Debatmateriale: ”Kulturel integration”

Debatmateriale om kulturel identitet, hvordan den kulturelle integration opleves af forskellige EU-borgere i forskellige europæiske lande samt oplæg til relevante studiekredse Læs hele det danske materiale herunder - eller download det som en pdf.

Download som pdf.

Forord

 

Dette materiale er udarbejdet af næstformand i Folkevirke, cand.pæd. Jeanne Bau-Madsen med udgangspunkt i Folkevirkes EU-projekt "Kulturel integration".
Folkevirke har gennemført en fem-dages konference i København under overskriften "Kulturel integration".
I løbet af konferencedagene har Folkevirke ønsket at stille skarpt på de kulturelle problemer man som europæisk borger og som flygtning eller indvandrer støder på, når man kommer med en anden kulturel baggrund.

Indledning
Debatmaterialet "Kulturel integration" giver ideer til forskellige studiekredse. For at sikre klarhed indledes med en kort forklaring på, hvad en studiekreds er. Desuden henvises til "Studiekredshåndbogen" skrevet af Jeanne Bau-Madsen og udgivet af Dansk Folkeoplysnings Samråd 2009.
Ideerne til emnerne for studiekredsene er opstået i forbindelse med Folkevirkes konferencedage "Kulturel integration". Deltagere i disse dage var EU-borgere fra foruden Danmark også Tyrkiet, Spanien, Frankrig, Storbritannien, Tjekkiet og Polen. Desuden deltog interesserede folkevirkemedlemmer.
Ud fra debatterne er emnerne for studiekredse opstået.
Det er Folkevirkes håb, at dette materiale kan foranledige, at danskere og nydanskere sætter sig sammen i studiekredse og herigennem bliver klogere på "Kulturel integration".
Folkevirkes konsulent hjælper gerne med gode råd, hvis der opstår problemer af praktisk art.
Undervisningsmaterialet består af forslag til emner for studiekredse. Til hver studiekreds er angivet et eksempel på en fælles viden som basis for arbejdet. Desuden angives eksempler på spørgsmål, som kan danne grundlag for de diskussioner, der kan finde sted i studiekredsen.
Til slut findes forslag til evaluering af arbejdet i studiekredsen.
 
 
Hvad er kultur?

Kultur er først og fremmest menneskeskabt. Kultur er bl.a. omgangsformer, adfærd, vaner, holdninger og traditioner. Det er også finkultur som fx litteratur, billedkunst og musik.
Hvis man skal prøve at komme med en definition på kultur, kunne det lyde således:
"Kultur er den sammenhængende helhed af tro, moral, værdier og vaner, der tilsammen danner grundlaget for en befolknings adfærd, love og skikke."
En befolknings kultur er ikke nødvendigvis sammenfaldende med sprog- og landegrænser. Der kan godt være mange kulturer inden for samme land. I de multikulturelle lande i Europa og USA findes der mange forskelligartede kulturer, hvor det enkelte menneske har et større tilknytningsforhold til en bestemt befolkningsgruppes kultur end til selve statsdannelsen.
Jo ældre og jo mere homogen en statsdannelse er, des større sammenfald bliver der mellem statens og kulturens grænser. Danmark kan opfattes som et afgrænset kultur- og statsområde.

Kulturforskelle
• Hvorfor er der kulturforskelle i verden?
• Hvad har skabt disse kulturforskelle?
• Det kan være både natur- og menneskeskabte betingelser.

Naturskabte betingelser kan være:

• geografi
• klima
• befolkningstæthed

Geografi: Fx lavland, bjergland og ø-riger.
Klima: Et varmt klima giver fx muligheder for at tilbringe store dele af hverdagen i det fri.
Befolkningstæthed: Et land med lav befolkningstæthed har ofte andre omgangsformer end lande med høje befolkningstætheder. Her kan man fx tænke på lande som Rusland og Indien.

Menneskeskabte betingelser:

• Sproget
• Skjulte holdninger
• Høflighedsudtryk
• Sprog og kropssprog.

