Debatmateriale om ”Hverdagens demokrati”

Debatmateriale om hvordan hverdagens demokrati opleves for nye borgere i Danmark, og hvorfor det danske demokrati har fået den form, det har i dag samt oplæg til relevante studiekredse

 Forord

Dette materiale er udarbejdet af næstformand i Folkevirke, cand.pæd. Jeanne Bau-Madsen med inspiration fra Desiré Hatunginamana . Med udgangspunkt i tre temadage under overskriften "Hverdagens Demokrati" har Folkevirke ønsket at stille skarpt på de problemer flygtninge og indvandrere støder på, når de kommer fra totalitære regimer og i Danmark møder det danske demokrati.

Indledning
Debatmaterialet "Hverdagens Demokrati" giver ideer til fem forskellige studiekredse. For at sikre klarhed indledes med en kort forklaring på, hvad en studiekreds er. Desuden henvises til "Studiekredshåndbogen" skrevet af Jeanne Bau-Madsen og udgivet af Dansk Folkeoplysnings Samråd 2009.
Ideerne til emnerne for studiekredsene er opstået i forbindelse med Folkevirkes temadage "Hverdagens Demokrati". Deltagere i disse dage var herboende flygtninge/indvandrere fra forskellige lande i Mellemøsten og Afrika. Desuden deltog interesserede folkevirkemedlemmer. I løbet af dagene hørte deltagerne foredrag og debatoplæg fra forskellige repræsentanter fra det offentlige Danmark, som borgere i Danmark møder dagligt.
Ud fra den efterfølgende debat er emnerne for studiekredse opstået.
Det er Folkevirkes håb, at dette materiale kan foranledige, at danskere og nydanskere sætter sig sammen i studiekredse og herigennem bliver klogere på "Hverdagens Demokrati".
Folkevirkes konsulent hjælper gerne med gode råd, hvis der opstår problemer af praktisk art.
Undervisningsmaterialet består af forslag til emner for studiekredse. Til hver studiekreds er angivet et eksempel på en fælles viden som basis for arbejdet. Desuden angives eksempler på spørgsmål, som kan danne grundlag for de diskussioner, der kan finde sted i studiekredsen.
Til slut findes forslag til evaluering af arbejdet i studiekredsen.

Om folkeoplysningsloven

 

Hvis deltagerne i studiekredsen ønsker tilskud fra kommunen og lokaler stillet til rådighed, kan dette lade sig gøre, hvis man opfylder reglerne, som står i Folkeoplysningsloven.

I den gældende Folkeoplysningslov står der bl.a., at:

En folkeoplysende forening skal
1) have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægten,
2) tilbyde folkeoplysende virksomhed efter denne lov,
3) have en bestyrelse,
4) være demokratisk opbygget,
5) bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer,
6) som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål,
7) være hjemmehørende i tilskudskommunen og
8) have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.

Fordeling af tilskud
§ 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter og fordeler årligt en beløbsramme til
1) den folkeoplysende voksenundervisning, jf. kapitel 4, og
2) det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, jf. kapitel 5.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af den beløbsramme, der er nævnt i stk. 1, skal anvendes til nærmere angivne formål inden for lovens område.

 
Anvisning af offentlige lokaler og udendørsanlæg
§ 21. Folkeoplysningsudvalget anviser til den frie folkeoplysende virksomhed de til formålet egnede ledige offentlige lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, der er beliggende i kommunen og tilhører
1) kommunen,
2) regionen eller
3) staten.

Se hele den gældende lov på www.retsinformation.dk

Man bør desuden rette henvendelse til hjemkommunens folkeoplysningsudvalg og få oplysning om ansøgningsskemaer og ansøgningsfrister.

 
Sådan fungerer en studiekreds

 

En studiekreds kan defineres som en gruppe mennesker, der gennem deltagernes selvstændige arbejde belyser forskellige emner på grundlag af særlig udvalgt studiemateriale. I studiekredsen får deltagerne mulighed for at lære sig selv at kende, erkende egne talenter og begrænsninger i samspil med andre deltagere på tværs af kulturelle og sociale skel og aldersforskelle. I denne proces synliggøres mange talenter. Målsætningen for kredsens arbejde er at undersøge et fælles emne, som alle er interesserede i. Formålet er at tilegne sig kundskaber og indsigt i politiske, kulturelle og sociale sammenhænge. Deltagerne vil erhverve sig en viden, der gør dem i stand til at tage del i den demokratiske proces og dermed få indflydelse på egne livsvilkår. I studiekredsarbejdet anvendes dialogen, diskussionen og argumentationen - alt sammen samtaleformer, som er en del af den demokratiske livsform.

