installeret et brænd-selscellemodul på størrelse med et køleskab, et mikro kraftvarmeanlæg, som dækker bolig-ens el- og varmeforbrug. Vi så også et informationscenter, en interaktiv udstilling, der under vores besøg var under opbygning og blev åbnet 1. juli.
Næste "åbenbaring" var Saunsø test-mølleanlæg med - vistnok - verdens største vindmølle, som vi skulle omfavne.
Lolland har overskud af vindenergi, og øens elforsyning samt 75 procent af varme-forsyningen dækkes af vedvarende energi.
Derfra kørte vi ind til Nakskovs industri- og miljø-park, passerede bl. a. et stort biogas-anlæg og Vestas fabrik, hvor de kæmpestore vinger bygges. Stoppede ved Nakskov gen-brugsplads, der er organiseret som et park-anlæg med brugervenlige modtagepladser og med optimal udnyttelse af al slags affald.
I programmet var arrangeret frokost på Onsevig Camping i Lollands nordvestlige hjørne. Ny overraskelse - der var forberedt en lækker - om end lidt dyr! - gourmetfrokost og ikke cafeteria mad, som vi havde ventet. Ægteparret, som ejer campingpladsen, var spændende mennesker, som også er stærkt engagerede i den fremtidsvision, som hele Lolland åbenbart er besat af, nemlig udvik-ling, udvikling og atter udvikling.
Sidste punkt på programmet var Onsevig Klimapark, etableret der, hvor en storm-flod for nogle år siden gennembrød de daværende diger. Ulykken er blevet vendt til en avanceret ny form for digebeskyttelse.

Digebeskyttelse
Det revolutionerende ved digekonstruktionen i Onsevig er, at i stedet for at gøre diget til blot en udgift for kommunen, er projektet Onsevig Klimapark blevet til en investering i en bæredygtig fremtid. Bag det kystvendte dige er der etableret en række kanaler og bassiner. Kanalerne skal lede det oversky-dende overfladevand ind i bassinerne, og her vil en algedyrkningsproces finde sted, som vil resultere i biomasseproduktion til videre anvendelse til f.eks. energi og foder.
Produktion af biomasse baseret på alger er et hidtil ukendt område inden for forskning, og derfor er der mange forhindringer, der skal overvindes. Målsætningen er at udvikle en teknik, som kan benyttes til dyrkning, høst og tørring af algebiomassen.
I havet nord for Onsevig kunne vi se Verdens første havvindmøllepark, der er testområde, samt et forsøgsområde for bølgeenergi.
Her sluttede den spændende rundvisning, men vi fik i tilgift en mappe med orienteringsark om alle de projekter, der er i gang på Lolland, og information om, at det hele sker i samarbejde med erhvervs- og forsknings-projekter nationalt og internationalt og selvfølgelig også med støtte af og på initiativ af det politiske system, kommune, region og ministerium. Men uden lokalt initiativ og engagement fra visionære lokalpolitikere og embedsmænd og uden opbakning fra lokal-samfundet kan sådan noget ikke lade sig gøre.
Vores guide fik undervejs udtrykt sin forbav-selse over, hvordan vi fire havde fundet på at engagere os i klima- og energiudvikling. Det gav os lejlighed til at orientere hende om Folkevirke, som hun aldrig havde hørt om.
Vi forsikrede hende om, at vi nok skulle udsprede vores nyvundne viden, hvilket her-med sker.
Inden vi kørte tilbage til Maribo, fik vi set lidt mere af Nakskov, som er en dejlig by. Om aftenen gik vi en tur i Maribo og var så hel-dige, at domkirken blev åbnet for os af orga-nisten. Han skulle reparere noget ved orglet, men gav sig også tid til at fortælle om kirken.
Torsdag kørte vi en natur-, kirke- og herre-gårdstur. Vi kom forbi Polakkasernen, hvor vi måtte nøjes med at kigge ind ad vinduerne. Kasernen ligger ved herregården Lungholm, som ikke er åben for besøgende, men vi sneg os til at tale med nogle håndværkere og fik at vide, at der snart skulle åbnes et Wellness Center på gården. Måske vil det være en mulighed for at friste Folkevirkemedlemmer til at besøge Lolland?
Om eftermiddagen nåede vi til Revent-lowmuseet på herregården Pederstrup, hvor man var i færd med at arrangere en udstilling med bl.a. blomsteropsatser og malerier, men vi fik lov at gå rundt i de smukke stuer og fordybe os i stedets historie.
Inden vi startede hjemturen spiste vi på et cafeteria ved Kragenæs havn, hvor vi kunne se over til alle småøerne. Jeg har tidligere været på Fænø med "Grønne Familier", hvor vi bl.a. besøgte en økologisk frugtplantage. Havde vi haft tid, kunne det have været spændende at tage en færgetur til øerne. Vi skulle have set Sakskøbing på vejen hjem. Det nåede vi ikke, og der var meget mere, vi ikke nåede at se, så vi vender måske tilbage. Men vi var enige om, at vi var mæt af oplevelserne på de tre dage og klima-energidagen var absolut højdepunktet.

Faktaoplysninger

Om Lolland Energy Tours
Lolland er det sted i verden, der genereres mest vedvarende energi pr. indbygger.
El-forbruget på Lolland dækkes udelukkende af lokal vedvarende energi, og det samme gør 75 % af det totale varmeforbrug.
Samtidig rummer Lolland et af verdens mest udbyggede testområder for alternativ og vedvarende energi. Rundt om på øen, og i havet ud for kysterne, findes en række test-anlæg for bl.a. vindkraft, bølgeenergi, bio-masse til opvarmning, dyrkning af alger til bl.a. vand-rensning og biomasse og ikke mindst, lagring af vindenergi som brint, hvilket pt. testes hos fem familier i landsbyen Vestenskov.
Det skaber en stor global interesse, og Lol-land besøges ofte flere gange om ugen af politikere, embedsmænd, forskere, jour-nalister og i det hele taget energiinteresserede fra hele verden.
Lolland Kommune tilbyder en række guidede ture til de forskellige klimatiltag. Turene kan tilrettelægges individuelt og varetages som oftest af en af de relevante projektledere, der er tilknyttet projekterne.
Det er Baltic Sea Solutions, der tilrettelægger de enkelte ture. Hør mere og bestil en Engery Tour hos Lotte Jespersen, tlf. +45 5446 5917 eller mail: loj@bass.dk.

Om Grøn Energi Lolland-Falster
Grøn Energi Lolland-Falster sætter fokus på, hvordan Lolland og Guldborgsund kommuner kan styrke lokale energiaktiviteter, så de skaber erhvervsudvikling, job, uddannelsespladser og mindre udledning af CO2.
Formålet med Grøn Energi Lolland-Falster er at præsentere en strategi- og handlingsplan, som kan skabe vækst baseret på lokale forudsætninger.
Det foreløbige arbejde med Grøn Energi Lolland-Falster viser, at Lolland-Falster har en stærk position inden for produktion af vedvarende energi. Fjernvarmen stammer fra affald, halm, flis og biogas; vindmøller pro-ducerer 50 procent mere strøm end landsdelen bruger. I takt med at de nye, planlagte anlæg (vind og biomasse) kommer til øges produk-tionen af vedvarende energi yderligere.
Visionerne bag Brintsamfund Lolland er at sætte regionen på landkortet som en europæisk rollemodel for implementering af brintteknologi i stor skala. Første fase af projektet omfatter elektrolyseanlæg til frem-stilling af brint og ilt, brændselsceller til elektrokemisk produktion af el og varme af den producerede brint, samt udstyr, der sikrer, at installationerne kan tilkobles byens energi-forsyning. Formel indvielse af test- og demonstrationsfasen fandt sted den 21. maj 2007.

Om "Det nationale Brintprojekt"
Brintsamfund Lolland indgår i Energi-styrelsens strategi for at udvikle og produktmodne dansk brintteknologi, komponenter og brændselscelle-systemer. Projektet er det eneste fælles, nationale projekt for test og udvikling af brændsels-celler til mikro kraftvarme i Europa. Foruden Lolland Kommune deltager også Sønderborg kommune i projektet. Industrien deltager i projektet gennem konsortiet Dansk Mikro kraftvarme, der består af Danmarks førende virksomheder inden for brint-teknologi.
Se mere på www.h2-lolland.dk

Kirsten Grosen,
Folkevirke i Roskilde
 

 "Kvindestemmer '09" - fejende flot

 
For tredje gang holdt Folkevirke i samarbejde med Aktive Kvinder i Danmark, Dansk Blindesamfunds Kvinder, Dansk Kvinde-samfund og Kvinder i Musik den 28. marts 2009 det litterære og musikalske arrangement "Kvindestemmer '09" i JazzHouse.
Med forårets arrangement ser det ud til, at "Kvindestemmer" har fået slået sin eksistens-berettigelse fast - og heldigvis er interessen for "Kvindestemmer" stigende.
Den 28. marts slog JazzHouse dørene op for en spændende vekselvirkning mellem forskel-lige kunstarter.
Konferencier Lisbeth Tolstrup bød vel-kommen og kædede på inspirerende måde de mange indslag sammen og fik tydeliggjort den røde tråd, der gik gennem eftermiddagen.
Forfatteren Dy Plambeck lagde ud med at fortælle om sin humoristiske bog "Texas rose", hvor hovedpersonen bl.a. er en ivrig western-entusiast. Hovedpersonen har et farverigt liv og formår at drage sine om-givelser ind i sine mange projekter. Dy Plambeck fortalte om sine inspirationer til bogens figurer og læste centrale steder fra bogen op.
Dagens næste indslag havde overskriften "Jeg plukker anemoner i november - en mini-kabaret med musik fra 30'erne og 40'erne af Ella Heiberg og Karen Jønsson" Anne-Marie Vang foredrog og sang en række kendte viser, og blev stemningsfuldt akkompagneret af Asta Land Olesen på klaver. Med punkt-nedslag i tidens musik fik de genoplivet minder hos en stor del af publikum og fik flere til at synge og nynne med på de kendte sange.
Op til pausen fortalte fotografen Liv Carlé Mortensen om sit fotokunstneriske udtryk og læste passager op fra sin bog "Amazone". Efter at have sat stemningen viste hun en række af sine fotografier ledsaget af en inciterende musik, som desværre ikke kunne opleves i fuld styrke. Men musikken gav alligevel tilhørerne en god fornemmelse for den nerve, som Liv Carlé Mortensen gerne ville pointere. Hendes billeder spænder fra de hudløst ærlige kvindeportrætter til iscenesatte og kommenterende optagelser. Nogle af fotografierne blev desuden udstillet i JazzHouse, så man kunne tage dem nærmere i øjesyn i pausen og også se de meget store størrelser, som Liv Carlé Mortensen arbejder med.

