På danskIn EnglishEn françaisIntranet

2016 Årsberetning Folkevirkes landsorganisation

I årsberetningen kan du læse om den brede vifte af aktiviteter, Folkevirke har haft landet over gennem 2016.

Hele årsberetningen 2016 pdf
Mundtligt beretning Folkevirke her
Mundtligt beretning kulturtidsskrift "Folkevirke" her
Referat af årsmødet her
Budget for 2017 her

Skriftlig beretning for Folkevirke for året 2016:

I 2016 har Folkevirke holdt fokus på sin formålsparagraf, hvor det betones, at Folkevirkes kerneområder er de sociale, kulturelle og politiske aspekter, som Folkevirke ønsker en forpligtende, åben og fordomsfri dialog om.

Folkevirke arbejder på tværs af alle skel - sociale, kulturelle, politiske, geografiske, religiøse og aldersmæssige.

Folkevirkes formål er at bringe nyt initiativ til oplysningsarbejdet. Folkevirke ønsker at fremme en aktiv dialog og derved give deltagerne et bedre fundament for at deltage engageret i den demokratiske proces.

Desuden står det i Folkevirkes vedtægter, at Folkevirke består af enkeltpersoner, lokale kredse og komiteer, der på forskellig vis forestår folkeoplysningsarbejdet, samt en række tilsluttede organisationer, for hvem Folkevirke kan være den naturlige kulturelle dimension i det faglige og samfundsmæssige arbejde.

Det er et visionært formål og rigtig godt, at det også pointeres et par steder, at folkevirke kan være en kulturel dimension.

Fra både centralt hold og rundt om i Folkevirkes lokale kredse har mange ildsjæle arbejdet med fokuseret på at fylde de rammer ud, som et medlemskab af Folkevirke giver mulighed for. Det vil en gennemlæsning af denne fyldige årsberetning give et godt indtryk af.

Fra centralt hold har landsforeningen Folkevirke lagt mange kræfter i at skaffe det økonomiske fundament for aktiviteterne. Det er et stort og krævende arbejde at skrive ansøgningerne – og der er mange om de efterhånden få midler, som tildeles de folkeoplysende aktører. Derfor skal der arbejdes seriøst og meget målrettet med opgaverne.