Den demokratiske samtale
Dialogen er samtalen mellem to parter, hvor man udveksler synspunkter om et afgrænset emne. Husk man behøver ikke at være enige!
Diskussionen er en meningsudveksling mellem flere parter.
Argumentation er en bevisførelse, som kan bruges i dialogen og diskussionen. Man siger, at et argument er logisk gyldigt, hvis konklusionen bygger på præmisser - forudsætninger - der alle er sande.
Her følger nogle eksempler på forskellige former for argumenter:

• Argumentationskneb: Her fremhæves en person, som tilhørerne har respekt for.
• Lykkeargument: Her lover taleren sine tilhørere bedre forhold.
• Trusselsargument: Her truer taleren sine tilhørere.
• Mængdeargument: Her henviser man til noget, der er fælles for mange mennesker

Det er ikke ligegyldigt, hvordan man henvender sig til hinanden. Der er tre klassiske appelformer:

• Logos: Der tales til tilhørernes forstand og fornuft
• Etos: Der tales til tilhørernes følelser. Taleren søger at vinde tilhørernes velvilje og berolige dem ved at virke oprigtig og troværdig.
• Patos: Der tales til tilhørernes følelser. Formålet er dog ikke at berolige, men at vække følelser som vrede, glæde eller ophidselse.

Derfor en studiekreds?
Formålet med en studiekreds er at motivere deltagerne til at gøre et stykke selvstændigt arbejde, samt at analysere og vurdere. Udbyttet af kredsens arbejde er ikke måleligt, fordi udbyttet og konklusionerne af arbejdet bliver forskelligt for de forskellige deltagere, selv om de er bygget på de samme data, fordi deltagerne har forskellige personlige erfaringer, indstillinger og holdninger. Det er naturligvis således, at jo mere forskellige deltagerne er, jo mere dynamisk bliver studiekredsen. Deltagerne må dog ikke være så forskellige, at de ikke forstår hinanden. Dette kan ske, hvis deltagerne har forskellig kulturel baggrund, dvs. kommer fra forskellige lande eller tilhører forskellige religioner og dermed har forskellige sociale og etiske normer. I en velfungerende studiekreds er alles bidrag ligeværdige, og samtalen foregår efter et nærmere fastsat regelsæt, som giver plads til alle. Deltagerne opnår, udover at dygtiggøre sig, selvværd og øvelse i at formulere egne synspunkter. De erhverver sig den navigationserfaring, som er nødvendig for at kunne deltage i samfundslivet. Man kan kalde studiekredsen for "demokratiets værksted".

Hvor mange?
Ønsker man en studiekreds, der er velfungerende og dynamisk, er en gruppe på 5 deltagere for lidt. 10 til 12 personer vil være ideelt. Der bliver flere muligheder for forskellige arbejdsmønstre. F.eks. er gruppearbejde mest spændende, hvis der er mere end én gruppe. Diskussionerne bliver mere interessante, jo flere muligheder der er for forskellige meninger og indfaldsvinkler. Hvis kredsen er på flere end 12 personer kommer man ud for, at taletiden må rationeres, hvis alle skal nå at få ordet og mulighed for hurtigt at replicere. Med hensyn til økonomien er den lettere at få til at hænge sammen, jo flere man er. Så det er nødvendigt at gøre sig overvejelser om både økonomi og arbejdsformer før man bestemmer sig for deltagerantallet.

Forslag til emner for studiekredse
Når man vil starte en studiekreds og er blevet enige om emnet, er det en god idé at gå ud fra en fælles viden. Derfor er der til alle emner et forslag til at erhverve sig denne viden.

Evaluering
En evaluering er en vurdering af det arbejde, der foregår i studiekredsen. Evalueringen kan foretages anonymt på et skema eller gennem samtale. Forhåbentlig er der så megen tillid og åbenhed deltagerne imellem, at den anonyme evaluering er overflødig. Man skal huske at kritik er sund og kan bruges, når den er virkelighedstro og saglig. Evalueringen kan både være en vurdering af studiekredsens faglige indhold og af, hvordan den fungerer socialt.
Evalueringen kan have to formål. Enten taler man om en evaluering som grundlag for handling eller evaluering som grundlag for kontrol.