Sprog: Sproget er det middel, mennesker kommunikerer med, og via sproget bliver de vigtigste kulturelementer videreført. Ofte er sprogforskelle alvorlige kulturbarrierer. Sproget bliver brugt til at udtrykke vores tanker og følelser. Fælles sprog giver en fælles følelse af tryghed og fællesskab.
Skjulte holdninger: Gennem sproget kan man udtrykke skjulte holdninger ved bl.a. at bruge ironi, sarkasme eller humor.
Høflighedsudtryk: De betyder forskelligt i forskellige kulturer. I de kinesiske og japanske sprogområder lægges der afgørende vægt på høflighed og positive udtalelser - noget man tager mere let på i fx Danmark.
Sprog og kropssprog: De enkelte sprog bruger kroppen meget forskelligt. En dansker bruger således sin krop meget mindre end en italiener. Sproget og kropssproget er de vigtigste kulturbærere, der findes. At lære en fremmed kulturs sprog og kropssprog er næsten umuligt, da denne læreproces starter allerede i barneårene.

Religioner
Holdninger til andre mennesker, arbejde og familieliv bliver ofte styret af religionerne. Religionernes betydning er ofte overset i mange sammenhænge i vores kulturkreds, men i andre befolkninger er denne faktor selve grundlaget for adfærd, økonomisk og politisk tænkning. Religionen har i nogle islamiske stater betydning for borgernes frihed. Her er religion og statsapparat ofte meget tæt forbundet.
 
Politik
De politiske ideologier har betydning for individernes muligheder. Her tænkes på liberalisme i forhold til kommunisme. Kommunismen lægger således mere vægt på samfundets kollektive interesser, mens liberalismen lægger vægt på individets muligheder for at udfolde sig.
Historie
Verdens forskellige lande har hver deres egen historiske baggrund. Nogle lande er gamle statsdannelser som Danmark. Andre er kun nogle få årtier gamle som fx mange østeuropæiske lande. En gammel statsdannelse har haft mange år til at udvikle egne skikke, sædvaner og holdninger, og har derfor ofte deres egen kultur. Unge stater og stater, der er dannet på tværs af sproglige og befolkningsmæssige skel, har ofte ingen fælles kultur.
 
 

Sammenligning af forskellige kulturer

 

Kulturernes forskellighed
Kultur er en tolkningsnøgle til det samfund man lever i, et redskab til at anskue verden med. Den fortæller hvad der rigtigt og forkert, godt og ondt og normalt og unormalt.
Kultur er således noget tillært, ikke nedarvet. Den stammer fra det miljø, man er vokset op i.
Vi tilhører alle sammen forskellige grupper eller kategorier af mennesker, og vi bærer derfor alle forskellige niveauer af tillærthed i os:

• et nationalt niveau, svarende til ens land
• et regionalt og/eller etnisk, religiøst, sprogligt tilhørsniveau, da de fleste lande er sammensat af kulturelt forskellige grupper
• et kønsniveau, alt efter om man er født dreng eller pige
• et generationsniveau, der adskiller bedsteforældre fra forældre og forældre fra børn
• et socialt niveau, som hænger sammen med uddannelsesmuligheder, med erhverv og profession.

I starten af 1900-tallet blev folkelivsforskere overbevist om, at alle samfund møder de samme grundlæggende problemområder. Forskelligt er kun, hvordan man løser dem.

Der er fem oplagte punkter, som kan benyttes i en sammenligning med andre kulturer:

• Sociale uligheder
• Forholdet til myndigheder
• Forholdet mellem den enkelte og gruppen
• Sociale konsekvenser af at være født som dreng eller pige
• Konfliktløsninger

For at få et overblik over europæiske forskelle har partnere i det EU-støttede projekt "Kulturel integration" givet hver deres bud på fem hovedtemaer:

Der er fem oplagte punkter, som kan benyttes i en sammenligning med andre kulturer:

• Sociale uligheder
• Forholdet til myndigheder
• Forholdet mellem den enkelte og gruppen
• Sociale konsekvenser af at være født som dreng eller pige
• Konfliktløsninger

For at få et overblik over europæiske forskelle har partnere i det EU-støttede projekt "Kulturel integration" givet hver deres bud på fem hovedtemaer:

Sociale uligheder

Den danske holdning er:
- Relativ stor udligning mellem befolkningsgrupperne.
- Socialt sikkerhedsnet.
- Velfærdsstat.