 Efter pausen havde Irene Becker, Yu Jun og Charlotte Halberg stillet op til et spændende musikalsk øst/vest-møde. De tre musikere spillede på henholdsvis piano og keyboard, det kinesiske strenge-instrument guzheng og på fløjte. Det var et medrivende samspil, publikum blev præsenteret for. Det rummede både romantiske toner og fri, atonal impro-visation med brudstykker fra både den nor-diske og den asiatiske musik.
Under overskriften "Multikulturel inspiration - et musikkulturelt møde" opførte Shohreh
Shahrzad og Kathrine Heilesen et musikalsk eksperiment, hvor de to improvisations-musikere spillede på en række meget udtryksfulde instrumenter. Shohreh Shahrzad spillede inciterende på sin daff, som er en traditionel iransk stor flad tromme, mens Kathrine Heilesen vekslede mellem at synge og spille på bl.a. violin, bodhran og drejelire.
 Det var et indslag, hvor publikum fik en stærk oplevelse af et nyt, musikalsk udtryk. Køen ved bordet med cd'ere fra de optrædende kunstnere viste da også, at de to musikalske indslag havde ramt publikum dybt.
Debutforfatteren Janni Olesen læste derefter op af sin roman "Noget du skal vide". Roma-nen, som hun i 2008 fik debutantprisen for i BogForum. Romanen beskriver bl.a. perso-nernes (dag)drømme, og er på mange måder en grusom roman. Janni Olesen selv sagde da også, at da hun genlæste romanen, var hun blevet forskrækket over, hvor grusom roma-nen var - og hvor vred hun selv havde været.
I bogen fortælles der meget direkte om hoved-personens sexliv - og der er ingen tvivl om, at bogen har et tydeligt afsæt i dagens meget bramfrie ordvalg. Janni Olesen tilføjede, at de brudstykker, som hun havde valgt at læse op, var blandt de mere "blide". Men trods de kon-tante indhold stod det tydeligt, at der her er tale om en spændende forfatter, som med et spændstigt sprog kan føre sine læsere gennem en fiktiv verden fyldt med oplevelser.
Dagen i JazzHouse blev sluttet af af forfat-teren Maja Lucas, som læste op af flere af sine seneste bøger - bl.a. "Min far kan lide fugle" fra i 2008 og "Jegfortællinger" fra 2007. Maja Lucas føjede med sin smukke oplæsning en ekstra facet til den kunstneriske oplevelse af de meget korte prosastykker. Maja Lucas er en af de nye forfattere, som for et par år siden afsluttede sin undervisning på Forfatterskolen, og som allerede har vist stor professionel og kunstnerisk gennemslagskraft. Hun kan skrive både humoristisk og alvorligt om emner som døden, alderdom og familiens opløsning.

Årets "Kvindestemmer" havde fået økonomisk tilskud fra Kunstrådet, Tuborgfondet, Kvindernes Bygning og Kvinder i Musik.

Annemarie Balle
 

 
Om ansvarlighed og fællesskab i en globaliseret verden

 
Folkevirke bød i efteråret 2009 på en spæn-dende foredragsrække med litterære debatter under ledelse af Folke-virkes projekt-medarbejder, Aziz Fall.
Aziz Fall er vokset op i Senegal og har stu-deret bl.a. sammenlignende litteratur i både Frankrig og Danmark. På den baggrund tilbød han tre litterære studie-kredse/foredrag. Aziz Fall fortalte om bøgerne i gav sine personlige vurderinger. Derefter lagde han op til debat om centrale spørgsmål.
Det var ikke en forudsætning, at deltagerne havde læst bøgerne på forhånd, selv om det ville give en større dybde, hvis deltagerne havde læst bøgerne på forhånd.
I første omgang holdes de på Folkevirke, men hvis der er interesse for det, kommer han også gerne ud i Folkevirkes lokale kredse for at debattere.

Senegalsk forfatter
Tirsdag den 22. september lagde han ud med et foredrag om den senegalesisk forfatter Cheikh Hamidou Kane, hvor han især fokuserede på bogen " L'aventure ambigue", som på dansk hedder "Den indviklede rejse".
Bogen blev skrevet i begyndelsen af tresserne, så den er relativ gammel. Man kunne tro, at den er uden for tidens ånd, men det særlige ved bogen er, at den tager fat på en proble-matik, som er evigt tilbagevendende. Nemlig, hvad stiller man op, når ens verden forandrer sig til det ugenkendelige?
Et aktuelt spørgsmål specielt i disse tider, hvor der tales så meget om bl.a. globalisering og mangfoldighed. En bog som denne giver læserne mulighed for at reflektere over livets store spørgsmål.
Den sætter scenen for en relevant og interes-sant debat, som vi alle kan få glæde af samt lære noget af. Vi får ligeledes anledning til at udvide vores horisont og lære om de andre menneskes dannelsesrejser, og få indblik i, hvor meget vi egentlig har til fælles, når vi sætter fokus på det essentielle spørgsmål.

Gerd Laugesen
Tirsdag den 29. september blev det andet foredrag holdt. Her inviterede Aziz Fall en ung, dansk forfatter, som er ny på den litte-rære scene - Gerd Laugesen. Hun havde lige udgivet sin første bog med titlen "Møder". I bogen fortæller hun om sine møder med til-fældige personer på gader og stræder og andre steder, hvor menneske færdes. Portrætter helt uden fordomme.
Det er en fremragende øjneåbner om, hvor meget vi mennesker det meste af tiden glem-mer mennesket hos de andre. Gerd Laugesens beretning er både underholdende, udfordrende og lærerig. Også om os selv.

"Den lille prins"
Tirsdag den 13. oktober blev det sidste fore-drag i rækken holdt. Det var om en kendt og elsket fransk forfatter. Aziz Fall satte nyt fokus på en gammel og populær bog - "Den lille prins" af St. Exupery. Den er nok en af de mest populære bøger i litteraturhistorien. Den er umiddelbart egnet til de unge på grundlag af sine fortællingsmønstre, tone og lethed. Men den er lige så universel i sin visdom, som den kan være. Den kan læses med nye briller og forhåbentlig åbne op for en livlig diskussion om, hvordan forholdene mellem mennesker udvikles.

Annemarie Balle
 

 
Beretninger fra Folkevirkes kredse
 

 
REGION HOVEDSTADEN
Bornholm
Kontakt:
Marianne Kofod Pedersen, Svanekevej 32, 3740 Svaneke. Tlf. 56 49 21 64.

Birkerød ØST
Litteraturstudiekreds
Vi mødes hver 6. uge og planlægger fra gang til gang.
Kontakt:
Lis Timmermann, Nørrevang 1, 3460 Birkerød, tlf. 45 81 37 60.

København
»På Folkevirke«

Folkevirkes litteraturkreds "på Folkevirke" i København
Folkevirkes Litteraturkreds i København mødes gennem sæsonen 10 torsdage fra kl. 12.00 - 14.30 i mødelokalet "På Folkevirke", Niels Hemmingsens Gade 10.3. 1153 København K.
Der er i gennemsnit i år 15 deltagere til stu-diekredsmøderne om litteratur. Det er et fint antal, når der skal drøftes emner på tværs i studiekredsen, men der kan godt deltager til et par stykker mere, hvis der er nogen, der har lyst til at være med til at læse og diskuterer bøger sammen med andre meget aktive og interesserede læsere.
På skift kommer en af deltagerne med et oplæg om den valgte bog, hvorefter alle er meget aktive. Der kommer altid mange for-skellige synspunkter frem i løbet af debatterne.
Deltagerne vælger bøger for et halvt år ad gangen, så der er mulighed for at inddrage eventuelt nye og aktuelle emner.

I 2009 har vi læst følgende bøger:

15/1: Thit Jensens bog "Stygge Krumpen".
5/2: Karsten Lunds bog "Den amerikanske sømand".
26/2: Kari Hotakainens bog "Isaak-Katedralen".
26/3: Sigrid Husveds bog "En amerikaners lidelser".
23/4: Bruno Schulz' bog: "Kanelbutikkerne".
17/9: Hans  Kirks bog: "Fiskerne".
8/10: Per Pettersons bog "Ud og stjæle heste".
5/11: Pascal Merciers bog "Nattog til Lissabon".
26/11: Joseph Conrads bog "Mørkets hjerte".
10/12: Sissel-Jo Gazans bog "Dinosaurens fjer".

Britta Poulsen

Folkevirkes teaterkreds

Folkevirkes teaterkreds så i løbet af 2009 følgende fem forestillinger, som efterfølgende dannede basis for givende og udviklende samtaler:

Onsdag den 11. februar: "Mady Baby" på Cafe Teatret. Stykket er skrevet af Gianina
Carbunariu og handlede om tre unge rumæ-nere, der forlader deres hjemland for at for-følge drømmen om at få et nyt og bedre liv i en vestlig storby, men som ikke kan klare at leve i den virkelighed de møder. Instruktion: Alexa Ther. Medvirkende: Özlem Saglanmak, Thomas Corneliussen og Benjamin Kitter. For deltagerne var der tale om tre for os ukendte skuespillere, som alle spillede fantastisk godt. Desværre var vi kun 15 inde at se denne fore-stilling, som vi forlod rørte.
Mandag den 9. marts: "De betaler ikke! Vi betaler ikke!" på Gladsaxe Teater. Et stykke af Dario Fo med en buket af Danmarks mor-somste skuespillere bl.a. Lisbeth Dahl, Per Pallesen, Preben Kristensen og Søren Hauch-Fausbøll. Instruktion: Kaspar Rostrup. Det var nok sæsonens mest eftertragtede stykke, og salen kogte da også af grin under hele fore-stillingen. Vi havde 41 Folkevirkere med.
Mandag den 6. april: "Bums" på Husets Teater. En musikforestilling med Lars Mikkelsen, Søs Egelind, Henrik Noel Olesen og Leif Jordansson. Titlen refererer til f.eks. den hjemløse på Halm-torvet - junkien, bumsen. Musik og tekst af Nick Cave, Rimbaud m.fl. Instruktion: Egill Heidar Palsson. Det var et velspillet stykke, og vi havde 21 Folkevirkere med os.
Torsdag den 8. oktober: "Det går ufatteligt godt" på Bellevue Teatret. Komikerne Niels Olsen og Thomas Mørk kæmpede med og mod hinanden for at opnå publikums gunst og forsøgte sammen med kapelmester Joakim Pedersen at genoplive "den længe savnede danske komiske satire", som der stod i programmet. Det lykkedes stort set! Vi var 35 fra Folkevirke til denne forestilling.
Mandag den 23. november: "Stolene" på Teatret ved Sorte Hest. Stykket er skrevet af Eugene Ionesco og er en tragisk farce. Det handler om et ældre ægtepar, der har inviteret gæster og til deres underholdning hyret en taler, der skal formidle mandens svar på livets gåde! I løbet af aftenen får man indsigt i parrets kærlighed, humor, ensomhed og storhedsvanvid. Instruktion: Maria Walbom. Ægteparret blev fint spillet af Maria Stenz og Lars Knutzon assisteret af komponisten Fuzzy. Vi var 27 i vores gruppe.

Eva Ladekarl og
 Doris Thye-Petersen

 Københavns Vestegn

Folkevirkes kreds på Københavns Vestegn er en meget stabil litteraturkreds, der mødes den sidste tirsdag i hver måned i vinterhalvåret og i denne sæson har der været debatter med udgangspunkt i følgende bøger:
"Du lovede, vi skulle hjem" af Rushy Rashid.
Bogen beskriver meget fint, hvor svært det kan være for indvandrerne, når den ene del af familien bare ser frem til at "komme hjem" og den anden del forsøger at integrere sig med sprog, uddannelse, arbejde og socialt netværk.
"Om så det gælder" af Hanne Richardt Beck.
Tre unge venner oplever anden verdenskrig på forskellig vis, den ene bliver dræbt og de to andre må leve med bitterhed og uforløst kærlighed til det endelige opgør 40 år senere.
"Den dag, jeg druknede" af Christina Schwarz.
Også denne bog gav anledning til livlig diskussion og det er karakteristisk for kred-sen, at alle giver udtryk for deres mening og bølgerne kan gå ganske højt - dog ikke mere end at vi alle er venner endnu!
"Kald mig prinsesse" af Sara Blædel.
En sjælden gang fremkommer et ønske om at tage en kriminalroman på repertoiret og det er ganske forfriskende. Særligt når forfatteren bygger sit plot på en aktuel problemstilling, som her er "net-dating".
"De grønne skove" af Jane Åmund.
De danske udvandrere, som fra midten af 1800-tallet rejste til Argentina, er ikke be-skrevet i særlig mange bøger. Jane Åmund har via breve hjem til Danmark bygget en roman over landmanden Jens fra Lolland og hans afsked med familien, den lange rejse og det hårde liv som nybygger i et fremmed land.
"Den, der hvisker, lyver" af Torstein Thomsen.
Vi har tidligere gennemgået en bog af samme forfatter og det var et stort ønske også at tage denne på programmet. Det er en meget dygtig forfatter og forhåbentlig kommer der flere bøger fra hans hånd.
Folkevirkes kreds på Københavns Vestegn har hver dag i efteråret sat tid af til at sammensætte et godt program for en litteraturdag i marts 2010.
Det er gjort før - i 2005 og 2008 -, så i 2010 er tredje gang, at kredsen arrangerer en litteraturdag, så alle håber, at rigtig mange vil møde op, for vi er helt sikre på, at det bliver en forrygende spændende dag.
Den vil Folkevirkes kreds på Københavns Vestegn så fortælle mere om i årsberetning for 2010.

