"Folkevirke" årgang 2002

Temablad - nr. 1 / 2002

Tema: Øresundsregionen
 

 Introduktion

"Naboer er de eksamensopgaver, som livet stiller os."

Citat af Marcel Achard
 

Fællesskab i Øresunds-regionen

Gennem de senere år har det været stort fokus på Øresundsregionen. I kølvandet på åbningen af Øresundsbroen har politikere og erhvervsfolk talt meget om mulighederne for at etablere en stærk region, som kan matche f.eks. Berlin og Hamborg-områderne.

De kulturelle tiltag på tværs af Øresund har der dog ikke været så mange af.

De fælles kulturelle og historiske rødder giver basis for et interessant og givende samarbejde. Folkevirke ser spændende muligheder, som vi så småt allerede har taget hul på ved et fælles møde i januar.

På mødet kom der mange spændende synspunkter og holdninger frem ­ flere af dem gengives i dette temanummer, som samtidig peger på nye områder, hvor Folkevirke kan samarbejde med skånske folkeoplysere.

Interessen og lysten til at udbygge samarbejdet er til stede, derfor har Folkevirke også planlagt en studietur til bl.a. Lund i foråret, hvor vi håber, at rigtig mange har lyst til at deltage. Mødet omtales nærmere inde i bladet.

På gensyn til nye aktiviteter i Folkevirke i 2002!

Annemarie Balle

 

Indhold

Broslagning og genforening
af lektor cand.polit Palle Bruus

Fællesskab i Øresundsregionen
af Annemarie Balle

Øresundsregionen forudsætter stor aktiv medleven
af Annemarie Balle

På strejftog gennem Skånelandene
af Kirsten Rudfeld

Udvikling af en stærk Øresundsregion forudsætter retten til egen identitet
af Annemarie Balle

Hyldest til Bedsterne

Det sker i Folkevirke i de næste måneder

 
Temablad - nr. 2 / 2002

Tema: Kunst i kirkerne

 

Introduktion

"Kunst har det til fælles med erotik, at den ikke kanbruges og ingen nytteværdi har. Den har desuden ry for at være svært tilgængelig. Kræver måske mere tid og tanke, både til at blive udførtog til at bliveopfattet".

Citat af Kirsten Dehlholm, teaterinstruktør

Kunst i kirkerne Der har været udsmykninger og kunst i kirkerne i mange århundreder. De fleste som besøger danske og udenlandske kirker. er fortrolige med fresker og kalkmalerier og synes, at de har deres naturlige plads i kirkerne. Den moderne kunst vækker derimod ofte debat. I dette nummer af Folkevirke fortæller et par danske kunstnere om deres tilgang til kirkeudsmykninger i de danske kirker, ligesom der også fortælles om andre former for religiøs, kunstnerisk udsmykning i danske og udenlandske moskeer. Artiklerne giver en ny og spændende tilgang til de forskellige former for kunstnerisk udsmykning, som i modsætning til verdslig kunst ofte rummer andre symboler og flere religiøse referencer. Selvom udsmykningerne og deres kunstneriske udtryk altid kan opleves umiddelbart, vil beskuerne af netop denne form for kunst ofte kunne lokke flere oplevelser og dybe stemninger ud af udsmykningerne, hvis man møder dem med flere forudsætninger. Forhåbentlig kan artiklerne i dette nummer bidrage med dem - og give læserne ekstra lyst til at møde nutidens kunst i kirkerne. Desuden rummer dette nummer af Folkevirke også en rækkeartikler, som afspejler de mange aktiviteter, som folkevirkere landet over har arrangeret i årets første måneder - På gensyn til de mange nye arrangementer, som planlægges i disse uger - og som gennemføres efter sommerferien!

Annemarie Balle

 

Temablad - nr. 3 / 2002

 Tema: Fællesskabets pris - visioner om EU

I 30 året for Danmarks medlemskab af EF ­ nu EU ­ diskuterer mange danskere stadig, om beslutningen om at melde sig ind var rigtig. EU-politikken er aldrig blevet en del af den danske hverdag, men tages fortrinsvis frem ved særlige lejligheder ­ når der skal stemmes om danske forbehold, der er valg til Europa-Parlamentet eller som nu, hvor Danmark har fået formandskabet frem til nytår.