Den tjekkiske holdning er:
- Stor "højere middelklasse og lavere middelklasse".
- Velfærdstat for folk med problemer på arbejdsmarkedet, arbejdsløse og handicappede.

Den britiske holdning er:
- Der er ganske store forskelle mellem rig og fattig og meget forskellige indtægter.
- Store forskelle i levealder - op til ti år - for dem, der lever i velstående områder i forhold til dem, der lever i fattigere områder.
- Der mangler velfærd for folk, som mangler arbejde, er syge eller handicappede.
- Der er et stigende pres på folk for at finde arbejde, og de får mindre betaling, hvis de ikke indvilliger.

Den spanske holdning er:
- Der er krise i det nuværende sociale sikkerhedsnet.
- Svag velfærdsstat.

Den franske holdning er:
- Når man taler om immigration er det nødvendigt at være opmærksom på den meget lange historie, som Frankrig har med immigranter, som er kommet fra hele verden og af meget forskellige grunde.
- Siden loven om ligestilling mellem kønnene blev indført for politik i 2007 kan man se en stor udvikling hen mod forskellighed, som indbefatter bl.a. oprindelse, handicap, seksuel og præference (lobbying). Formålet var at gøre alle typer af mennesker synlige og give dem en chance for at tage del i samfundet.

Den polske holdning er:
- Der er forskelle mellem land og by.
- Det er forbundet med de industrialiserede områder og folks uddannelse.

Den tyrkiske holdning er:
- virkelig gode og brede kontakter mellem familiemedlemmer uanset alder.
- Venlige og hjælpsomme mennesker i alle offentlige kontorer.
- Social sikkerhed.
- Åben for alle nationaliteter.

Forholdet til myndighederne

Den danske holdning er:
- Generel antiautoritær holdning både i familien, på arbejdspladsen og i samfundslivet.

Den tjekkiske holdning er:
- Positiv holdning til autoriteter i både familien og på arbejdspladsen - mindre til samfundet i almindelighed.

Den britiske holdning er:
- Antiautoritær holdning i familien, arbejdspladsen og samfundet, som det ses i Danmark.
- Hentydninger til en "barnepige stat", når vi har en arbejderregering. Disse hentydninger tæller ikke, når vi får en konservativ regering, hvor Darwinismen gælder - overlevelse af de bedst egnede.

Den spanske holdning er:
- I almindelighed en antiautoritær holdning både i familien, på arbejdspladsen og i samfundet.
- Citat fra 1600-tals litterære, traditionelle figur "The Rascal" - på dansk "skurken".

Den franske holdning er:
- Her taler vi om autoriteter for sikkerhed, jura og politik: Som i ethvert samfund er der borgere, som er mere autoritetstro end andre.
- I Frankrig afviser vi at betragte immigranter så samme globale måde som danskerne, der siger: "Generel antiautoritær holdning både i familien, på arbejdspladsen og i samfundslivet", da vi mener, at denne type kommentarer ville kunne blive vurderet som diskriminerende af Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

 
Den polske holdning er:
- Ifølge de sidste undersøgelser er 77% af befolkningen negative over for autoriteter, 11% er positive, mens 11% ved ikke. Det er væsentligt at forstå, at det er en følge af holdningen til de kommunistiske autoriteter fra før 1990.

Den tyrkiske holdning er:
- Sædvanligvis et meget behageligt forhold til autoriteter alle steder - på arbejde, hjemme og på offentlige steder.

Forholdet mellem den enkelte og gruppen

Den danske holdning er:
- Individualisme.
- Relativt svage sociale netværk.

