Telefon: +45 33 32 83 11 (tirsdage) | E-mail: folkevirke@folkevirke.dk | CVR nummer 55704414

Folkevirke København - Kønnet som filosofisk problem – 75-året for den feministiske klassiker Det andet køn

Folkevirke København - Kønnet som filosofisk problem – 75-året for den feministiske klassiker Det andet køn

Folkevirke København -  Kønnet som filosofisk problem – 75-året for den feministiske klassiker Det andet køn

Folkevirke i København inviterer til spændende debatmøde: v/Anna Cornelia Ploug,

Torsdag den 24. oktober 2024, kl. 17.00-19.00

I år fejrer vi 75-års jubilæet for Simone de Beauvoirs hovedværk Det andet køn, der har haft afgørende betydning for udviklingen af andenbølgefeminismens kvindebevægelse, kønsstudier og feministisk tænkning i det hele taget.

I dette foredrag vil ph.d. Anna Cornelia Ploug fortælle om værkets filosofiske betydning og vise hvordan Beauvoir undersøger spørgsmålet om hvad det vil sige at være kvinde gennem en række logiske figurer såsom den gådefulde sfinx og den onde stedmoder.

Vi kan takke denne berømte franske intellektuelle, der ikke selv opfattede sig som filosof, for gennem sin analyse at opstille kønnet som et problem, som vi bliver nødt til at forholde os til og finde ud af. Hvad vil det sige at kvinden er l’autre (det andet, den anden) og hvilke politiske konsekvenser må vi drage af dette?

Hvad kan H.C. Andersens Den lille havfrue fortælle os om eksistens? I hvilken forstand var Det andet køn et forsøg på at konkretisere den ellers så abstrakte filosofi og hvorfor er værket egentlig taget så langt? Er der tale om ligestillingsfeminisme, forskelsfeminisme eller et frigørelsesprojekt, er det et politisk manifest eller en fordomsfri undersøgelse? 

Anna Cornelia Ploug er ph.d. i moderne europæisk filosofi fra Roskilde Universitet og postdoc på Københavns Universitet. Hun beskæftiger sig med humanistisk videnskabsfilosofi og kritisk metode og skriver for Dagbladet Information.

Arrangementet holdes i Folkevirke, Kvindernes Bygning, Bestyrelseslokale 2. sal., Niels Hemmingsens Gade 10, 1153. København K
Pris inkl. kaffe/te og kage: Medlemmer: Gratis. - Ikke-medlemmer: Kr. 30,-.

Tilmelding til arrangementet skal ske til folkevirke@folkevirke.dk senest 21. oktober 2024.