Ellen Kristiansen

Folkevirke i Lyngby

Kredsens efterårsmøde blev holdt i den idyl-liske Fuglevad Vandmølle, og deltagerne havde fornøjelsen af at høre cand.mag. Tore Leifer fra DRs kulturafdeling. Han gennem-gik han Mozarts opera "Tryllefløjten". Vi hørte uddrag af musikken og fik forklaret den indviklede handling.
"Tryllefløjten", der er inspireret af Frimurer-bevægelsen, som også Mozart tilhørte, er et af hans populæreste værker. Operaen kommer op på Det kongelige Teater i næste sæson, så deltagerne i efterårsmødet er nu godt rustede til at opleve den.
Tore Leifer er en meget sympatisk og vidende person og forstår at krydre sin musik-gennemgang med mange interessante detaljer.
Efter foredraget blev der serveret kaffe, te, hjemmebag - og der blev talt om foredraget, og der var heldigvis også tid til at hygge-snakke.
Ca. 20 var deltog i mødet.

Forårsmødet på "Lindegården" i Lyngby blev holdt under fællesoverskriften "Dansk U-landsbistand før og nu".
Formiddagens foredragsholder var minister-råd, cand.polyt. Lars Elle, der har beskæftiget sig med emnet i hen ved 40 år.
Danida, der står for Danish International Development Assistance, har som hovedformål at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene. Arbejdet, der tog sin begyndelse i Thailand, foregår i dag i ad-skillige lande - fortrinsvis Asien og Afrika. Hovedtanken er at støtte/igangsætte projekter, som kan drives ved hjælp af enkle metoder og ikke kræver ekspertbistand. Det kan f.eks. være manuelt betjente vandpumper.
Lars Elle har selv rejst og været bosat i mange u-lande og fortalte om mange af de interes-sante projekter han har været involveret i. Personligt havde jeg gerne hørt lidt mere om hans møder og samarbejde med lokal-befolkningerne og lidt mindre om tal og statistikker, men det blev der rådet bod på i eftermiddagens løb.
Efter at vi alle havde nydt godt af "Den grøn-ne Slagter"s fine frokostbord, fik vi besøg af to unge piger, Julie Lange og Lise Schou Nørgård fra Folkekirkens Nødhjælps Ung-domsnetværk. De havde arbejdet nogle måne-der i Malawi og fortalte og viste billeder fra deres oplevelser der.
De to foredrag gav anledning til mange interesserede spørgsmål fra de ca. 50 tilhørere.

Kirsten Andersen

REGION NORDJYLLAND

Folkevirke Vesthimmerland

I sæsonen 2009 - 2010 har Folkevirke Vest-himmerland holdt følgende foredrag med efterfølgende debatter:
5. januar: Forstander Søren Wirenfeldt, Farsø.
Emne: "De uanbringelige på Solhaven".
Søren Wirenfeldt fortalte levende om arbejdet med ganske unge kriminelle, der som en sidste udvej kommer til institutionen Sol-haven i Farsø. De fleste af de unge har været omsorgssvigtet som børn. Det lykkes at hjælpe mange af dem til et liv på den rigtige side af loven - enkelte er endda endt i be-troede stillinger.
2. februar: Lektor Palle Rønde, Aars.
Emne: "Per Kirkeby - et lysbilledforedrag".
2. marts: Lærer Birgitte Lillelund, Aalborg.
Emne: "Kristin Lavransdatter af Sigrid Undset".
Efter foredraget blev der holdt general-forsamling med regnskabsaflæggelse og års-beretning. Bestyrelsesvalg bortfaldt, da ingen var på valg. Valgperioden er fastsat til tre år.
14. september: Overlæge, dr. med Ole Hartling, Vejle.
Emne: "Liv og død i menneskers hænder".
5. oktober: Cand. mag., lektor i historie Christian Rode, Aars.
Emne: "Økonomisk og politisk krisestyring i 30'erne og i dag".
2. november: Lektor i astronomi Hans Kjeldsen, Engesvang.
Emne: "Solen og klimaet".
7. december: Idehistoriker Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole.
Emne: "Sangens betydning".
Deltagerantallet i møderne i Folkevirke Vest-himmerland har i gennemsnit været 60.
Studiekredsen ledes fortsat af Annie Christensen.

Folkevirke i Vesthimmerland
Litteraturkreds

Folkevirke i Vesthimmerlands litteraturkreds holdt gennem 2009 nedenstående studie-kredse på følgende datoer i Farsø:
7. og 21. januar; 4. og 8. februar; 4. og18. marts; 16. og 30. september; 14. og 28. oktober samt 11. og 25. november.
I løbet af studiekredsene blev denne litteratur drøftet:
Inge Eriksen: "Kvinde med hat".
Carsten Lund: "Den amerikanske sømand".
Kirstin Marja Baldursdottir:Karitas".
Steven Galloway: "Cellisten fra Sarajevo".
Anne B.Ragde: "Berlinerpoplerne".
Martin A. Hansens forfatterskab samt novellerne "Agerhønen" og "Høstgildet".

Annie Christensen

 

REGION MIDTJYLLAND

Folkevirke Herning

Her bringes et lille uddrag af aktiviteterne i Folkevirke Herning i 2009.
I gennemsnit pr. gang har der været 73,25 personer.
I år har Hernings Folkevirkeaktive mødtes i alt 16 gange samt deltaget i en udflugt og et julemøde/fest.
Møderne starter sidste torsdag i september og sæsonens sidste møde holdes midt i marts.
Møderne holdes altid på torsdage fra kl. 14 - kl. 16.00.
24. september: Musiker-ægteparret Mette og Børge Solkjær, "Cafe Elleegården", Sommer-sted kom og sang og spillede, både for og med os. De fortalte om deres dejlige sted, hvor de bor. Desuden fortalte de en del historie fra Sønderjylland. En god start på den nye sæson.
1. oktober: Freddy Boysen, Ikast, fortalte om lokale originaler. Bl. a. om Kre`Walter født 1893 og Trine Skunt født 1879 i fattighuset i Sunds. Disse to flyttede sammen i 1923 og boede så i Skovby. De holdt begge meget af dyr, hvilket huset bar præg af. Kre`Walter drak en del og kunne være hård ved Trine, hvis hun ikke havde solgt nok. De blev gift i 1948 og boede på Toftegaarden, hvor de lærte at indordne sig. 1951 kom de på et nyt pleje-hjem "Toftebo", Hammerum. Den anden original som Freddy Boysen omtalte var Ane Wåt født 1868 i Bording Kirkeby i en ussel ejendom. Ane Wåt havde et hidsigt tempe-rament. Hun blev sendt i skole som 5-årig, fordi forældrene ikke kunne styre hende. Hun var meget glad for dyr og revsede alle, der ikke var god mod dyrene. Hun boede på "De gamles hjem" i Nørregade fra 1939 - 1944, hvor hun døde efter et uheld, hvor hun fik kraniebrud.
8. oktober: Forfatteren Birgitte Possing, København, der har skrevet bogen "Uden Omsvøb" om Bodil Kock fortalte om Bodil Koch. Bodil Koch blev først kirkeminister, derefter udnævnt til kulturminister i årene 1953-58. Hun startede Folkevirke i 1944 både for at få kvinderne politisk vågne og aktive. Dette år var der kun tre kvinder i Folketinget og det måtter der gøres noget ved.
En glimrende foredragsholder og en god eftermiddag.
22. oktober: Foredrag af Niels Ole Frederiksen, Middelfart.
"Er der vilje, er der vej" om udbryderkongen fra Horsens Statsfængsel, Carl August Lorentzen, Niels Ole Frederiksens fader var inspektør på Horsens Statsfængsel, der blev indviet i 1853 og lukket i 2006. Han er født i et hus mellem indre og ydre ringmur, hvor hans forældre boede.
Carl August Lorentzen var en meget opfind-som indsat, der bl. a. lavede nøgler af skeer. Han gravede sig ud af fængslet, en 18 m lang tunnel, og over udgangen havde han opsat et papstykke med teksten "Hvor der er en vilje, er der vej". Han blev fanget i løbet af få dage.
Carl August Lorentzen døde Horsens Stats-fængsel i 1958 af en blodprop. På hans grav-sten stod: "Carl August, kendt mand".
Et festligt foredrag.
5. november: Foredragsholder Poul Smedegaard Andersen, Hornslet, fortalte om "Hvidstens-gruppe". Først fortalte Poul Smedegaard Andersen om familien Fiil og Hvidsten Kro. Derefter om Hvidstensgruppen, der bestod af 16 personer. Om deres farefulde job og om deres endeligt. I 1944 bliver de taget af Gestapo og forhørt i Aarhus for-hørslokaler. Otte mænd blev eksekveret i Ryvangen og de andre både mænd og kvinder kom til Vestre Fængsel.
12. november: Forevisning af Mediehuset, Herning Folkeblad, ved Vibeke Larsen.
Efter at have set billeder fra byggeperioden, blev vi inddelt i to hold til rundvisning. Det var en oplevelse at se en så smukt indrettet arbejdsplads. Der var farver, malerier, kunst og røde blomster overalt. Det hele var holdt i sort, stål, røde bordplader og røde blomster. Det var en fryd for øje og sjæl.
19. november: Foredrag ved fhv. journalist Jytte Dreyer, Ebeltoft om "Livsglædens nød-vendighed".
I 1951 fik Jytte Dreyer børnelammelse og var på Rigshospitalet i tre år - total lammet - derefter fire års genoptræning på Hald Ege.
Efter den oplevelse valgte Jytte Dreyer at være positiv.
Hun fortalte om sig liv inden for fjernsynet og om sin familie på en utrolig positiv og humo-ristisk måde. Jytte Dreyer er nu 82 år og stadig frisk og underholdende.
26. november: Juleafslutning på kunstmuseet Hearts.
Vi startede med en dejlig julefrokostplatte og lidt væske, herefter blev vi guidet rundet af to dygtige guider. Jeg må sige, det er nu for viderekomne - eller kejserens nye klæder. Selve bygningen er enorm flot. Efter rund-visningen fik vi kaffe og mange slags kager.
Alles syntes, at det havde været en god dag.