Den tjekkiske holdning er:
- Ændring fra stærk gruppeholdning til individualisme.
- Gradvis tiltagende individualisme.

Den britiske holdning er:
- Individualisme med nogen bevægelse hen mod at forbedre samfundets udvikling i bymæssige bebyggelser.
- Sociale netværk vokser og forbedres gennem brug af sociale medier.

Den spanske holdning er:
- Stærk og udpræget individualisme.
- Ingen social struktur, der fører til netværksdannelse.
Den franske holdning er:
- I Frankrig bruger vi aldrig ordet "ghetto". Det er forbudt og der er officielt ingen ghettoer i Frankrig - også selv om nogle immigranter har en tendens til at bosætte sig i områder, hvor de kan finde borgere fra samme land, områdelandsby eller etniske gruppe, som de selv er knyttet til.
- Få immigranter er organiseret i områder - fx armanier og comorer, men grupperingerne opfattes af regeringen ikke som formaliserede grupper.

Den polske holdning er:
- De fleste polakker kan ikke lide at samarbejde i en gruppe. Det er stærk forbundet til obligatorisk arbejde i tidligere kommunistiske kolhoz og store statslige fabrikker.

Den tyrkiske holdning er:
- Tyrkere er ikke selviske. De forsøger at hjælpe alle andre.
- Ingen individualisme. Befolkningen står sammen.

Sociale konsekvenser af at være dreng eller pige

Den danske holdning er:
- Kun få kønsdiskriminationen.

Den tjekkiske holdning er:
- Inden for undervisningssystemet er der ingen diskrimination.
- Større diskrimination på arbejdspladserne.
- Næsten ingen kvinder i høje positioner i store firmaer, både private og statslige institutioner og den tjekkiske regering.

Den britiske holdning er:
- Lille registreret kønsdiskrimination, men drenge får mindre ud af uddannelserne.
- Kvinderne tjener stadig mindre på arbejdsmarkedet.
- Begrebet "glasloft" forhindrer kvinderne i at bevæge sig mod overordnede stillinger på arbejdsmarkedet på trods af ligestilling i lovgivning fra 1970'erne.

Den spanske holdning er:
- Kun lidt kønsdiskrimination.(Fællesundervisning i skolerne).

Den franske holdning er:
- De samme som i resten af befolkningen.

Den polske holdning er:
- Der er nogen kønsdiskrimination bl.a. med hensyn til lige løn for lige arbejde, men det ændrer sig hele tiden til kvindernes fordel.

Den tyrkiske holdning er:
- Kulturel diskrimination mellem kønnene.

Konflikt løsning

Den danske holdning er:
- Demokratiet udbredt.
- Tradition for fredelig konfliktløsning.

Den tjekkiske holdning er:
- Ikke mange konflikter, nærmere utilfredshed med regeringens politik.
- Kritik via medierne.
- Strejker ender i fredelige måder at tage beslutninger på.
Den britiske holdning er:
- Begrebet demokrati er almindelig anerkendt, men lavt fremmøde ved valgene fortsætter specielt ved lokale valg og EU-valg.
- Fagforeningerne blev svagere i 1980'erne og genvandt kun lidt af deres styrke under Labor-regeringen 1997-2010, hvilket betyder demonstrationer og bestræbelser på at udfordre løbende nedskæringer i den offentlige og frivillige sektor. Denne protest er ikke så stærk, som i tidligere britisk socialhistorie.
- Der eksisterer stadig stærke anti-regeringsbevægelser som fx "Class War" (voldelige del af de netop afholdte demonstrationer i London). Disse bevægelser ser ud til at vokse, fordi den konservative politik skubber folk ud i arbejdsløshed for den første gang i deres liv.
- Regeringen arbejder sammen med religiøse samfund for at undgå voldelige ekstremister, fordi den islamistiske selvmordsbombning i 2000 viste en frygt for konflikter.
- Det islamistiske samfund møder diskrimination og udfordringer i samfundet som et resultat af voksende islamofobi. Der er et blandet syn på succesen af sådanne projekter i samfundet.