Debatten om EU-forhold bliver sjældent meget nuanceret eller dyb. Desværre holdes for mange debatter i meget generelle vendinger ­ eller også dykkes der ned i enkeltstående tilfælde og afgørelser som f.eks. den meget omtalte diskussion om krumme agurker, som i sidste ende viste sig at være helt forfejlet, da ønsket om de lige agurker faktisk kom fra dansk side.

Ser man på de økonomiske forhold, så har Danmark indtil nu fået flere penge fra EU¹s fonde end vi har betalt i ind i medlemskabet. Men sådan bliver det formentlig ikke ved, når nye medlemslande optages, sådan som der nu er lagt op til.

I unge og skrøbelige demokratier har velfærden og miljøet ringere vilkår end i de fleste EU-lande. Skal der skabes et mere harmonisk Europa vil det koste penge ­ og danskerne skal givet bidrage mere. Men hvad er det for værdier, vi lægger vægt på, når vi taler EU og fællesskab? Hvilke omkostninger er vi danskere parate til at betale for at opnå nogle af de etiske og samfundsmæssige værdier, vi taler om?

Det er nogle af de holdninger, som Folkevirke har bedt en række skribenter med meget forskellig baggrund give et bud på.

Senere på året står Folkevirke bag et debatmøde om emnet. Nærmere oplysninger om det senere ­ eller ring ind på Folkevirkes kontor og hør nærmere!

Annemarie Balle

 

Indhold

Fællesskabets pris - og om behovet for nytænkning
af Tore Vincents Olsen

Europa i det 21. århundrede
af Helmut Schmidt

Uhæmmet US-globalisering nødvendiggør EU-grundlov
af Peter Kemp

EU med et menneskeligt ansigt
af Henrik Dam Kristensen

Folkestyret og EU
af Jens Peter Bonde

Europæisk fællesskab - eller en lukket kreds
af Charlotte Prætorius

45 fantastiske år i Virum
af Eva Ladekarl, Elisabeth Auring, Inger Sorgenfrei, Ruth Andersen og Else Møller

Det sker i Folkevirke i de næste måneder

 

Temablad - nr. 4 / 2002

Tema: Vejen til flere informationer

 

Introduktion

"Den bedste måde at sende information på er at pakke den ind i en person."

Citat af J. Robert Oppenheimer

Vurderingerne af internettet spænder lige fra at være alle tiders tidsrøver til at være en effektiv måde at finde informationer på og få kontakt til andre. Ja, måske også være det middel, som kan sætte en "demokratisk kile" ind over for diktaturer, for via internettet kan der skaffes mere ukontrollerede kontakter til borger i demokratiske samfund.

Vurderingerne er mange. Folkevirke forsøger i dette temanummer at stille skarpt på nogle af mulighederne inden for de danske og grønlandske rammer. Videnskabsminister Helge Sander peger på nogle helt konkrete fordele for danske borgere, mens undertegnede - som redaktør for Folkevirke - har kigget nærmere på fordele og ulemper i det grønlandske samfund.

En reportagetur, som blev mulig ved støtte af en portion fra Carlsberg Mindelegat.

De grønlandske erfaringer med internettet er først og fremmest sket siden 1995. I de forløbne syv år er det gået rigtig stærkt - på godt og ondt.

Mange skoler er i fuld gang med at udnytte internettets muligheder. Familier, som bor isoleret - i fjerne bygder - og unge, som er på skoleophold i Danmark, kan via internettet holde tæt kontakt og bl.a. udveksle fotografier af familiebegivenheder, f.eks. bryllupper. Også grønlændernes direkte adgang til en bred vifte af varer tæller på plussiden, mens bagsiden af internettets udbredelse bl.a. er børn og unges udbredte - og ukontrollerede - brug af de mere sex-betonede chatsider.

Desuden bringer Folkevirke også en spændende kommentar fra statsminister Anders Fogh Rasmussen om visionerne i EU-samarbejdet. Den kommer midtvejs i perioden, hvor Danmark har EU-formandskabet.

Annemarie Balle

 

Indhold

Næste stop København
af statsminister Anders Fogh Rasmussen

Internettet - Grønlands vindue over klippetoppe og isbjerge
af Annemarie Balle

Nettet giver tæt kontakt mellem borgerne og det offentlige
af videnskabsminister Helge Sander

Internettet - vigtig kilde til informationer
af Annemarie Balle

Internettet åbner verden for de unge
af Annemarie Balle

Mindeord

Forskellighed giver styrke

Det sker i Folkevirke i de næste måneder