Jytte Nielsen

Folkevirke Holstebro

Kontakt: Karen Margrethe Madsen
Haydnsvej 98
7500 Holstebro

REGION SYDDANMARK

Folkevirke Odense

Folkevirkes kreds i Odense har gennem 2009 holdt en række studiekredsmøder med mange deltagere.
Gennem året har udgangspunktet for studie-kredsene været litteratur. Deltagerne har hver gang taget udgangspunkt i en bog, som alle deltagere har læst til lejligheden og dermed forberedt sig på samtalerne. Der lægges vægt på, at der hver gang vælges bøger, som ikke er en traditionel bestseller, men derimod er en bog, som kan vække til eftertanke og være udgangspunkt for givende samtaler.
I 2009 har følgende møder været gennemført:
Den 5. januar: Samtale om Erik Aalbæk Jensens bog "Sagen".
Den 26. januar: Samtale om Amos Oz' bog "Min Michael".
Den 16. februar: Samtale om Kiran Desais bog "Det tabte land".
Den 9. marts: Samtale om Inge Eriksens bog "En kvinde med hat".
Den 30. marts: Samtale om Ester Bocks bog "I det skjulte".
Den 20. april: Samtale med udgangspunkt i "Klokken slår".
Den 14. september: "Feriesnak".
Den 5. oktober: Samtale om Toril Brekkes bog "Sara".
Den 26. oktober: Samtale med udgangspunkt i "Brosten".
Den 7. december: Samtale om Kim Leines bog "Valdemarsdag". I 2010 har følgende møder været gennemført:
Den 18. januar: Samtale om Jens Christian Grøndahls bog "Piazza Bucarest".
Den 8. februar: Samtale om Donna W. Cross' bog "Pave Johanne".
Den 1. marts: Samtale om Trisse Gejls bog "Patriarken".

REGION SJÆLLAND

Folkevirke i Roskilde
Litteraturkreds

Når vi i Folkevirkes Roskildekreds ser tilbage på Folkevirke-aktiviteter i året 2009, er det nok den velbesøgte temadag i marts måned, der står stærkest i erindringen. "Kvindeliv gennem tiderne" hed det overordnede tema for dagen.
 Som sædvanligt startede vi med en morgen-sang, hvorpå generalsekretær i Bibelselskabet, Tine Lindhardt, levende og morsomt fortalte os om bibelske kvindeskikkelser - fortrinsvis fra Det gamle Testamente - som absolut ikke altid anvendte pæne og moralske metoder for at opnå det, de ønskede, men tværtimod ofte benyttede sig af snyd og bedrag.
Efter frokost var det så forfatteren Pia Fris Laneth, som ud fra sin bog "Lillys Danmarks-historie" gjorde os klart, at det med "de go'e gamle dage" i høj grad var en sandhed med modifikationer, når man så på kvindernes vilkår. Efter at hun - ved at fortælle om kvin-derne i sin egen slægt - havde ført os helt frem til nutiden, var der igen en god diskus-sion.
Det blev en god og givende dag, som sluttede med, at de tre unge charmerende søstre, Te-rese, Emilie og Clara fra gruppen "Poly-hymnia" sang og spillede for os.

Gode oplevelser
Men i Litteraturkredsen har Folkevirke-brugere i Roskilde også haft gode oplevelser i årets løb.
Som eksterne foredragsholdere var det to unge forfattere, der fortalte om deres romaner, nemlig Karsten Lund med Skagen-krøniken "Den amerikanske sømand" og Torben Guld-berg med den smukke og fantasifulde, histori-ske bog "Teser om eksistensen af kærlighed".
Men der har også været fokus på flere histori-ske romaner i årets løb: " Havets katedral" om Spanien i middelalderen, " Musik og stilhed" fra Chr. IV's Danmark og tættere på vor egen tid, "Middagsfruen", der fortæller om tyske skæbner under de to verdenskrige.
Folkevirke i Roskilde har dog også bevægede sig uden for Europa, nemlig til Ægypten med "Yacoubians hus" og til Mellemøsten med romanen "Under en strålende sol", som be-retter om kvindernes forfærdelige vilkår i Afghanistan.
Den nordiske litteratur blev heller ikke glemt, da Folkevirke i Roskilde dels beskæftigede sig med Astrid Lindgrens forfatterskab, dels med den moderne norske forfatter Anne B. Ragdes trilogi "Berlinerpoplerne", for så at slutte året med Jens Christian Grøndahls helt nye roman" 4 dage i marts" om tre genera-tioners kvinder - fint fortolket af lektor Ib Lumholt.
Så alt i alt har der været mange gode fælles oplevelser i bogens verden i årets løb, og da der jo er tilgang af nye medlemmer - samt stadigvæk en venteliste - kan Folkevirke-brugere i Roskilde-kredsen glæde sig over et godt år i Folkevirkes regi.

Kirsten Rudfeld
 
UDLAND

Grønland

Folkevirke i Grønland

Nuuk
Kontakt:
Rebekka Olsvig
Jens Kreutzmann Aqq 30
Postboks 575
3900 Nuuk

Det, der har fyldt mest for Folkevirke i Grøn-land - Nuuk - har været at få etableret en grønlandsk lejr for danske og grønlandske bedsteforældre og børnebørn. Det har været svært at samle aktive foreningsmedlemmer blandt bedstemødrene. Der har været stor interesse for aktiviteten, men som initiativ-tager kan jeg mærke, at de interesserede har svært ved at finde tid til det frivillige og ulønnede arbejde.
Der er omkring 100 børnebørn, som er interesserede i at deltage i en lejr her på Grønland, mens antallet af aktive bedste-mødre er langt lavere.
Det er ærgerligt, men vi arbejdet fortsat med ideen og håber på en løsning, hvor der også kan deltage folkevirkeaktive bedstemødre og børne-børn fra Danmark.
Som formand for Folkevirke i Nuuk blev jeg sammen med mange andre inviteret til kon-ferencen "At løfte i flok" den 4.-5. februar 2010, som Naalakkersuisoq (minister) Maliina Abelsen arrangerede. Her mødte jeg forskellige kvinder, som er interesseret i at være med til at bakke op om frivillige akti-viteter her i 2010. Det lover godt, også fordi, der her i det grønlandske samfund er stærkt meget brug for sådanne tiltag. De kan være med til at støtte de unge mennesker, der er under uddannelse her i Nuuk - og også mange af de unge mennesker, der mangler bedstemor.

Rebekka Olsvig

USA

New York

Kontakt: Meg & Anthony Smith
New York
 

 

Folkevirkes Bedsteforældre/børnebørnlejre

 
Vellykket efterårsferie for børn og bedsteforældre

Folkevirkes efterårslejr i 2009 for bedste-forældre og børnebørn blev traditionen tro holdt i uge 42 - skolernes efterårsferie. Årets BB-lejr blev holdt nær Middelfart - på Vejlby Fed.
Det var første gang de mange bedsteforældre og børnebørn besøgte Vejlby Fed, så der var mange nye oplevelser, der ventede deltagerne. Og i det smukke efterårsvejr nød alle at lege på de fantastiske udendørs arealer, ligesom man også nød at kunne se ud over Lillebælt
Vejret var alle dagene strålende - men koldt, så alle havde taget varmt og praktisk tøj med.
I løbet af ferien nåede deltagerne på udflugt, fik løbet et hyggeligt natløb og fik gennemført en BB-olympiade, hvor deltagerne var inddelt i grupper, som repræsenterede kontinenter.
Det var glade lejrdeltagere, som kunne sige "på gensyn næste år" efter fem fantastiske lejrdage.
BB-lejren 2010 er allerede bestilt, og den skal igen holdes på Vejlby Fed.
 

Tilsluttede organisationer

 
Aktive Kvinder i Danmark:

Et stykke Danmarkshistorie lukker

Aktive Kvinder i Danmark nåede ikke til deres 90 års fødselsdag

Den 31. december 2009 blev Aktive Kvinder i Danmark opløst kun få måneder før lands-foreningen ville være fyldt 90 år. På trods af 5.200 engagerede medlemmer over hele landet, måtte håndklædet kastes i ringen, og 89 års enestående forenings- og kvinde-historie kom til en ende. Omlægning af støtte- og fondsmidler har betydet, at Aktive Kvinder i Danmark har mistet tilskuds-muligheder, og på sidste landsmøde blev der desuden stemt mod den procentvis store stigning i kontin-gent, som skulle til for at redde landsfore-ningen. Derfor er Aktive Kvinder i Danmark efter årsskiftet ikke mere.
Det er en tragisk, stille død, efter foreningen har gjort en enorm indsats gennem så mange år. I 1920erne (da foreningen hed De Danske Husmoderforeninger) protesterede foreningen mod dårlige fødevarer, startede deres egen forsøgsstation til test af varer. Det førte til oprettelsen af Statens Husholdningsråd og ændring af fødevarelovgivningen. Foreningen hjalp under Den anden Verdenskrig med frivillig luftværnstjeneste, indsamling af vilde bær i de knappe tider, og lavede forbindings-materiale af tøjrester.
Gennem årerne har foreningen kæmpet for de fattige, de syge, hårdt trængte mødre og de ældre. Den har slået mange slag for miljøet, kæmpet mod kemi i maden og råbt højt for økologi, før det var et modeord og en sund-hedsmæssig selvfølge. Det var Aktive Kvin-der i Danmark, der pressede på for at få mammografi indført og nedbragt dødstallene for brystkræft. Og senest har foreningen været initiativtager til fonden "Safe and Alive" som er en humanitær, almenvelgørende fond, der for indsamlede midler finansierer og under-støtter arbejdet med at beskytte ofre for menneskehandel og give dem mulighed for en tilværelse uden for tvangsprostitution. "Safe and Alive" understøtter konkrete initiativer, som har til formål at oplyse om trafficking og anvise muligheder for hvordan, at man bedst bekæmper dette fænomen - det 21. århun-dredes slavehandel.
Aktive Kvinder i Danmark bestod indtil lukningen af 42 lokalforeninger, og flere af disse foreninger fortsætter efter landsfore-ningens lukning, men uden kontakt til hin-anden og uden landsforeningens samlende kræfter og initiativer.
Landsforeningens protektor H.K.H. Prinsesse Benedikte er tidligere blevet orienteret om foreningens lukning.
Aktive Kvinder i Danmark lukkede med sorg, men også stolthed over at have gjort en for-skel gennem 89 år og præget Danmark med engagement og hjertevarme.

Uddrag af Aktive Kvinders hjemmeside

 
 
Dansk Blindesamfunds Kvinder

I har måske hørt det før?  Det der med, at kvinder er underrepræsenteret i styrende organer!
I fortsættelse og forlængelse af denne uendelige historie begyndte også handi-caporganisationerne at se på, om der måske ikke manglede kvinder i bestyrelser, som for-mænd og i forretningsudvalg. I Dansk Blinde-samfund var det jo heller ikke selve de sty-rende organer, der overvejede det, men en gruppe aktive, synshandicappede kvinder - man skal nemlig være synshandicappet for at være medlem af Dansk Blindesamfund -, der havde haft kontakt til synshandicappede kvin-der i de øvrige nordiske lande. Derfor ind-kaldte en lille gruppe til et landsmødeseminar i efteråret 1996. I mødet kunne der kun del-tage kvinder. På mødet skulle man finde ud af, om der overhovedet var interesse for at starte kvinde-/ligestillingsarbejdet inden for Dansk Blinde-samfund, som har ca. 12.000 medlemmer - heraf er ca. 8.000 kvinder.
Det kan i parentes nævnes, at de fleste syns-nedsættelser rammer ældre, og kvinder lever længere end mænd. 2/3 af medlemmerne af Dansk Blindesamfund er da også over 70 år. Det er vist nok statistik om dansk Blinde-samfund.
På det første landsmøde valgtes en "besty-relse" bestående af initiativtagerne og kvin-der, der ønskede at arbejde mere intenst på at opbygge et forum, der kunne få indflydelse, styrke og uddanne kvinder til at påtage sig opgaver i Dansk Blindesamfunds ledende organer.
Jeg var selv med i denne første "bestyrelse" og synes, at det er sjovt at være med til at bygge op. Der brænder en særlig ild.
"Den centrale Kvindegruppe" var vores første navn. Det lød lidt for "sovjetisk", og desuden blev vi jo flere end en "gruppe". Heldigvis. 
Dansk Blindesamfunds hovedbestyrelse bevil-ligede os midler til kurser som bl.a. "Stå frem og bliv hørt". Der var tale om leder-træningskurser og tovholderkurser, der skulle munde ud i, at når et medlem havde været på kursus, påtog hun sig også ansvaret for at tage initiativ til at kontakte kvinder i sit område for at starte en netværksgruppe.
Nu er der ni netværksgrupper, der fungerer i mere eller mindre faste rammer. Man skal være medlem af Dansk Blindesamfund for at kunne blive medlem af Dansk Blindesam-funds Kvinder - DBSK -, hvor vi betaler et beskedent kontingent på 100 kr. om året. Alle udgifter, når der holdes netværksmøder betales af deltagerne. To gange om året holder vi et "Temamøde" - et øst og et vest for Storebælt. En gang om året holdes Lands-møde, og det er her, at vores kontakt til Folkevirke kommer ind. 