Evaluering som grundlag for handling
Denne form for evaluering af arbejdet i studiekredsen har til hensigt at skabe det bedst mulige grundlag for at gøre arbejdet i kredsen stadig bedre. Evalueringen omfatter både vurdering af tilrettelæggelse, forløb, anvendte materialer og prioritering af indholdet. Ved at sammenholde viden på disse områder skabes et bredt grundlag for de løbende bestræbelser på at opnå de bedste betingelser for, at studiekredsen bliver en succes.

Intern evaluering
Denne form for evaluering kaldes løbende intern evaluering. Den foregår kontinuerligt i et åbent samarbejde mellem kredsens deltagere.

Følgende spørgsmål kan stilles til den løbende evaluering:

• Synes du, at det arbejde der foregår i studiekredsen er interessant?
• Er arbejdsklimaet ved møderne godt nok?
• Er de valgte arbejdsmetoder ok?
• Føler du dig velinformeret om, hvad der foregår, også når du er fraværende?
• Hvordan fungerer kommunikationen i gruppen?

Der kunne nævnes mange flere spørgsmål, men erfaringen viser, at spørgsmålene vil opstå af sig selv under studiekredsens møder.

Evaluering som grundlag for kontrol

Produktevaluering:
Denne form for evaluering kaldes også produktevaluering eller ekstern evaluering og bliver almindeligvis først udført ved studiekredsens sidste møde, eller når møderækken er afsluttet. Evalueringen kan bruges som grundlag for næste års studiekreds og kan foretages af alle deltagere eller af den gruppe, der ønsker at fortsætte arbejdet næste sæson.

Her bør der stilles mere overordnede spørgsmål som:

• Besvarede vi det spørgsmål, vi stillede i begyndelsen af forløbet?
• Fungerede studiekredsen socialt?
• Varetog deltagerne de opgaver, de havde påtaget sig?
• Var faciliteterne tilfredsstillende?
• Blev deltagerne bedre til at navigere, fik de navigationserfaring?
• Fik deltagerne selvtillid?
• Blev deltagerne bedre til at udtrykke deres meninger?

I produktevalueringen er det nødvendigt at stille de spørgsmål, der kan hjælpe til at gøre næste års studiekreds endnu bedre.
 

Oplæg til studiekreds om demokrati

Skandinavisk demokrati
Danskerne har gennem omkring 160 år uddannet sig til demokratiske mennesker, der lever med og efter den grundlov, som danskerne fik 1849.
Men hvad betyder ordet demokrati?
Ordet er græsk. Demos betyder: folk og kratos: magt, herredømme.
Hvem er folket? Det er først og fremmest den voksne del af befolkningen. I det gamle Grækenland kunne kvinder, slaver og frie fremmede ikke deltage i den demokratiske proces. Det er faktisk først i 1900tallet at demos omfatter alle voksne statsborgere i de eksisterende demokratier.
Det er vestlige demokratier, som sætter dagsordenen i disse år. Det er os der definerer, hvad demokrati er, og hvad det indebærer. Vi kræver, at menneskerettighederne - som vi har defineret - overholdes, at der indføres demokrati - som vi har defineret -, i de lande, som vi skal handle med, låne penge eller på anden måde kommunikere med.
Et eksempel på forskellige opfattelser af ordet demokrati, kunne være, at det gamle Østtyskland hed Den Tyske Demokratiske Republik. Denne stat opfyldte - på trods af sit navn - ikke vestens krav til en demokratisk republik. Lige inden Berlinmurens fald afholdt man et valg i DDR, som blev overvåget af udenlandske observatører. Ved et af valgstederne mødte en gammel mand op og fik udleveret sin stemmeseddel. Han afleverede sedlen uden af have gjort brug af den og forlod lokalet. Et kvarter senere kom han tilbage, fik sin seddel, stemte og gik. Da observatøren spurgte, hvorfor han havde opført sig sådan, var svaret, at han havde været hjemme for at hente sine briller. Han havde aldrig før set en stemmeseddel med flere muligheder!
Efter Berlinmurens fald og afslutningen på den kolde krig så mange lande i den tredje verden pludselig den økonomiske støtte, som de havde modtaget fra enten USA eller USSR, forsvinde. Samtidig opstillede Verdensbanken nye betingelser for at stater kunne opnå lån. Der blev nu stillet krav om, at økonomien skulle privatiseres og liberaliseres, at statsapparatet skulle effektiviseres, og at beslutningsprocesserne skulle demokratiseres.
Dette blev årsagen til, at mange u-lande pludselig slog ind på demokratiets vej, for at undgå et totalt sammenbrud. Der blev dannet politiske partier og holdt frie valg, men sjældent med varige resultater. Ofte blandede militæret eller forhenværende ledere sig i valgene, hvis resultaterne ikke faldt ud til deres tilfredshed. Her kan man bl.a. tænke på forholdene i Algeriet i 1992, Tyrkiet i 1997 og Congo i 1997.
Man har indset, at en befolkning ikke bliver demokrater, fordi der indføres ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og frie valg. Det er noget man skal lære og opdrages til!
Indtil 1849 blev Danmark regeret at en enevældig konge. Man havde ganske vist haft rådgivende stænderforsamlinger siden 1834. Stænderforsamlingerne mødtes i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe. Vælgerkorpset var grundejere i købstæderne, godsejere og bønder. Man skulle være 25 år for at stemme og 30 år for at blive valgt. Kvinder og tyende havde hverken stemmeret eller mulighed for at blive valgt.
Møderne i stænderforsamlingerne foregik for lukkede døre. Og de var kun rådgivende over for kongen/regeringen, som fortsat gav lovene.
Stænderforsamlingerne fik dog den betydning, at medlemmerne fik større indsigt i den politiske proces. Politiske bevægelser tog form, og selv om det var vanskeligt at føre en politisk debat pga. pressecensuren, udkom aviser og ugeblade med krav om indførelse af politisk demokrati.
I løbet af 1848 udformedes en grundlovgivende forsamling, der i februar 1849 fremlagde et grundlovsforslag. Forslagets fædre havde skelet til den belgiske grundlov, da de udformede denne forfatning, der var den mest liberale i Europa.
Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget 25. maj 1849 og fik den 5. juni kong Frederik 7.`s underskrift.
Grundloven er ikke nogen tyk bog, men den sikrer, at den lovgivende, udøvende og dømmende magt er delt. I Danmark betyder det, at Folketinget vedtager lovene, regeringen foreslår lovene, regerer efter dem og sørger for at de bliver ført ud i livet, og at domstolene dømmer efter lovene.

Desuden sikrer Grundloven bl.a.:
• folket almindelig valgret (kap. IV, paf 29),
• religionsfrihed (kap.VII, paf 67),
• personlig frihed (kap. VIII, paf 71),
• forsamlingsfrihed (kap. VIII, paf 79),
• lighed (kap.VIII, paf 83) og
• ytringsfrihed (kapVIII, paf 77).
• Den sikrer der ud over undervisningspligten og retten til fri undervisning (kap.VIII, paf 76).