Folkevirke har i 2016 har fokus på udvalgte områder af det folkeoplysende arbejde. Der er blevet især blevet skelet til, hvilke arbejdsopgaver og interessefelter, de frivillige i Folkevirke er interesserede i. Det er afgørende, at der er et sammenfald mellem interesser hos de frivillige og de projekter, der forsøges søsat. Inden for det frivillige arbejde er det i høj grad lysten, som driver værket – og mulighederne for at dygtiggøre sig og få udvidet sin horisont. Desuden har Folkevirke også haft fokus på, hvilke samarbejdspartnere, det har været muligt at inddrage i arbejdet. For Folkevirke har det gennem mange år været givende at kunne samarbejde med andre organisationer og foreninger – det har givet nogle spændende debatter at kunne folde debatterne ud blandt andre en folkevirkemedlemmer. Nogle af årets Folkevirkeaktiviteter har været en fortsættelse og udbygning af eksisterende samarbejder – fx Folkevirkes store forårsarrangement ”Kvindestemmer” i JazzHouse i København. Det arrangeres i et samarbejde 5 mellem foruden Folkevirke også Dansk Blindesamfunds Kvinder, Kvinder i Musik og Kvindelige Kunstneres Samfund. Et godt sammentømret samarbejde, som også har oplevet bevillingsydernes velvilje gennem de seneste år. Andre af årets aktiviteter har været fastholdelse af fokus på et emne, men med udbygning af aktiviteterne. Her kan nævnes folkeoplysning om nydanskere. Et af årets store projekter har været ”Dansk mangfoldighed”, hvor Folkevirke arbejder med at udforme en kulturel guide om bl.a. nogle af de uskrevne regler, som findes i det danske samfund, og som nydanskere kan have ekstra svært ved at lære. I arbejdet med nydanskere har Folkevirke dels selv haft projekter og dels indgået i samarbejde med foreninger og sprogskoler, hvor der kommer nydanskere. Det har været spændende samarbejder, hvor Folkevirke har indgået givende debatter og fået indblik i metoder, som kan bruges i bl.a. studiekredse, som Folkevirkes kredse arbejder meget med. Et sidste fokusområde for Folkevirke har været det internationale arbejde, som Folkevirke har dyrket i en snes år. Hver gang Folkevirke indgår i internationale relationer, opstår der spændende debatter, og deltagerne går fra møderne med ny viden. En viden, som ikke ville kunne opnås ved alene at holde sig inden for de danske grænser. Holder brydes og nye samtaleformer afprøves. Det er lærerigt og fornyende. De danske deltager fortæller om deres oplevelser på forretningsudvalgets møder, skriver om det i Folkevirkes kulturtidsskrift ”Folkevirke” og lægger informationer ud på Folkevirkes hjemmeside. Så der forsøges på mange platforme at informere om de nye indtryk. Er der interesse for det, kan der også arrangeres inspirationskurser i både København og ude i kredsene. Folkevirkes kontor Gennem 2016 har Folkevirkes kontor haft en enkelt ankermedarbejder, Birgit von der Recke. Birgit von der Recke har arbejdet meget fokuseret på at holde Folkevirkes hjemmeside ajourført, udsende månedlige nyhedsbreve samt sikret kontingentopkrævninger. Desuden har Ulla Lunde Hansen i det omfang, tiden har tilladt det, også været meget aktiv på Folkevirkes kontor og arbejdet med især medlemsdatabasen. Folkevirke indførte sidste år et nyt regnskabsprogram, hvor hele regnskabet ligger i cyberspace, og det har gjort bogholderifunktionen langt mere fleksibel. Så fra distancen har kasserer Tove Hinriksen også arbejdet med kontoropgaver – ført regnskabet og holdt snor i aktivitetsindberetninger fra Folkevirkes kredse. Ja, der har været langt flere opgaver, men disse er nogle af de væsentligste. Det er af stor betydning for Folkevirke, at der er faste medarbejdere omkring kontoret. De kan sammen med gruppen af frivillige sikre den løbende drift og besvare de mange henvendelser, som kommer. De er funda- 6 mentet for, at Folkevirke kan udvikle sig og have driftssikkerhed. Økonomi Sidst et par ord om Folkevirkes økonomi. I lighed med de tidligere mange år, så har der også i 2016 været holdt et skarpt øje på Folkevirkes økonomi. Det bliver konstant drøftet, om tingene kan gøres billigere, og hvordan Folkevirke kan få flest mulige aktiviteter ud af de beløb, som er til rådighed. Men det er svært altid at ramme præcist, da der er mange ubekendte i planlægningsfasen. Udgifterne kendes naturligvis, men indtægterne? Hvor mange ansøgninger bliver imødekommet? Hvor store bliv er de offentlige bevillinger? Hvor mange deltagere kommer til møderne? Det sidste er en stor udfordring, selv om der bliver lagt mange kræfter i at komme ud med kendskabet til møderne. Annoncer, nyhedsbreve, omtaler i kulturtidsskriftet ”Folkevirke”, omtaler på hjemmesiden og i en vis udstrækning også på Facebook samt omtaler rundt om i Folkevirkes store netværk. Men ikke altid når Folkevirke bredt nok ud. De, der kommer, er meget begejstrede, så det er godt. Men af og til ville debatten blive mere nuanceret, hvis der var flere deltagere. Så den del arbejdes der med på flere planer. God læselyst om disse temaer og de mange andre, som findes på de følgende sider! På bestyrelsens vegne Annemarie Balle, formand

Medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd