Telefon: +45 33 32 83 11 (tirsdage) | E-mail: folkevirke@folkevirke.dk | CVR nummer 55704414

Folkevirke Landsorganisation - Givende oplevelser venter i Estland

Folkevirke Landsorganisation - Givende oplevelser venter i Estland

Folkevirke Landsorganisation - Givende oplevelser venter i Estland

Folkevirke har gennem nogen tid været i gang med at genoplive Folkevirkes spændende ”rullende højskoler”. Det er rejser, hvor deltagerne ligesom på højskoler får mulighed for forskelligartede oplevelser rundt om i et større område eller land.

Folkevirke har sammen med en af vores partnere i Estland tilrettelagt en tur til Estland i uge 35 i 2023.

I skrivende stund er det kun de overordnede linjer, som ligger fast.

Folkevirke har nogle hovedoverskrifter på de oplevelser, som venter. Det er bl.a. demokrati og kultur.

Rejseplan

Deltagerne flyver fra Københavns Lufthavn til Tallinn. Der bliver et par dages ophold i Tallinn, hvor deltagerne bl.a. skal besøge parlamentet og få mulighed for en kulturel oplevelse – koncert eller opera.

Derefter bliver der et par dages ophold i byerne Narva og Tartu, hvor deltagerne bl.a. skal besøge den hemmelige russiske by og på besøg i et russisk-ortodoks kloster.

Sidste nat inden afgang tilbage til København bliver i Tallinn.

Der planlægges en rejse med omkring 20 deltagere og med en pris på omkring kr. 7.500 for medlemmer og 8.000, for ikke medlemmer.

Prisen dækker fly, hotelovernatninger og lokal transport. Desuden vil de fleste af turens måltider være indbefattet.

Folkevirke vil meget gerne hurtigt have en tilkendegivelse af, hvem der vil være interesseret i at deltage i rejsen, så vi kan planlægge mere detaljeret sammen med vores estiske partner.

En bindende tilmelding folkevirke@folkevirke.dk skal sammen med et depositum på kr. 2.000 til Arbejdernes Landsbank: Regn. 5301 konto nr.: 0287753 være Folkevirke i hænde senest den 1. april 2023.