Samspil med Folkevirke
Vi er rigtignok en gruppe synshandicappede kvinder. Men det er jo alligevel ikke den rigtige definition. Vi er en gruppe kvinder med synshandicap.
KVINDER - MØDRE - HUSTRUER - BEDSTEMØDRE.
Og en sådan bedstemor havde været på efterårs-ferie på et Folkevirke-arrangement for bedste-forældre og børnebørn - og "nu skulle vi bare høre". 
Selv kendte jeg jo godt ideen bag og lidt til historien om Bodil Koch. Dansk Blinde-samfunds Kvinder er dannet efter de samme regler og med samme formål: At få kvinder til at deltage i og tage ansvar for vores organi-sation. Derfor henvendte vi os til Folkevirke, og fik Jeanne Bau-Madsen som oplægsholder til vores landsmøde
Vi er jo så praktiske, at vi ikke behøver at op-finde den dybe tallerken, hvis vi kan låne os til ideen om, hvordan det gøres fra andre.
Mødet blev en stor succes! 
Dansk Blindesamfunds Kvinder kan ikke som organisation melde sig ind i en anden organi-sation, derfor har jeg stået som kontakt-person og personligt medlem af Folkevirke.
Vores netværksgrupper bestemmer hver i sær, hvilke aktiviteter, de ønsker at tage op. Det er ofte efter devisen: Vi skal gøre noget sam-men, som jeg ikke ville kunne gøre alene. Derfor består et møde oftest af et kulturelt emne: Et museumsbesøg, en tur og derefter eller samtidig med det, snak om hverdagens vanskeligheder, ideer til løsning efter devisen "hvad gør du, som jeg kan lære af". 
Vi har arrangeret fire udenlandsrejser kun for kvinder med synshandicap til steder, vi nor-malt ikke kunne tage hen: Grønland, Fær-øerne, wellness i Tyrkiet og senest rundrejse i Kina.
Vi er en forening, der har godt 130 medlem-mer spredt over hele landet. Vi er lige så forskellige som alle andre mennesker. Vi suger viden og ideer, hvor vi kommer, og vi har alle mange netværk og grupper uden for Dansk Blindesamfunds Kvinder. 
Derfor har det været spændende at være med i arrangementet om "Kvindestemmer", som Folkevirke har taget initiativ til. Først troede vi, at de optrædende i "Kvindestemmer" var medlemmer i Folkevirke, som havde særlige talenter inden for litteratur, sang og musik, og sådan nogle har vi jo også. Men det var jo prof'er - kendis'er -, der skulle optræde. Det er udfordrende at være med til at få sådan en eftermiddag fyldt ud. Dog er det vigtigste trods alt de mennesker, jeg har mødt i den arrangørgruppe og det netværk, vi nu er blevet. 
Tak for det - og tak for i år.

Susanne Tarp,
 Dansk Blindesamfunds Kvinder

 
 
Dansk Kvindesamfund
 

I 2009 fik Dansk Kvindesamfund sin nye hjemmeside. Siden blev til i et samarbejde med et team, der på den grafiske side bestod af de samme folk, som står bag Dansk Kvindesamfunds blad "Kvinden&Sam-fundet". Derved er der sikret en genkendelighed mellem blad og hjemmeside. Siden indeholder en række nye funktioner, bl.a. kan man nu melde sig ind i Dansk Kvinde-samfund direkte via siden, og man kan læse bladet online ved hjælp af en bladrefunktion.

"Kvinder undervejs"
Dansk Kvindesamfund fik i 2009 en bevilling fra Integrationsministeriet til to projekter. Det ene - "Kvinder undervejs" - handler om at få flere nykvinder ind i foreningslivet. Projektet er et samarbejde mellem Dansk Kvinde-samfund og integrationskonsulent Esma Bird. Projektet består af flere dele. Den første del er mentordelen, hvor alle de mentees, der er hvervet på sprogskolerne, får tilknyttet en mentor. Mentoren skal så sammen med sin mentee afklare, hvilken del af foreningslivet menteen ønsker at få et større kendskab til, og mentor kan også hjælpe sin mentee med valg af uddannelse og eventuelt job i Danmark.
En anden del af projektet er 15 aktiviteter for mentees, og disse aktiviteter er projektets egentlige kerne. Her har der bl.a. været oplæg om emnerne sundhed, foreningsliv, kommuni-kation, jobsøgning og arbejdsmarkedskultur. 
Projektet har hidtil været en stor succes. Flere mentees har givet udtryk for, at de er glade for at få en personlig kontakt i det danske samfund, da deres eneste tilknytning ofte kun har været en tilgiftet dansk familie. Projektet fortsætter til juli 2010.
Det andet projekt om integration har handlet om forebyggelse af æresrelateret vold. Pro-jektet skal udvikle og afprøve undervis-ningsmateriale til brug for sprogcentre og folkeskoler med henblik på at skabe debat om tvang, ægteskab, seksualitet og kvinders ret-tigheder. Materialet udarbejdes i samarbejde med både pædagogiske konsulenter og repræ-sentanter for etniske minoriteter.

Krisecenteret
På Dansk Kvindesamfunds krisecenter var der i 2009 en belægningsprocent på 90. Udover de ansatte i huset bidrager 37 frivillige til at få huset til at fungere. Krisecenterets primære formål er at yde et sikret døgntilbud for kvin-der, der har været udsat for vold eller til-svarende kriser i familien. Derudover har krisecenteret også de to seneste år ydet tele-fonisk rådgivning. I løbet af 2009 har der været i alt 361 henvendelser - enten personlige, pr. telefon eller via e-mail.

8. marts-initiativet
Initiativet er et samarbejde mellem en lang række organisationer og foreninger, der arbejder for et forbud mod sexkøb i Danmark. På demonstrationen på Kvindernes Inter-nationale Kampdag 8. marts 2009 lød parolen derfor "Forbyd sexkøb nu!".

Indsamling
Efter en kort og intens indsamling i de sidste tre måneder før julen 2009 lykkedes det at bevare Dansk Kvindesamfunds godkendelse til skattefritagelse efter Ligningslovens §8A. Mange medlemmer og tilknyttede netværk lagde sig i selen for at komme op på de 100 bidrag á minimum 50 kr., der skulle til for at bevare godkendelsen.

Charlotte Ferslev Møller
Sekretariatskoordinator

 De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning

Kontakt:
Mina Adolphsen
Nuuk

 

 DSH-Foreningen af Aktive Kvinder i Sydslesvig
(tidl. De Sydslesvigske Husmoderforeninger)

 
Vi startede året 2009 med ca. 700 medlemmer fordelt på 11 foreninger - fra Holtenå i syd til Flensborg i nord. Desuden Nibøl, Frederiks-stad, Bredsted, Vyk, Kejtum og Vesterland på vestkysten samt Slesvig, Rendsborg og Egernførde. Medlemstallet er fra 9 til 200 medlemmer.
Året starter som sædvanlig med de mange generalforsamlinger. Hvis det er muligt tager jeg til alle generalforsamlinger, også på øerne. Det er somme tider nogle lange dage. Men jeg føler, at det er af stor betydning, at jeg får den direkte kontakt til både bestyrelserne og deres medlemmer. Samtidigt er det også meget spændende at høre om deres arbejde og ideer.
Vores første kredsarrangement er altid Week-endstævnet på Jaruplund Højskole, som i år havde emnet: "Kvindehandel" et utroligt barsk emne. Man anslår at der årligt handles omkring fire millioner mennesker, heraf 80 % hunkøn (30 % voksne og 50 % piger(børn). 800.000 handles internationalt og igen 80 % af disse som sexslaver. De skal hver nat betjene mellem 30 og 40 mænd for at kunne betale bagmanden 2.000 kr. I Danmark kan man få et "knald" uden kondom for 75 kr.
På landsmødet for Aktive Kvinder i Danmark traf Tove Hinriksen og jeg Christian Stadager, som er direktør for "Safe and alive", som bliver støttet af Aktive Kvinder i Danmark rent økonomisk. Det tog os ikke lang tid at finde ud af, at det emne måtte vi gøre mere ved.
Vi fik Christian Stadager og Christian fra "Christians venner" til at komme herned for at holde foredrag og orientere om deres arbejde. Det var en utrolig oplevelse. Vi har siden læst dokumentarromanen "Solgt til sex", og der var vist ikke nogen af os, der kunne fatte noget af det - og især ikke, at mænd kan købe sig til den slags så billigt.
Pigerne bliver brændemærket for, at enhver bagmand kan kende sine piger. En enkelt pige havde syv forskellige brændemærker.
Husmoderdagen var i år tilrettelagt af DSH - Foreningen af Aktive Kvinder Bredsted. Alle mødtes til en gudstjeneste i Nibøl kirke. Der-efter var der bytur og kl. 12. middag på Noldemuseet. Så var der tid til besigtigelse af museet.
Selve mødet blev holdt på Bredsted Danske Skole med Flemming Nielsen (tidl. Radio Syd) som foredragsholder med emnet "Sønderjydske skæbner". En rigtig god dag.
Foreningen af Aktive Kvinder i Sydslesvig samarbejder med Den Slesvigske Kvinde-forening og har kontakt til den Nord-slesvigske Kvindeforening i Danmark. Tove Hinriksen, Birthe Hansen og jeg sidder i Folkevirkes repræsentantskab i København. Tove er også valgt ind i forretningsudvalget samme sted.
Vi samarbejdede også med Aktive Kvinder i Danmark, hvilket vi var meget glade for.
Vi har to repræsentanter i Voksenunder-visningsnævnet, Anette Sørensen og Birthe Hansen. Så har vi tre i Sundhedsrådet, Ruth Fink, Anette Sørensen og Karen Scheew. Karen sidder også i Dansk Sundhedstjenestes Forretningsudvalg. I det Humanitære Udvalg sidder Anette Sørensen som vores repræsentant. Desuden samarbejder vi med SSF, Dansk Centralbibliotek, Den Slesvigske Kvindeforening og Kirkehøjskolen om for-skellige foredrag, som er med til at gøre de enkelte foredrag billigere for os alle, og sam-tidig kommer de ud til mange flere.
Vores informationstur gik i år til Økolariet i Vejle.

Inge Lise Møller

 

Kvinderådet
 

Kvinderådet har i 2009 gennemført en kam-pagne - "Kvinder til tops" - for at få flere kvinder valgt ind i kommunalbestyrelser og regioner. Kampagnen var landsdækkende, og et af resultaterne var, at mange kvindelige kandidater gik sammen på tværs af partiskel om offentlige arrangementer i deres lokal-områder.
Resultatet af kommunalvalget i november var positivt - der blev valgt ca. 32 procent kvin-der ind, og stagnationen gennem de sidste mange år er brudt.
Kvinderådet har også haft fokus på ulige-lønnen. Sammen med vores faglige medlems-organisationer har vi arbejdet for at skabe mere debat om det faktum, at der stadig er en gennemsnitlig lønforskel på 17,7 procent mellem kvinder og mænd i Danmark.
På den internationale scene har Kvinderådet i 2009 været engageret i forskellige partner-skaber med kvindeorganisationer i Mellem-østen. Vi samarbejder om at bekæmpe vold mod kvinder og om at fremme kvinders deltagelse i politik.
I juli 2009 deltog Kvinderådet i FNs CEDAW komités gennemgang af dansk ligestillings-politik. Vi havde lejlighed til at mødes med komiteens medlemmer og pege på de centrale ligestillingsproblemer, der er i Danmark.