Den spanske holdning er:
- Udbredt demokrati.
- Konflikter løses fredeligt (forhåbentlig).

Den franske holdning er:
- De samme som i resten af befolkningen.

Den polske holdning er:
- I det nye polske demokrati bliver konflikter efterhånden løst på en tilfredsstillende måde.

Den tyrkiske holdning er:
Konflikter løses fredeligt, men det kan godt tage lang tid.
 

Kulturmøde mødet over grænserne

 

Ingen kan være i tvivl om, at det er vigtigt at have en dialog over grænserne. Der er i dag blevet flere muligheder for at kommunikere bl.a. via e-mail, og med Skype kan der i løbet af få klik etableres forbindelser over hele verden. Hvor det før var det talte ord, der overskred landegrænser, er det nu via telefonen - Skype eller e-mail. I dag kan man overføre dokumenter, billeder og andet materiale til en eller flere modtagere hvor som helst på jorden. Og globaliseringen har gjort det til en nødvendighed at skabe forbindelser over grænserne.
Endnu bedre er naturligvis den personlige kontakt og direkte dialog. Ved det åbne og fordomsfrie møde over grænserne, må der sættes det mål, at samarbejdet skal baseres på gensidig tolerance og forståelse. Forståelsen skal ikke alene være sproglig men også kulturel. Det er derfor vigtigt også at respektere hinandens kultur, religion og måde at leve på.
I mødet over grænserne kan deltagerne erhverve en demokratisk mentalitet, og deltage i at udvikle en kultur, som er demokratisk - både globalt, nationalt og ikke mindst lokalt. Med andre ord være aktive borgere i et politisk demokrati eller - hvis man ikke lever i en demokratisk stat - være med til at udvikle en demokratisk styreform. Demokratisk praksis i de forskellige lande og institutioner skal beskrives for derved at blotlægge forskelle og ligheder, som vil findes i demokratier, der er blevet til ud fra forskellige historiske betingelser.
Borgere fra lande som Danmark og andre nordiske lande med en demokratisk tradition på mere end 150 år, vil naturligvis have et andet forhold til den demokratiske arbejdsproces end borgere fra lande med en kortere tradition for demokrati.
Hvorfor er det så vigtigt at arbejde demokratisk?
Vaclav Havel har engang udtalt, at en demokratisk forfatning giver ikke automatisk demokratiske borgere, men demokratiske borgere fremtvinger en demokratisk styreform.
Det er derfor vigtigt, at hver generation opdrages til at være demokrater, hvis en demokratisk udvikling i de enkelte lande skal sikres. Med demokrati følger frihed og friheden skal være en frihed under ansvar. Borgerne skal være med til at forme, danne og opdrage - til at demokratisere sig selv og hinanden. Sagt med andre ord - demokrati skal blive en livsstil. Hvis alle er i besiddelse af en sådan livsstil, bliver det ikke problematisk at mødes på tværs af grænserne på et ligeværdigt grundlag. Demokrati skal opleves i praksis og derfor bør mødet over grænserne foregå i demokratiets værksted - studiekredsen. Her findes mulighederne for en dialog og diskussion samt udveksling af viden og erfaringer. Her kan deltagerne udvikle et demokratisk sindelag og bibringe hinanden forståelsen af andre kulturer, normer og traditioner.
Og når deltagerne forstår hinanden, kan der opnås enestående resultater i samarbejdet over grænserne!
Sådan fungerer en studiekreds

En studiekreds kan defineres som en gruppe mennesker, der gennem deltagernes selvstændige arbejde belyser forskellige emner på grundlag af særlig udvalgt studiemateriale. I studiekredsen får deltagerne mulighed for at lære sig selv at kende, erkende egne talenter og begrænsninger i samspil med andre deltagere på tværs af kulturelle og sociale skel og aldersforskelle. I denne proces synliggøres mange talenter. Målsætningen for kredsens arbejde er at undersøge et fælles emne, som alle er interesserede i. Formålet er at tilegne sig kundskaber og indsigt i politiske, kulturelle og sociale sammenhænge. Deltagerne vil erhverve sig en viden, der gør dem i stand til at tage del i den demokratiske proces og dermed få indflydelse på egne livsvilkår. I studiekredsarbejdet anvendes dialogen, diskussionen og argumentationen - alt sammen samtaleformer, som er en del af den demokratiske livsform.