Det var bl.a. de veluddannede, jurister, universitetsprofessorer og præster, der havde stået bag kravet om en fri forfatning, og de havde været med til at udforme og gennemføre den. Nu forestod et stort arbejde med at uddanne det danske folk til at deltage i den demokratiske proces.
Grundloven var blevet til under en borgerkrig, der varede i tre år frem til 1850. Parterne i denne krig var de tysksindede slesvig-holstenere og danskerne. I 1864 kom Danmark i krig med Preussen og Østrig. Danskerne tabte krigen og den danske grænse mod Europa kom til at gå langs Kongeåen. Herefter blev folkeopdragelsen kædet sammen med nationalopdragelsen.
Som en del af denne opdragelse opstod folkehøjskolerne. Den ældste, Rødding Højskole var allerede åbnet i 1844. Disse højskoler byggede på N.S.F. Grundtvigs ideer.
N.S.F. Grundtvig mente, at et folk - en nation - måtte skabes gennem et sprog og kulturfællesskab. Dette blev muligt på de nyoprettede folkehøjskoler, hvor den voksne landbefolkning skulle gøres bevidste om folkeånden og lære historie og kultur at kende.
Tankerne om folkeopdragelsen, folkeånden og det danske sprogs betydning for nationens identitet fik naturligvis endnu større betydning efter nederlaget i 1864.
N.S.F. Grundtvig mente, at et samfund måtte bygge på, at den enkelte frivilligt ville påtage sig et ansvar for fællesskabets udvikling. Staten skulle ikke blande sig, for det ville svække de sociale bånd, der holdt sammen på samfundet. N.S.F. Grundtvig mente således at soldatertjeneste skulle være frivillig.
I slutningen af århundredet fortsatte den politiske opdragelse af det danske folk. Politiske partier og fagforeninger dannedes. I 1870 blev Venstre dannet. I 1871 dannedes Socialdemokratiet. I 1905 sprængtes Venstre og husmændene dannede deres eget parti: Det Radikale Venstre. I 1916 blev det konservative Folkeparti til.
Først i 1915 fik kvinderne endelig valgret sammen med karle og tjenestefolk. Indtil dette tidspunkt havde folk mistet deres borgerrettigheder, hvis de fx. havde modtaget fattighjælp, sad i fængsel eller var gået konkurs. I 1915 fik alle der havde nået myndighedsalderen, valgret.
I 1953 blev Grundloven atter revideret. Her blev Landstinget afskaffet, Grønland og Færøerne blev ligestillet med det syddanske rige, og ombudsmandsordningen blev indført. Desuden fik vi kvindelig arvefølge.
Ændringer af Grundloven kan kun ske, hvis to forskellige folketingssamlinger har vedtaget ændringen. Derefter skal ændringen sendes til folkeafstemning, hvor 40 % (tidligere 45 %) af vælgerne skal stemme for.
Efter 160 år kan danskerne godt påstå, at de har fået en demokratisk indstilling til livet, at de er blevet demokrater i et demokratisk land. Men stadigvæk skal danskerne være bevidste om, at opdragelsen skal fortsættes også i de nye generationer.
For demokrati er ikke kun en politisk styreform, men en livsstil eller som Hal Kock siger i sin bog "Hvad er demokrati?":
"En politisk og økonomisk demokratisering af samfundet er ikke nok, hvis man ikke formår at demokratisere menneskene - at forme, danne og opdrage dem."

Hvor sker denne opdragelse? 

Den sker nok mange steder - bl.a. i:

- vælgerforeninger (de har ikke mange medlemmer mere),
- beboerforeninger,
- bestyrelser i fx vuggestuer, børnehaver og skoler.

Der, hvor man for alvor kan pege på, at de fremtidige demokrater skabes, er hjemme ved middagsbordene og i skolerne.
Hal Koch, sagde bl.a.: "Demokrati er en livsform, som man gradvis kan tilegne sig. Grundloven skal ikke læres udenad, den er et symbol og det afgørende er, om der i det folkelige liv er dækning for dette symbol."
Og hvad er så det specielle ved det skandinaviske demokrati?
For det første er der tale om meget gamle demokratier. Desuden tilhører de den evangelisk-lutherske kirke. Det står i den danske grundlov. Dronningen er således kirkens overhoved i Danmark. At være protestant, at være opdraget i den protestantiske tro betyder, at man lærer at arbejde kommer før fornøjelser, at man svarer enhver sit, at man kommer til tiden og holder aftaler.
At arbejde kommer før fx gæstfrihed er for mange, der kommer her til landet, vanskeligt at vænne sig til.
I Danmark har vi en stor lighed mellem borgerne. Vi har ingen rigtig rige og heller ikke nogle rigtig fattige - det sørger skattevæsnet for! Vi har det højeste skattetryk i verden. Dette har danskerne ønsket, men for at denne lighed kan bevares kræver det, at borgerne er solidariske. Det betyder at alle mellem 20 og 65 arbejder og betaler deres skat.
Det har vist sig, at denne lighed kan være højst forvirrende, hvis man kommer fra et sted med stor ulighed. Det viser sig bl.a. på arbejdsmarkedet, hvor det kan være svært at se, hvem der er chefen. Selv om chefen ligner de ansatte i tøjet, færdes blandt dem og alle er dus, er det ham der bestemmer og kræver respekt!
 