Randi Theil,
Kvinderådet 
 

 
Mundtlig beretning for Folkevirke 2009

 
Beretningen blev aflagt den 19. april 2009.

Som nævnt i den skriftlige beretning for 2008 har Folkevirke gennem de senere år arbejdet målrettet med at gennemføre en fornyelse af foreningen. Ikke et dramatisk kursskifte, men en tilretning, så Folkevirke fortsat kan komme med relevante udspil på den folkeoplysende scene, sådan som vi har gjort det i mere end 60 år.
Arbejdet begyndte for flere år siden på et repræsentantskabsmøde, hvor eksterne oplægs-holdere gav deres analyse af Folke-virke og fortalte om de signaler, de opfattede. Senere har repræsentantskabets medlemmer selv drøftet udvalgte temaer og peget på muligheder og begrænsninger i Folkevirkes nuværende struktur og aktiviteter.
Det er debatter, som vi løbende i forretnings-udvalget har vurderet og drøftet.
Senest har så Folkevirkes konsulent Inger-Marie Dyrholm besøgt Folkevirkes lokale kredse for at lytte til deres ønsker og debattere fremtidige muligheder.
Det har været gode debatter, som viser, at Folkevirke stadig er livskraftig og har tilbud, der er interessante i en travl hverdag, der er fyldt med tilbud. Det har især været glædeligt at høre, hvordan Folkevirkes kredse indbyrdes kan inspirere hinanden, så gode aktiviteter kan bruges andre steder i landet. Det er sjældent tale om rene gentagelser af arran-gementer, men om at kreds inspireres og udvikler en ny aktivitet, der er lokalt forankret og tilpasset de lokale behov.
I en vis udstrækning er det heldigvis også muligt, at de lokale kredse deltager i hinanden arrangementer. Det drejer sig typisk om områder, hvor de geografiske afstande ikke er så store. Senest har Roskilde-kredsen arran-geret et regionsmøde, hvor der deltog folke-virkebrugere fra nabo-kredsene i det stor-københavnske område.
Inspirationerne kredsene imellem kan også ske på det økonomiske område, hvor den ene kreds fortæller andre om nye ansøgnings-muligheder eller nye måder at få finansieret sine aktiviteter på.
Ja, fordelene ved at være under same paraply er mange - og det er dejligt at se, at mulig-hederne i fællesskabet udnyttes i stigende grad, ligesom flere trækker på den viden, som Folkevirkes konsulent sidder inde med - eller er klar til at finde frem.
Folkevirke er som alle andre oppe imod den knappe "frie" tid. Det opleves, som om alle har mere travlt i dag - især gruppen af 50+, som er den, der i størst udstrækning vælger Folkevirke. Og vel også den gruppe, som vi har målrettet mange af vores aktiviteter mod - det gælder bl.a. Bedsteforældre-Børnebørn lejre og de mange litteraturkredse, som holdes om eftermiddagen.
Det står desuden klart, at Folkevirke ud over at give inspiration og formidle ny viden også er med til at sikre et tætmasket, socialt net-værk, som mange har ekstra brug for, når de forlader arbejdsmarkedet og ikke længere har arbejds-kolleger.
Det er dog vigtigt, at Folkevirke ikke blot ser sig veltilfreds rundt i landskabet og siger, at det går jo rigtig godt. For verden står ikke stille. Det er nødvendigt hele tiden at tænke på, at det også skal gå godt i morgen.
Når jeg siger "gå godt i morgen", så tænker jeg både på, at det skal gå godt både med-lemsmæssigt, aktivitetsmæssigt og økono-misk. Det er de tre vigtige målepunkter for Folkevirke.

Medlemmer
Ser man på det medlemsmæssige, så er Folke-virkes akilleshæl, at Folkevirke er blevet bygget op om "den åbne dør", hvor Folke-virke ikke havde direkte medlemmer, men alene medlemmer i en støttekreds. Langsom i takt med at lovgivningen blev ændret, begyndte Folkevirke at kigge på medlems-tallet og begyndte at arbejde mere målrettet på at skaffe medlemmer - både til lands-foreningen og i de lokale kredse.
Det er et arbejde, der stadig er i gang. Der er tale om et langt, sejt træk.
Det er en indsats, som vi skal være mange til at løse, og det skal ske både fra centralt hold og ude i kredsene. Her er det vigtigt, at både medlemmer af repræsentantskabet og kred-senes egne medlemmer skubber på og for-tæller om fordelene ved at være medlem af Folkevirke.

Det kan f.eks. være:
 Lavere deltagerpriser
 Hurtig orientering om nye tiltag
 Kulturtidsskriftet/Medlemsbladet
 Mulighed for at modtage nyhedsbrev
 Tættere tilknytning til Folkevirke
 Kontant opbakning til Folkevirke
- 
og dermed også sikkerhed for, at Folke-virke fortsat vil være levedygtig!

Aktiviteter
Ser man på aktiviteterne gennem 2008 er der grund til at være glad og optimistisk. Folke-virke har haft et stigende antal aktiviteter - og også et stigende antal deltagere.
Når vi arrangerer møder, kan det være svært på forhånd at forudsige, hvordan tilslutningen vil blive. Nogle gange har bestemt typer møder været efterspurgt, og når vi så sender programmerne ud, ja så bliver tilslutningen ikke nær så stor som forventet.
Senest har vi oplevet det med den rullende studiekreds til Lolland. en tur, som flere på forhånd havde efterlyst og udtrykt glæde over, at den var på vej.
Da vi så spiller ud med programmet sidst på efteråret 2008, ja så er tilslutningen over-raskende lav.
Det har vi naturligvis talt om i forret-ningsudvalget. Vi tror, at det kan skyldes, at programmet blev præsenteret for mange må-neder i forvejen og lige op til jul, hvor der er gået gran og julenisser i alt.
Hvis der sidder nogle i repræsentantskabet, som har andre bud, så vil vi naturligvis meget gerne høre om det, så vi kan tilrette vores pro-grammer, så de rammer så præcist som muligt.
Den modsatte situation står vi i, når det drejer sig om den planlagte Bedsteforældre-Børne-børn-lejr til Grønland denne sommer. Her har vi allerede en lang liste med interesserede deltagere, men kan ikke skaffe pengene til arrangementet. Vi har planlagt ud fra en vis støtte til flyrejsen samt til ophold og udflugt med bus og båd, mens de øvrige udgifter til ophold og fortæring holdes på et meget lavt niveau, fordi vores grønlandske kreds har gjort en stor indsats.
Midt mellem disse yderpunkter, ja, der er Folkevirkes mange andre arrangementer, som vi heldigvis oplever en stigende tilslutning til.

Økonomi
Det sidste målepunkt, jeg nævnte var natur-ligvis økonomien. Økonomisk har Folkevirke altid været nødt til at tænke på morgendagens muligheder, da Folkevirkes økonomi altid har været skrøbelig. I de senere år har vi oplevet en periode med endda meget skrøbelig øko-nomi. Men det er gået og Folkevirke har kun-net beholde skinnet på næsen.
I 2008 er det også gået rimeligt, sådan som vi skal høre nærmere om senere. Det ser ud som om, at vi har fået reddet stormen af og igen er kommet ind i rimeligt smult vande, selv om vi stadig skal styre meget præcist og have øjnene stift rettet mod det økonomiske råderum.
Vi har naturligvis drøftet de økonomiske per-spektiver med Folkevirkes revisor og er blevet enige om, at vi bør opbygge et lidt kraftigere økonomisk polster, så vi kan klare de aktuelle udfordringer. Det drejer sig bl.a. om, sådan som jeg har skrevet i den skriftlige del af beretningen, at lovgivningen konstant strammes. Folkevirke skal f.eks. selv kunne lægge ud for et projekts gennemførelse, da bevillinger typisk først udbetales, når vi kan fremlægge et revideret regnskab. Senest er vores store §44.1-bevillig blevet delt op i to dele. Den ene del udbetales i bevillingsåret, mens den sidste del, som er på omkring 30 procent, først udbetales, når Folkevirkes års-regnskab foreligger revideret og med revisor-påtegning. Det er i øvrigt en bevilling, som Folkevirke i gamle dage modtog sidst på foråret - og vel at mærke i sin fulde udstræk-ning -, mens den i år først blev udbetalt i december. Så også når det gælder udbeta-lingstidspunktet, stilles der stigende krav til Folkevirkes likviditet.

Samarbejde
Folkevirke har samarbejde til mange sider inden for den folkeoplysende verden. Her står Dansk Folkeoplysnings Samråd naturligt meget centralt, ligesom vores tilsluttede organisationer gør det.
Samarbejdet med Dansk Folkeoplysnings Samråd har bl.a. resulteret i, at Folkevirkes næstformand Jeanne Bau-Madsen har skrevet en ny studie-kredshåndbog "Studiekred-shåndbog - Demokratiets værksted", som er blevet meget positivt modtaget.
Det har været rigtig dejligt for Folkevirke at kunne lægge navn til den smukke bog og se, at den bliver efterspurgt i vide kredse.
Gennem året samarbejder vi i større eller mindre grad med vores tilsluttede organisa-tioner. Det er et samarbejde, vi meget gerne vil udbygge og dermed sikre en vis synergi-effekt af alle tiltag samt sikre en gensidig inspiration.
Vi forsøger at orientere hinanden om større arrangementer, som kan have fælles interesse, ligesom jeg har en forventning om, at når Folkevirke får realiseret sit elektroniske ny-hedsbrev, kan samarbejde og effekten blive større.
Et område, hvor samarbejdet er godt og meget synligt er med arrangementet "Kvinde-stemmer", som netop er blevet holdt for tredje gang i JazzHouse.
De to første gange er vi kommet ud af arrangementet med et mindre underskud, mens vi i år fik økonomien til at løbe rundt. Dels har vi modtaget lidt flere penge og dels har vi sikret os, at forhåndsomtalerne kom længere ud - bl.a. via Facebook.
Sidst vil jeg også nævne samarbejdet med Kvindernes Bygning, hvor vi i det forløbne år har samarbejdet om arrangementet med for-fatteren Birgitte Possing. Det blev et spændende møde, hvor hun fortalte om sin portrætbog om Folkevirkes stifter og poli-tikeren Bodil Koch.

Hjemmeside
Som tidligere nævnt arbejder Folkevirke med planer om at udsende et elektronisk nyheds-brev - dels for at kunne videregive informa-tioner hurtigere, og dels fordi det er en billig og effektiv måde at kommunikere på.
Den har dog begrænsninger, fordi ikke alle Folkevirkebrugere har adgang til internettet og derfor heller ikke har en e-mail-adresse. Men vi er nødt til at tage hul på en mere ef-fektiv kommunikation og så naturligvis samtidig sikre, at alle medlemmer holdes orienteret og ikke føler sig hægtet af, blot fordi de ikke har adgang til nettet og derfor heller ikke har en e-mail adresse. Det er en svær balancegang, men jeg er overbevist om, at den skal vi nok klare.
Vi skal nu i gang med at indsamle flest mulige e-mail-adresser og udarbejde ram-merne for et nyhedsbrev.
Vi er allerede i gang med at omlægge Folke-virkes hjemmeside, så den kan leve op til dagens krav om overskuelighed og hurtig orientering.
Desuden skal der lægges flere informationer ind, ligesom den skal foreligge på engelsk.
Det er et arbejde, som Folkevirkes midler-tidigt kontoransatte, Henriette Henriksen har været med til at løse sammen med under-tegnede - Annemarie Balle.
Hermed lægger jeg både den skriftlige og denne mundtlige beretning ud til debat og afstemning blandt repræsentantskabets medlemmer.