Den demokratiske samtale
Dialogen er samtalen mellem to parter, hvor man udveksler synspunkter om et afgrænset emne. Husk man behøver ikke at være enige!
Diskussionen er en meningsudveksling mellem flere parter.
Argumentation er en bevisførelse, som kan bruges i dialogen og diskussionen. Man siger, at et argument er logisk gyldigt, hvis konklusionen bygger på præmisser - forudsætninger - der alle er sande.

Her følger nogle eksempler på forskellige former for argumenter:

• Argumentationskneb: Her fremhæves en person, som tilhørerne har respekt for.
• Lykkeargument: Her lover taleren sine tilhørere bedre forhold.
• Trusselsargument: Her truer taleren sine tilhørere.
• Mængdeargument: Her henviser man til noget, der er fælles for mange mennesker
 
 
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man henvender sig til hinanden. Der er tre klassiske appelformer:

• Logos: Der tales til tilhørernes forstand og fornuft
• Etos: Der tales til tilhørernes følelser. Taleren søger at vinde tilhørernes velvilje og berolige dem ved at virke oprigtig og troværdig.
• Patos: Der tales til tilhørernes følelser. Formålet er dog ikke at berolige, men at vække følelser som vrede, glæde eller ophidselse.

Derfor en studiekreds?
Formålet med en studiekreds er at motivere deltagerne til at gøre et stykke selvstændigt arbejde, samt at analysere og vurdere. Udbyttet af kredsens arbejde er ikke måleligt, fordi udbyttet og konklusionerne af arbejdet bliver forskelligt for de forskellige deltagere, selv om de er bygget på de samme data, fordi deltagerne har forskellige personlige erfaringer, indstillinger og holdninger. Det er naturligvis således, at jo mere forskellige deltagerne er, jo mere dynamisk bliver studiekredsen. Deltagerne må dog ikke være så forskellige, at de ikke forstår hinanden. Dette kan ske, hvis deltagerne har forskellig kulturel baggrund, dvs. kommer fra forskellige lande eller tilhører forskellige religioner og dermed har forskellige sociale og etiske normer. I en velfungerende studiekreds er alles bidrag ligeværdige, og samtalen foregår efter et nærmere fastsat regelsæt, som giver plads til alle. Deltagerne opnår, udover at dygtiggøre sig, selvværd og øvelse i at formulere egne synspunkter. De erhverver sig den navigationserfaring, som er nødvendig for at kunne deltage i samfundslivet. Man kan kalde studiekredsen for "demokratiets værksted".

Hvor mange?
Ønsker man en studiekreds, der er velfungerende og dynamisk, er en gruppe på 5 deltagere for lidt. 10 til 12 personer vil være ideelt. Der bliver flere muligheder for forskellige arbejdsmønstre. F.eks. er gruppearbejde mest spændende, hvis der er mere end én gruppe. Diskussionerne bliver mere interessante, jo flere muligheder der er for forskellige meninger og indfaldsvinkler. Hvis kredsen er på flere end 12 personer kommer man ud for, at taletiden må rationeres, hvis alle skal nå at få ordet og mulighed for hurtigt at replicere. Med hensyn til økonomien er den lettere at få til at hænge sammen, jo flere man er. Så det er nødvendigt at gøre sig overvejelser om både økonomi og arbejdsformer før man bestemmer sig for deltagerantallet.

 
Forslag til emner for studiekredse
Når man vil starte en studiekreds og er blevet enige om emnet, er det en god idé at gå ud fra en fælles viden. Derfor er der til alle emner et forslag til at erhverve sig denne viden.