Forslag til problemstillinger:

• Hvad har du måttet opgive af din kulturelle baggrund for at kunne leve i Danmark?
• Hvor har du mødt demokrati i din hverdag?
• Hvilke problemer har du i mødet med det danske demokrati?
• Hvor føler etniske danske de største problemer ligger i mødet med andre kulturer?
 

Oplæg til studiekreds om Foreningsdanmark

 

Folkevirke er en forening, der har eksisteret siden 1944. Foreningen blev stiftet som en bevægelse med det formål at få danske kvinder til at deltage mere aktivt i det offentlige liv - altså deltage i politik og den offentlige debat. Stifteren af Folkevirke var Bodil Koch, som senere blev socialdemokratisk kirke- og kulturminister. Selv om formålet med Folkevirke er opfyldt, deltager mange hundrede danske kvinder over hele Danmark i Folkevirkes arbejde. Folkevirke er tværpolitisk og driver politisk, social og kulturel oplysning. Karakteristisk for Folkevirke er den åbne dør - at alle er velkomne!

Ved at deltage i foreningsarbejde bliver man del af et fællesskab. Her mødes man om noget fælles. I Danmark er der ca. 300.000 foreninger og to ud af tre danskere er medlem af en eller flere foreninger. I Danmark har alle ret til at danne en forening. Arbejdet i foreningen bygger på frivillig arbejdskraft og er derfor ulønnet. Til gengæld er frivilligt arbejde i en forening godt for cv'et!
I Danmark er frivilligt arbejde normalt og de skandinaviske lande ligger forrest med hensyn til deltagelse i frivilligt arbejde.
Se mere om dansk foreningsliv og foreninger på www.denstoredanske.dk  under foreninger.
I mange kommuner i Danmark har man ansat en ForeningsGuide. Som start på studiekredsen kan gruppen invitere en lokal foreninsguide til at give et oplæg. Se på nettet om jeres kommune har en ForeningsGuide.

Forslag til problemstillinger:

• Hvordan danner man en forening?
• Hvad er frivilligt arbejde?
• Hvordan kan man deltage i frivilligt arbejde?
• Har deltagelse i frivilligt arbejde betydning for mulighederne på arbejdsmarkedet?
 

Oplæg til studiekreds om sundhed

 

Som grundlag for en studiekreds med emnet sundhed henvises til Folkevirkes kulturtidsskrift "Folkevirke" nr.1 fra 2010. Fra dette temanummer af "Folkevirke" kan man bl.a. læse en artikel af sygeplejerske Regitze Jensen. Hele bladet er dog interessant i forbindelse med en diskussion om sundhedsvæsnet i Danmark set med en immigrants øjne.

Regitze Jensens artikel er denne:

Når tiden kommer eller går
Et område, hvor de kulturelle forskelle slår igennem, er tidsbegrebet.
Tid er vigtig i Danmark.
Man siger »Tid er penge«, »Tiden går« - eller »Tiden løber«, alt efter, hvor travlt man har - og så falder der ofte en bemærkning om »Jeg har ikke tid«.
Grundlæggende er danskernes syn på tid, at det er noget kostbart, noget der forsvinder, og derfor skal man bruge tiden rigtigt.
I andre kulturer opfattes tiden uendelig - der er oceaner af tid - og tid er noget, der hele tiden kommer. I de kulturer føler befolkningen, at den ikke kan bruge tiden op, fordi der kommer hele tiden »ny« tid.
For de fleste danskere er tiden noget, der går eller løber, alt efter hvor travlt man har. Men det er en kulturelt betinget opfattelse. I mange andre kulturer er tiden noget, der kommer. Der kommer hele tiden ny tid - og der er uendeligt meget af den.
Det er en forskel, som har stor betydning for den måde, man f.eks. prioriterer sin tid på - og dermed også for, om man tager det så tungt, om man kommer for sent til en aftale.
I Danmark er det afgørende, at man ikke spilder andres tid, derfor kommer man til den aftalte tid. Jeg har bl.a. oplevet, at jeg havde en aftale med en nydansk medarbejder, som var vokset op i Mellemøsten.
Hun kom ikke til den aftalte tid - og heller ikke i løbet af de følgende timer. Men overraskende nok dukkede hun så op den følgende dag - til den aftalte tid.
Da jeg påpegede, at hun kom for sent, sagde hun, ja, det vidste hun godt, men nu var hun der jo, og så var det vel fint. Jeg svarede nej, for jeg havde jo ventet hende den foregående dag og følte, at jeg havde spildt min tid.
Medarbejderen forklarede, at hun havde mødt sin svigerinde, som havde brug for praktisk hjælp, da hendes mand var blevet indlagt på sygehuset. Den opgave kunne, set med medarbejderens øjne, ikke vente. Derfor havde hun skippet aftalen med mig.
Men da der jo hele tiden kommer ny tid, var det, set med medarbejderens øjne, ikke et problem.
For mig var oplevelsen en øjenåbner, og jeg tænker i mit private liv ofte på, om tiden kommer eller går - og agerer også anderledes. Professionelt er jeg ikke i tvivl om,
at aftaler skal holdes - og at man skal give besked om en eventuel forsinkelse.