Annemarie Balle,
formand for Folkevirke
 

 
Mundtlig beretning for kulturtidsskriftet "Folkevirke" 2009

 

Beretningen blev aflagt den 19. april 2009.

I forlængelse af den skriftlige beretning for kulturtidsskriftet "Folkevirke" for 2008 kan jeg tilføje, at kulturtidsskriftet "Folkevirke" generelt får meget gode tilbagemeldinger på dets fire temaer, ligesom det generelt er let at få skribenter til at bidrage med artikler til bladet.
Vi arbejder med en meget stram økonomi, så honorarer til skribenterne er det så som så med. Men bladets renommé er godt, og læsergruppen anses også for at være interes-sant.
Derfor får vi som regel et ja, når vi beder en skribent om at skrive en artikel til Folkevirke.
Det synes jeg er meget flot, da det ofte er meget travle skribenter, vi henvender os til - og vel også ofte skribenter, som andre steder får gode honorarer.
Så på den led er bladet inde i en god gænge.
Økonomisk set ligger det tungere. Vi har i flere år sagt, at hvis blot to af årets fire udgi-velser kan blive finansieret af tilskud, så hænger det sammen. Selv om vi gennem de seneste år har haft et rigtig godt trykkeri og har sparet mange penge, så stiger priserne - både på trykning og især på porto.
Når det drejer sig om portoen, så har jeg naturligvis undersøgt alternative distributører, men der er ikke noget alternativ til Post Danmark. CityMail stiller krav om en vis volumen og er kun stærk i byerne. Folkevirke læses over hele landet og i mange af de min-dre byer, hvor det kun er Post Danmark, der distribuerer. Det betyder, at vi gerne skal have lidt større tilskud til bladet - og også meget gerne lidt flere betalende abonnenter.

Abonnementstal
Det kan godt undre, at det er så svært at få abonnementstallet til at stige, når bladets renommé er så godt, og vi får så mange posi-tive tilbagemeldinger. Der er nok flere årsager til det. En af dem er, at vi har svært ved at få kendskabet til bladet bredt tilstrækkeligt ud. Folkevirke-brugere kender det, men ikke alle abonnerer på det.
Desuden er vi, som jeg også nævnte det i den mundtlige beretning for Folkevirke, oppe i en kamp om folks "frie" tid. Der er masser af andre tilbud, som konkurrerer om Folkevirke-brugernes tid og opmærksomhed.
Sidst er der naturligvis prisen, men det er nu sjældent den, vi får som årsag til, at et abon-nement bliver sagt op, når man lige ser bort fra abonnementer på biblioteker samt høj-skoler og efterskoler. De private læsere skriver som regel, at de har været glad for bladet, men at de nu er blevet for gamle og ikke kan læse det mere.
Det er jo dejligt med disse livslange abonne-menter, men det er så meget mere vigtigt, at vi også i denne sammenhæng husker på at få nye og yngre læsere.
Jeg synes, at bladet får dækket de tre hoved-områder - socialt, kulturelt og politisk oplys-ning - godt ind i løbet af året. Jeg forsøger at finde aktuelle og vedkommende emner og samtidig sikre, at bladet emnemæssigt kom-mer ud i alle kroge. Men det er ikke altid, at valgene kan træffes lige frit, for der skal også skeles til mulighederne for at få et tilskud til udgivelsen.
Det er en svær balanceakt, men jeg synes, at det lykkes.
Bladet drøftes naturligvis jævnligt i forret-ningsudvalget, hvor der også kommer ideer frem om kommende udgivelser ligesom der kommenteres på tidligere udgivelser.

Del af image
Som det er blevet nævnt mange gange, så er kulturtidsskriftet "Folkevirke" en vigtig del af Folkevirkes image og med til at sikre, at Fol-kevirke fortsat har en central plads på den fol-keoplysende scene. Vores udgifter til blad-udgivelsen skal derfor ikke ses isoleret som udgifter til de enkelte blade, men som en del af udgiften ved at drive Folkevirke. Det er en opfattelse, som Folkevirkes revisor i øvrigt deler, så på den led er der ingen problemer.
Men hvis den strategi skal forfølges, så er det vigtigt, at Folkevirke når bredere ud og får en mere synlig plads. Det er kun på den måde, at pengene bliver givet godt ud.
Som nævnt tidligere, så overvejer Folkevirke at supplere informationerne i det trykte blad og informationer fra kredsene selv med elek-troniske nyhedsbreve. Det er en billig distri-butionsform, og den er hurtig. Det betyder, at vi kan informere lige så snart et program er klar, og ikke behøver at vente på et blads deadline.
Folkevirke får af og til informationer fra samarbejdspartnere og tilsluttede organi-sationer om spændende møder. De kommer med så kort varsel, at vi ikke kan videre-formidle oplysningerne systematisk, men blot kan sige det til folkevirke-brugere, som vi mere eller mindre tilfældigt taler med. Folke-virkes kontor har ikke tid til en mere syste-matisk rundringning - eller for den sags skyld råd til at videresende eventuelle foldere og andet informationsmateriale.
Her kan et elektronisk nyhedsbrev været nyttigt, og i dag, hvor meget af materialet også foreligger i elektronisk form, så er det jo let blot at vedhæfte et par filer.

Fornyelse
Tidligere år har jeg her på repræsentantskabs-mødet jævnligt opfordret til ideer til nye numre. Det vil jeg også gøre i år.
Jeg vil i den forbindelse fortælle, at vi lige nu er ved at forberede blad nr. 2 og her har valgt at udgive et temanummer, som lægger op til forsommerens EU-valg den 6. juni. Temaet vil blive bredt ud, så det også kommer til at indbefatte demokratiopfattelser i EU-regi.
Årets 3. temablad har vi også så småt talt om. Vi vil gerne lægge op til det store Klima-topmøde i København til december. Et tema, som også passer fint ind til de øvrige miljø-arrangementer, som Folkevirke har planer om at gennemføre.
Årets 4. og sidste temanummer er der endnu ingen planer for - så her er der helt åbent for ideer og forslag.
Desuden vil jeg opfordre til, at man overvejer at foreslå gæsteredaktører - eller måske et egentlig redaktørskifte. Jeg har i år 25 års jubilæum som redaktør, og det betyder, at jeg har stået bag 100 udgivelser. Ja, det er endda lidt flere, når man tæller særudgaverne med. så kan det være på tide at tænke på at få en ny redaktør i stolen.
Hermed lægger jeg både den skriftlige og denne mundtlige beretning ud til debat og afstemning blandt repræsentantskabets medlemmer.

Annemarie Balle, redaktør for kulturtidsskriftet "Folkevirke"
 

 
Referat af repræsentantskabsmøde i Folkevirke
søndag den 19. april 2009

 
1.
Dirigent: Inge Lise Møller
Stemmetællere: Ellen Kristiansen og Kirsten Rudfeld
Referant: Jeanne Bau-Madsen
Tilstede var 18 stemmeberettigede.

2.
Formandens årsberetning.
Bemærkninger:Der lød en tak for rosende omtale af Studiekredshåndbog. Forfatteren gjorde opmærksom på, at bogen deles gratis ud til alle interesserede. Lageret findes på Folkevirkes kontor.
1. Man mente, at det var godt med elek-tronisk omtale af arrangementer i Folkevirke.
2. Nyhedsbrevet skal være nyt.
3. Likviditeten kan blive stram sidst på året, fordi vi selv skal lægge penge ud til arrangementer.
4. I den forbindelses efterspurgtes en aftale med banken. Kassereren gjorde opmærksom på, at en forening ikke kan låne penge.
5. Vedr. nyhedsbrev bad formanden om, at man nedsatte et udvalg, der kunne arbejde med dette.
Både den mundtlige og den skriftlige beretning blev enstemmigt godkendt.

3.
Vedr. årsberetning om bladet Folkevirke.
Bemærkninger:
1. Man foreslog at Folkevirke oprettede en intern gruppe-mail, for hurtig infor-mation om møder i Folkevirke og i de tilsluttede organisationer.

2. Email-adresser skal søges hos alle medlemmer. Kan være en opgave for kredsene.
3. Bladet bør indlæses som lydbog. Susanne Tarp undersøger mulighederne.
4. Forslag til at spare på distribution af bladet ved at kredslederne deler blade ud lokalt. Kontoret mener, at det ikke vil være en besparelse.
Beretningen tages til efterretning.

4.
Regnskab. Kassererens tilføjelser:
1. Kontingenter og Fonde er som sidste år.
2. Andre indtægter er til administration - ikke lønomkostninger.
3. Folkevirkeaktiviteter har et underskud, da vi ikke har fået så store tilskud til bladene. Kun blad nr. 3 har fået tilskud.
Bemærkninger:
1. Der bør være en fast aftale mellem de arrangerende organisationer om øko-nomien i Kvindestemmer mht. dækning af underskud eller fordeling af eventuelt overskud.
2. B/B-lejr´s underskud står kun som note. Se side 8 i Årsrapport 2008.
3. Der var forslag om, at vores penge blev sat ind på en højrentekonto. Dette har man gjort med succes i Roskilde.
Budget: Der blev fremlagt et forsigtigt budget, da tilskud generelt skæres ned. Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.

5.
Forretningsudvalget indstillede til uændret kontingent.
Dette blev enstemmigt vedtaget.

6.
Alle medlemmer fra repræsentantskabet, der var på valg, genopstillede og blev enstemmigt genvalgt. Kirsten Madsen, Vesthimmerland blev enstemmigt indvalgt i repræsentant-skabet.
Kirsten Rudfeld er gået ud af forretnings-udvalget og Ellis Grønvold er trådt ind. EG kan i år vælges for en hel periode. Hun og Britta Poulsen er på valg og begge ønsker genvalg. I følge vedtægterne skal der være skriftlig afstemning. Begge blev enstemmigt valgt.
Inge-Lise Højmark er trådt ind i FU i stedet for Britta Söhner. Inge-Lise Højmark blev enstemmigt valgt for en 2-årig periode ved skriftlig afstemning. (en stemme var ugyldig).
Som suppleanter blev foreslået Zara Y. Jensen og Inger Grethe Christensen. Inden valget fortalte kandidaterne lidt om sig selv.
Efter en skriftlig afstemning blev Zara Y. Jensen første suppleant og Inger Grethe Christensen anden suppleant.
Formanden var på valg. Annemarie Balle blev enstemmigt valgt ved skriftlig afstemning.

7.
Ingen indkomne forslag.

8.
17. og 18. april 2010 er foreslået til afholdelse af næste års repræsentantskabsmøde.