Evaluering
En evaluering er en vurdering af det arbejde, der foregår i studiekredsen. Evalueringen kan foretages anonymt på et skema eller gennem samtale. Forhåbentlig er der så megen tillid og åbenhed deltagerne imellem, at den anonyme evaluering er overflødig. Man skal huske at kritik er sund og kan bruges, når den er virkelighedstro og saglig. Evalueringen kan både være en vurdering af studiekredsens faglige indhold og af, hvordan den fungerer socialt.
Evalueringen kan have to formål. Enten taler man om en evaluering som grundlag for handling eller evaluering som grundlag for kontrol.

Evaluering som grundlag for handling
Denne form for evaluering af arbejdet i studiekredsen har til hensigt at skabe det bedst mulige grundlag for at gøre arbejdet i kredsen stadig bedre. Evalueringen omfatter både vurdering af tilrettelæggelse, forløb, anvendte materialer og prioritering af indholdet. Ved at sammenholde viden på disse områder skabes et bredt grundlag for de løbende bestræbelser på at opnå de bedste betingelser for, at studiekredsen bliver en succes.

Intern evaluering
Denne form for evaluering kaldes løbende intern evaluering. Den foregår kontinuerligt i et åbent samarbejde mellem kredsens deltagere.

Følgende spørgsmål kan stilles til den løbende evaluering:

• Synes du, at det arbejde der foregår i studiekredsen er interessant?
• Er arbejdsklimaet ved møderne godt nok?
• Er de valgte arbejdsmetoder ok?
• Føler du dig velinformeret om, hvad der foregår, også når du er fraværende?
• Hvordan fungerer kommunikationen i gruppen?

Der kunne nævnes mange flere spørgsmål, men erfaringen viser, at spørgsmålene vil opstå af sig selv under studiekredsens møder.

 
Evaluering som grundlag for kontrol

 

Produktevaluering
Denne form for evaluering kaldes også produktevaluering eller ekstern evaluering og bliver almindeligvis først udført ved studiekredsens sidste møde, eller når møderækken er afsluttet. Evalueringen kan bruges som grundlag for næste års studiekreds og kan foretages af alle deltagere eller af den gruppe, der ønsker at fortsætte arbejdet næste sæson.

Her bør der stilles mere overordnede spørgsmål som:

• Besvarede vi det spørgsmål, vi stillede i begyndelsen af forløbet?
• Fungerede studiekredsen socialt?
• Varetog deltagerne de opgaver, de havde påtaget sig?
• Var faciliteterne tilfredsstillende?
• Blev deltagerne bedre til at navigere, fik de navigationserfaring?
• Fik deltagerne selvtillid?
• Blev deltagerne bedre til at udtrykke deres meninger?

I produktevalueringen er det nødvendigt at stille de spørgsmål, der kan hjælpe til at gøre næste års studiekreds endnu bedre.
 

 
Oplæg til studiekreds om ghettodannelse
 

Først lidt facts om en dansk ghetto - Mjølnerparken.
I 1984 begyndte man på Nørrebro i København at bygge Mjølnerparken. Byggeriet var færdigt i 1986. I dag bor der omkring 2.500 mennesker i Mjølnerparken på Nørrebro.
98 procent af beboerne er immigranter eller efterkommere af immigranter. De repræsenterer 38 forskellige nationaliteter. Flest er arabere eller afrikanere.
I Mjølnerparken findes lejligheder fra et til fire værelser alle med altan og elevator. Boligblokkene er bygget som kareer med grønne områder.
Mjølnerparken er blevet katalogiseret af staten som en ghetto.

Statens målsætning for en ghetto er:
• Immigranter og efterkommere fra ikke vestlige lande: Må max være på 50%
• Immigranter eller efterkommere uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse: Må max være på 40%
• Dømte for vold, våbenbesiddelse eller narkotikakriminalitet: Der må max være på 270 personer for hver 10.000 indbyggere.
 