Forslag til problemstillinger

• I Afrika og Asien er en behandling en aftale mellem læge og familie. Hvordan er det i Danmark?
• Hvad betyder tavshedspligt i forholdet mellem patient og læge?
• Hvordan virker det danske sundhedssystem set med en immigrants øjne?
• Hvad er der specielt med hensyn til det skandinaviske demokrati og tid? (Se også om Skandinavisk demokrati).
 
 

Oplæg til studiekreds om Folkeskolen

 

Danmark har en 10-årig grundskole med undervisningspligt.
Se www.retsinformation.dk under Folkeskoleloven.

Folkeskolens formålsparagraf
Fra lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006:
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
§ 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. § 40 og § 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov.
Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse.
Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

Forslag til problemstillinger:

• Hvad er forældrenes rolle i folkeskolen?
• Tager folkeskolens formålsparagraf hensyn til et moderne multikulturelt samfund?
• Hvad gør du for, at du og dine børn bliver gode demokrater?
• Har skolen et medansvar for at uddanne eleverne til gode demokrater?
Oplæg til studiekreds om børneopdragelse og familiestrukturer

Man taler om to forskellige familiestrukturer:
• Aftalefamilien
• Den traditionelle familie

Aftalefamilen
I den moderne familie er begge forældre som regel tilknyttet arbejdsmarkedet, og børnene bliver passet uden for hjemmet i en offentlig pasningsordning. Teenagebørn går i klub eller passer sig selv. Derfor må den moderne familie organisere og aftale sit fællesskab - blive en aftalefamilie - og på den måde sikre, at alle ved, hvor man har hinanden. Familiemedlemmerne sørger i fællesskab for, at arbejdsopgaver bliver udført, når det er nødvendigt og at fastholde den nødvendige omsorg og gensidige støtte. Det er derfor ikke den store katastrofe, hvis enten far eller mor ikke er til stede i nogle dage.
Alle i familien kan overtage opgaverne og familien fungerer!
Børnene lærer tidligt at være selvstændige - som små overvåget af forældrene, men efterhånden får de mere og mere frihed.

Den traditionelle familie
Denne familietype kaldes også den patriarkalske familie. Her er faderen familiens forbindelse til det omgivende samfund, bl.a. fordi han har arbejde. Moderen passer hjemmet, tager sig af familiens sociale liv og opdrager børnene. Sønnerne opdrages til at blive ligesom fædrene og døtrene ligesom mødrene. I dette familiemønster kan ingen undværes, da alle har deres rolle.
Denne familietype klarer sig dårligt i et moderne vestligt samfund. Hvis faderen ikke har arbejde, er han en dårlig identifikationsmodel for sønnen. Døtrene får mindre og mindre frihed efterhånden som de nærmer sig den giftemodne alder. Er en af forældrene fraværende i familien, er der ingen til at overtage de opgaver, der ikke bliver udført.
I mange flygtninge- og indvandrerfamilier lever man efter den traditionelle familiemodel. Det giver ofte problemer, når familiens børn i skolen møder kammerater, som er mere selvstændige og har mere frihed.
Læs mere om danske børn, børneopdragelse og bedsteforældres rolle i børnebørnenes liv i Folkevirke nr. 3/2001

Forslag til problemstillinger:

• Hvordan opdrager man børn til selvstændighed?
• Hvordan lærer man børn frihed under ansvar?
• Hvorfor er det vigtigt at både far og mor deltager i forældresamtaler i børnehaver og skoler?
• Hvem har pligt til at sætte grænser for børnene?