9.
Eventuelt:
1. Forslag fra dirigenten. Ved valg bør navnene på de opstillede kandidater stå i dagsordenen.
2. Forslag om at afdøde folkevirkere blev nævnt ved navn.
3. Vi bør gøre mere for at invitere unge grønlændere til vores møder.
4. Ellen Kristiansen redegjorde for, hvorfor turen til Lolland blev aflyst og beklagede det meget.
5. Tak for gennemgang af regnskab. Gennemgangen behøver ikke at være så lang og grundig.
6. Der er en afmatning mht. deltagere i møder - der aflyses meget i dag.
7. Der var et ønske om folkevirkekort, -mærkater og -gavekort med motiv doneret af Grete Balle.
8. Forslag om rullende studiekreds til Rold Skov med ophold på Rold Storekro. Arrangeres af kredsen i Vesthimmerland. Efterårsrejsen vil blive afholdt i september 2009.
9. Marie Iversen, Vesthimmerland, Inga Rodh, Overlade og Inger Poulsen, Aars stiller op til repræsentantskabet ved næste møde i april 2010.
10. Rebekka Olsvig og Annemarie Balle fortalte om planerne for en B/B-lejr i Nuuk, hvor der dannet en kreds af bedstemødre, der forsøger at hjælpe unge fra Nuuk under uddannelse. Bedstemødrene kan støtte unge til glæde for begge parter. Mange grøn-lændere er på efterskole i Danmark, men afbryder ofte skolegangen og har brug for hjælp og støtte, mens de er i Danmark. Folkevirke ønsker at gå ind med støtte og hjælp til disse unge. Rebekka mener, at man skal søge penge fra Grønlands Hjemmestyre, så en gruppe danske bedstemødre evt. med børnebørn i efterskolealderen kan besøge Nuuk for at diskutere etable-ringen af en bedstemor/mentor-ordning i Danmark for grønlandske unge under uddannelse. Fra dansk side søges også penge til projektet.
 
Virum den 21. april 2009  
Jeanne Bau-Madsen

 
Folkevirkes repræsentantskab pr. 19. april 2009

Navn, kreds/organisation     Valgt år

Kirsten Rudfeld, Roskilde        2009

Lis Dahl-Rasmussen, Kgs. Lyngby       2009

Jytte Gammelby, Kalundborg       2009

Ellen Kristiansen, Københavns Vestegn       2009

Ulla Lunde Hansen, København       2009

Britta Poulsen, Roskilde        2009

Britta Söhner, Middelfart        2009

Bente Laursen, Roskilde        2009

Mina Adolphsen, De grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning 2009

Hanne Topp, Dansk Landbrug, Familielandbrugssektionen     2009

Inge Lise Møller, DSH - Foreningen af Aktive Kvinder i Sydslesvig 2009

Lone Ræbild Nørgaard, Vesthimmerland      2009

Inger Margrethe Christensen, Roskilde       2009

Kirsten Madsen, Vesthimmerland    2009

Karen Margrethe Madsen, Holstebro       2007

Jeanne Bau-Madsen, Virum       2007

Kirsten Bækhøj, Aars        2007

Gunhild Christiansen, Frederiksberg       2007

Birgitte Højland Christensen, Nærum       2007

Marianne Kofod Pedersen, Svaneke       2007

Kirsten Andersen, Kgs. Lyngby       2007

Annemarie Balle, København       2007

Grete Dige Østergård, Holbæk       2007 

Grethe Olsen, Kvinderådet        2007 

Tove Hinriksen, DSH - Foreningen af Aktive Kvinder i Sydslesvig     2007
   
Randi Iversen, Kvinderådet       2007

Inge-Lise Højmark, Hørsholm       2007

Annette Molin Pedersen, Roskilde       2007

Mona Lise Jensen, Aars       2008

Zara Y. Jensen, Gentofte        2008

Annie Christensen, Ranum        2008

Ellis Grønvold, Vallensbæk Strand      2008

Gerda Maaløe, København        2008

Gunvor Fink Møller, Lemvig       2008

Grete Balle, Kalundborg        2008

Karen Herand, Kirke Hyllinge       2008

Shirley Højbjerg, Terndrup       2008

Jytte Nielsen, Herning        2008

Karen Pihlkjær, Aars        2008

Edith Hansen, Dansk Kvindesamfund       2008

Jytte Engedahl Hansen, Aktive Kvinder i Danmark      2008

Rebekka Olsvig, Nuuk        2008

 
Folkevirkes forretningsudvalg pr. 19. april 2009

Navn, adresse mv.     Valgt år

Annemarie Balle, formand og redaktør       2009
Reventlowsgade 18, 4. tv.
1651 København K   
 51 51 24 20   
 annemarieballe@hotmail.com

Inge-Lise Højmark, næstformand    2009
Bakkehaven 22,2. tv.
2070 Hørsholm
Tlf. 45 76 88 19
 in-li@vip.cybercity.dk

Ellis Grønvold, kasserer
Valdbo Alle 23
665 Vallensbæk Strand     2009
43 54 35 80 
 groenvold@image.dk  

Jeanne Bau-Madsen, sekretær
Wienerbyen 2
2830 Virum      2007
 45 85 65 92
 jb.kil@ci.kk.dk

Britta Poulsen
Gartnervang 38, 2. th.
4000 Roskilde     2009
 46 36 56 32  
 britta.poulsen@privat.dk

Ellen Kristiansen
Vegavænget 11
2620 Albertslund     2007
 43 64 62 07
 elhart@webspeed.dk

Karen Pihlkjær
"Skovhuset"
Hvorvarpvej 8
9600 Aars      2008
 98 66 16 80
  kk@pihlkjaer.dk

Organisationsrepræsentanter:

DSH - Foreningen af Aktive Kvinder i Sydslesvig   2007
Tove Hinriksen
Danziger Str. 18
D 24837 Schleswig   
 0049 4621 22063
 tovehinriksen@versanet.de

Dansk Kvindesamfund
Edith Hansen
Gl. Hellebækvej 5 C
3000 Helsingør     2008

edithogjonas@mail.tele.dk

1. suppleant:
Zara Y. Jensen
Ermelundsvej 58 B
2820 Gentofte     2009
 20 99 22 99 

2. suppleant:
Inger Margrethe Christensen
Strandparken 23     2009
4000 Roskilde
imc@ruc.dk

 
Vedtægter for Folkevirke

 
§ 1.0 Formål
"Folkevirke - social - kulturel - politisk oplysning" er en landsdækkende, tværpolitisk oplysnings-virksomhed, grundlagt i 1944.
Folkevirkes kerneområder er de sociale, kulturelle og politiske aspekter, som Folke-virke ønsker en forpligtende, åben og for-domsfri dialog om.
Folkevirke arbejder på tværs af alle skel - sociale, kulturelle, politiske, geografiske, religiøse og aldersmæssige.
Folkevirkes formål er at bringe nyt initiativ til oplysningsarbejdet. Folkevirke ønsker at fremme en aktiv dialog og derved give del-tagerne et bedre fundament for at deltage engageret i den demokratiske proces.
§ 1.1 Hvad er Folkevirke?
Folkevirke består af enkeltpersoner, lokale kredse og komiteer, der på forskellig vis forestår folkeoplysningsarbejdet, samt en række tilsluttede organisationer, for hvem Folkevirke kan være den naturlige kulturelle dimension i det faglige og samfundsmæssige arbejde. Der betales et kontingent, der fast-sættes af repræsentantskabet.
§ 2.0 Ledelse
Folkevirke ledes af et repræsentantskab og et forretningsudvalg.
Repræsentantskabet er Folkevirkes øverste myndighed.
§ 3.0 Repræsentantskab
Repræsentantskabet udgøres af op til 60 med-lemmer - dog mindst 30 medlemmer fra flest mulige virkeområder og interessesfærer, samt 2 repræsentanter fra hver af de tilsluttede organisationer.
§ 4.0 Valg til repræsentantskabet
Medlemmernes repræsentanter vælges af repræsentantskabet. Det tilstræbes, at alle kredse og BB-lejre er repræsenteret.
De tilsluttede organisationer udpeger selv deres repræsentanter for 3 år. Genvalg kan finde sted.
Repræsentantskabet tager beslutning om tilslutning af nye organisationer. Valget gælder for 3 år. Genvalg kan finde sted.
§ 5.0 Formand
Af og blandt repræsentantskabet vælges Folkevirkes formand, som tillige er formand for repræsentantskab og forretningsudvalg. Valget gælder for 3 år. Genvalg kan finde sted.
§ 6.0 Forretningsudvalg
Af og blandt repræsentantskabet vælges 6 medlemmer til forretningsudvalget for en periode på 3 år.
2 medlemmer er på valg hvert år. Genvalg kan finde sted. Der vælges 2 suppleanter hvert år. Genvalg kan finde sted.
De tilsluttede organisationer har tilsammen 4 pladser i forretningsudvalget. Disse pladser går på skift mellem organisationerne, ind-byrdes forskudt af hensyn til kontinuiteten. Hvis en organisation ikke ønsker at besætte sin plads, når den står for tur, tilbydes pladsen til den næste i den fastlagte rækkefølge. Peri-oden kan eventuelt forlænges.
§ 7.0 Konstituering
Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden og konstituerer sig med næstformand, kasserer og sekretær. Sekretær-posten kan overdrages lederen af Folkevirkes kontor.
Forretningsudvalget kan efter behov supplere sig med en person/personer med særlige op-gaver, disse får samme status som sup-pleanter.
§ 8.0 Repræsentantskabsmødet
Forretningsudvalget indkalder med 4 ugers varsel til repræsentantskabsmøde, som så vidt muligt afholdes i april måned.
Dagsorden skal indeholde følgende punkter:
• Valg af dirigent og 2 stemmetællere.
• Årsberetning ved formanden.
• Årsberetning om bladet Folkevirke.
• Fremlæggelse af revideret regnskab samt budget.
• Fastsættelse af kontingent.
• Valg.
• Indkomne forslag.
• Fastsættelse af næste års repræsentantskabsmøde og årets midtvejsmøde.
• Eventuelt.
Valg: Alle valg sker efter skriftlig indstilling, ved skriftlig afstemning med almindeligt flertal. Der kan stemmes ved fuldmagt, max. 1 pr. repræsentant.
Forslag til kandidater til formands-, forret-ningsudvalgs- og repræsentantskabs-poster, samt emner, der ønskes optaget på dagsorde-nen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før mødet.
§ 9.0 Ekstraordinært repræsentantskabs-møde
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan indkaldes med 14 dages varsel, når det for-langes af mindst 1/3 af repræsentantskabet eller af forretningsudvalget, hvis det skønnes fornødent.
§ 10.0 Økonomi
Folkevirkes økonomi er baseret dels på kon-tingent fra Folkevirkes medlemskreds, dels på private og offentlige tilskud, legater og fonds-midler.
Tegningsret: Formanden og kassereren tegner i fællesskab Folkevirkes økonomiske og juri-diske forhold. Formanden og kassereren kan udstede fuldmagter til den daglige leder af kontoret samt til FU-medlemmer.
Regnskabet følger kalenderåret. Regnskabet skal revideres af statsautoriseret eller regi-streret revisor. Folkevirkes daglige regnskab er den daglige leders ansvarsområde. Formuen anbringes på betryggende vis i anerkendt pengeinstitut eller på giro.
§ 11.0 Bladet
Folkevirke udgiver bladet "Folkevirke".
Forretningsudvalget udpeger/ansætter redak-tøren. Redaktøren fastlægger sammen med forretningsudvalget bladets linje og pris. Redaktøren er ansvarlig over for forretnings-udvalget.
§ 12.0 Vedtægtsændringer
Til ændring af vedtægterne kræves mindst 2/3 flertal på et repræsentantskabsmøde.
§ 13.0 Opløsning af Folkevirke
Til opløsning af Folkevirke kræves mindst 4/5 flertal på et repræsentantskabsmøde, indkaldt med mindst 4 ugers varsel. Eventuel formue skal tilfalde en fond eller organisation, der virker for lignende formål som Folkevirke.

Trådt i kraft efter vedtagelse på repræsen-tantskabsmødet den 14. april 2002 og erstatter vedtægter af 24. april 1947, med tilføjelser og ændringer af 17. november 1973, 31. oktober 1981, 24. marts 1984, 15. april 1989, 20. april 1991, 6. april 1997, 19. april 1998, 21. marts 1999 og 26. marts 2000.