København - Sorte Diamant
Information
  • 07-05-2024 - 07-05-2024
  • 20:00 - 22:00
  • Den Sorte Diamant, Dronningesalen Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K
  • Normal 200 kr.,  Diamantklubben info150 kr. Studerende info100 kr.

Detaljer

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 20.00-22.00 i Den Sorte Diamant, Dronningesalen

Hvor Concerto Copenhagen hylder foråret velkommen med musik inspireret af sæsonens egne lyde.

Årstiderne har altid været en stor inspiration for komponister – særligt foråret, hvor naturen vågner fra vinterens dvale. Til denne koncert hylder Concerto Copenhagen foråret med et program, hvor musikken henter inspiration i forårets naturlyde.

Program

Antonio Vivaldi (1678-1741): Il Cucu
Antonio Vivaldi: Il Gardinello
Antonio Vivaldi: Foråret fra De fire årstider
Johann Caspar Ferdinand Fischer (1656-1746): Le Journal de Printemps
Charles Avison (1709-1770): Concerto grosso i d-mol nr 3 efter Scarlattis “The Garden of Harmony”
Ottorino Respighi (1879-1936) / Karl Aage Rasmussen (1947-): Gli Uccelli (Fuglene)

Barokmusik med bækkens klukken

Også i barokken kan man finde musik, der imiterer forårets lyde og stemninger – fra fuglesang til bækkens klukken. Særligt kendt er Vivaldis De fire årstider, hvor musikken søger at genskabe forårets klange. Vivaldi blev også inspireret af fuglenes sang, som han flere gange har forsøgt at imitere, eksempelvis i sine to koncerter for violin og fløjte, hvor man kan høre gøgen, Il Cucu og stillidsen, Il Gardinello. Alle tre værker er på programmet denne aften.

Er du dus med himlens fugle?

I 1927 skrev italienske Ottorino Respighi en suite for orkester baseret på musik fra barokken. Suiten, kaldet Gli Ucelli (Fuglene), prøver ikke bare at genkalde fuglenes sang, men også deres karakter. I 2015 omskrev komponisten Karl Aage Rasmussen dette værk til Concerto Copenhagens barokensemle. Mon du kan høre foråret, og er dus med himlens fugle, når Concerto Copenhagen afslutter denne forårskoncert med Fuglene af Respighi/Rasmussen? 

Medvirkende Concerto Copenhagen

Musikalsk ledelse: Lars Ulrik Mortensen

Pris er: Normal 200 kr.,  - Diamantklubben info150 kr. - Studerende info100 kr.

Send gerne tilmeldingen senest den 2. maj 2024 til folkevirke@folkevirke.dk

Til middag med kunstneren 

Er det mulighed for i Sorte Diamant ved en langbordsmiddag før koncerten sammen med musikerne fra Scenen.
Madkartoteket og Salon byder på en 2-retters middag med udgangspunkt i sæsonens råvarer.
Prisen er 425,00 kr. - noter venligst ved tilmeldingen om du ønsker middagen også.

Link til menuen: https://www.kb.dk/arrangementer/concerto-copenhagen-kan-du-hoere-foraaret