 Planen over byggeriet viser at bebyggelsen grupperer sig omkring gårde. Her er grønt, legepladser og hyggekroge. Bygningerne vender således ryggen til det omgivende samfund.
I gårdene kommer kun beboerne. Her er trygt og godt for legende børn og mødrene hygger sig ved bordene med kaffe og snak.
Med den nuværende beboersammensætning har det resulteret i, at man her lever som man levede i oprindelseslandene. Her kommer ingen "fremmede" - fx danskere forbi.

Faktaboks

Assimilation: Gøre lig med
Integration: Forbindelse af en mangfoldighed til en helhed
Segregation: Adskillelse af befolkningsgrupper

Danske problemer
Problemer i ghettoer med immigranter, der ikke vil integrerer sig, er et stor emne i debatten i Danmark. Når man ser billeder fra Mjølnerparken, viser de et veltrimmet, grønt og hyggeligt område med pæne lejligheder. Men om aftenen tør beboerne ikke gå ud og forbipasserende på cykelstier i de grønne områder holder sig væk.

 
Forslag til problemstillinger:

• Skal folk fra de samme oprindelseslande bo det samme sted?
• At være en ghetto udløser nogle midler fra staten. Er statens definition af en ghetto en god idé?
• Beboerne i Mjølnerparken er for de flestes vedkommende segregerede. Hvad kan man gøre for at beboerne i ghettoen ønsker at integrere sig?
• Er der muligheder for rent fysisk at åbne bebyggelsen mod det omgivende samfund?
• Angela Merkels, David Cameron og Søren Pind taler om at immigranterne skal assimilere sig. Vil det løse de problemer de europæiske lande har med immigranter fra tredieverdenslande?
• Integrationsminister Søren Pind uddyber sit krav med, at immigranterne skal acceptere vores love, og de skal tilegne sig en demokratisk livsform. Er dette rimelige krav at stille?
 

Oplæg til studiekreds om integration

 

Man bør stille sig spørgsmålet: Hvem har svært ved at blive integreret i Danmark?
For når man taler om problemer med integration i Danmark, er det oftest flygtningen og indvandrere fra tredjeverdens ikke demokratiske stater, der bliver fremhævet.
Hvad er det, der gør det vanskelig for folk fra disse områder at falde til i Danmark?

Eksempler på områder som kan undersøges og debatteres:
• religion
• arbejdspladskultur
• ligeberettigelse mellem kønnene
• aktiv deltagelse i samfundslivet
• individualisme
• Syn på offentlige myndigheder

Til yderligere inspiration for debatten kan mange interessante oplysninger hentes på integrationsministeriets hjemmeside - Ny i Danmark.

Desuden er der inspiration at finde ved at læse om Københavns inklusionspolitik. Den findes både i en dansk og engelsk version.

Den danske version kan ses ved at klikke på dette link:

http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/integration-og-mangfoldighed

 Den engelske version kan ses ved at klikke på dette link:

http://www.kk.dk/Borger/~/media/00AE854D2D66402085FACFEC247523DD.ashx

 
Kildekritik

Når man søger oplysninger på nettet er det vigtigt at man er kildekritisk.
Man skal bl.a. undersøge:

Ophavssituation
• Hvem har skrevet siden? Hvis det ikke er angivet, så kasseres siden
• Hvis ikke ophavsmanden er kendt, så send en mail til ophavsmanden
• Hvilken kontekst er siden skrevet i (tid)?
• Hvor ofte opdateres siden - er der en webmaster?
Layout
• Er layoutet troværdigt?
• Er layoutet ensartet og roligt?
• Er der reklamer?

Tekst (fortolkning)
• Står der noget om, hvad sidens mål er?
• Står der noget om, hvem siden er skrevet til?

Billederne
• Undersøg om der er foretaget fotomanipulation.

Hvis man vil se en hjemmeside med en navngiven ophavsmand, et overbevisende layout, en tydelig modtager, men en billedmanipulation, som gør hele hjemmesiden til et svindelnummer, så gå ind på
www.bonsaipets.com