På danskIn EnglishEn françaisIntranet

Årsberetning for Folkevirke 2010

I årsberetningen kan du læse om den brede vifte af aktiviteter, Folkevirke har haft landet over gennem 2010.

Rødder som giver livskraft

- om Folkevirkes rolle på den folkeoplysende scene

At kende sine rødder er vigtigt for de fleste. Alene det, at der produceres mange tv-udsendelser om mennesker, der forsøger at opspore deres rødder, viser, at emnet optager mange. Der er tale om tv-udsendelser, der sendes i den bedste sendetid, og som trækker rigtig mange seere.
Også det sproglige billede "at kende sine rødder" er stærkt, for uden rødder ingen vækst.
Men det er ikke kun på det personlige plan, at det er vigtigt at kende sine rødder og have en baggrund og en kontekst for sine aktiviteter. Det har også stor betydning for både foreninger og virksomheder.
Gennem det seneste års tid har folkevirkebrugere debatterede Folkevirkes rolle på den folkeoplysende scene. Der har været debat ude i Folkevirkes kredse, i kredsbestyrelserne, på Folkevirkes repræsentantskabsmøde og senest på et debatmøde for alle folkevirkebrugere.
I den forbindelse blev der stillet bl.a. dette spørgsmål "Hvad er Folkevirkes styrke?".
Her var der stor enighed om, at det netop var, at Folkevirke havde en historie. At aktiviteterne i Folkevirke har udviklet sig gennem mere end 65 år.
At man som folkevirkebruger er del af en historie, hvor fortiden er med til at præge nutiden og kan styrke pejlingen ind i fremtiden.
Mange folkevirkebrugere ser det som en styrke, at der gennem mange år er opbygget et fællesskab. Et fællesskab, som både rækker bagud og fremad, for det er netop kunsten, at et stærkt fællesskab ikke ekskluderer nye folkevirkebrugere. Derfor har Folkevirke også holdt fast i det omkring 65 år gamle slogan, at "Folkevirke er en åben dør"- Alle skal være velkomne, og møderne holdes på tværs af bl.a. sociale, politiske, kulturelle, aldersmæssige og religiøse skel.

Folkevirke i bevægelse
Folkevirke blev startet i maj 1944 med den senere kirkeminister Bodil Koch som primus motor. Bodil Koch besad en smittende energi og formåede at samle ildsjæle omkring sig. Det var alle kvinder, som var aktive forskellige steder i det danske samfund, og netop den bredde sikrede, at Folkevirke lige fra starten blev en folkeoplysende bevægelse, som havde et bredt fokus inden for de sociale, kulturelle og politiske områder. Initiativtagerne lagde vægt på, at Folkevirke skulle have et bredt sigte, og skulle være i bevægelse. Ikke en organisation som kunne risikere at stivne og gro fast i vedtagne holdninger.
Folkevirke understregede i mange år disse synspunkter ved netop at kalde sig en bevægelse. Tidens ordbrug og lovgivningen gjorde, at Folkevirke i vedtægtsmæssig forstand blev en forening - men i praksis har Folkevirke fastholdt en levende organisation og haft fokus på at udvikle nye typer aktiviteter og undgå at gro fast i succes'er.
Det har ikke altid været lige let - og det har krævet meget af folkevirkebrugerne. Men det er også disse krav, som har været med til at sikre inspiration og et levende foreningsliv. Men det har samtidig også været de "tilbud", som folkevirkebrugere har efterspurgt, når de har talt om, at man i Folkevirke har kunnet få en førstehåndsviden - eller som det blev kaldt op gennem 1970'erne "first warning". At folkevirkebrugere i Folkevirke har kunnet få den tidlige orientering om en spændende udvikling og inspiration til selv at gå videre med emner.
Netop fordi Folkevirke arbejder på den særlige måde, oplever Folkevirke også jævnligt, at det er svært lovgivningsmæssigt at få Folkevirke placeret i de rammer, som traditionelle foreninger arbejder på. Det har givet udfordringer - men også sikret den dynamik, som er Folkevirkes særkende.
Ser man på dagens debat og polariseringen i samfundet, er der meget, der tyder på, at Folkevirke har gjort ret i at fastholde en åben dør. Også selv om det ville have været lettere at snævre formålet ind og satse målrettet på en smal målgruppe.
At Folkevirke holder fast på en bredde og på at arbejde på tværs af alle skel har givet alle folkevirkebrugere mange ekstra oplevelser end blot den overordnede overskrift, som aktiviteten er blevet holdt under.
Bredden i deltagerkredsen har betydet, at mange er blevet udfordret på deres holdninger - og også har måttet tage nogle vedtagne opfattelser op til revision, fordi der i deltagerkredsen er dukket overraskende synspunkter op. Synspunkter, som man ikke ville være blevet præsenteret for, hvis man alene havde mødtes med deltagere, som man næsten på forhånd vidste, man var enige med. I Folkevirke er der åbne debatter på tværs af alle skel.
Et udgangspunkt, som i dag er blevet vigtigere end nogen sinde, hvis vi skal sikre sammenhængskraften i det danske samfund. Med indspil fra debatterne i Folkevirke kan deltagerne på hver deres måde være med til - populært sagt - at tætne samfundet.
Da Folkevirkebrugerne generelt set er 50+, er Folkevirke også et godt sted at opbygge netværk og sikre sig venskaber den dag, hvor arbejdslivet ophører.
Her kan et foreningsliv med plads til socialt samvær være en positiv oplevelse.
Det samme gælder for nydanskere, som måske slet ikke kommer ind på det danske arbejdsmarked og derfor har brug for rammer med mulighed for et socialt samvær.
Det er på bl.a. med afsæt i denne udvikling, at Folkevirke har haft øget fokus på aktiviteter, som netop kan involvere og inspirere disse grupper og samtidig har en bredde, der kan virke inspirerende på alle folkevirkebrugere.
Det har været grundtanken i alle årene. At Folkevirke ikke skulle give svarene, men derimod give viden og indsigt samt inspirere den enkelte til selv at gå videre og danne sig sine egne meninger.
Selv at tage del i samfundsdebatten.
Folkevirke skal give den enkelte inspiration og viden til at opbygge en platform, som hver især kan bygge videre på.


Mange aktiviteter
Det er disse tanker, som gennemsyrer de man-ge aktiviteter i 2010, sådan som man kan læse på de følgende sider.
Folkevirke har fortsat med at videreudvikle eksisterende aktiviteter som fx "Kvinde-stemmer" og rullende studiekredse, hvor årets studietur gik til Rold.
Desuden har Folkevirke haft ekstra fokus på demokratidebatter og på, hvordan nydan-skere kan blive mere engagerede og aktive samfundsborgere. Det er bl.a. sket under overskrifter som "Hverdagens demokrati".
Blandt årets aktiviteter skal desuden nævnes Folkevirkes samarbejde med internationale folkeoplysere. Det sker under overskriften "Cultural integration", som er et EU-støttet projekt, hvor Folkevirke samarbejder med folkeoplysere i Tyrkiet, Spanien, Storbritan-nien, Frankrig, Tjekkiet og Polen.
Det første fællesmøde blev gennemført i Tyrkiet i efteråret. Siden har det i 2011 været holdt endnu et fællesmøde - det blev holdt i København, hvor Folkevirke var vært for et stort arrangement over fem dage.

Hjemmeside
Gennem de senere år har det været et stort ønske for Folkevirke at få en opdateret hjem-meside i et mere tidssvarende layout. Det var et arbejde, som trak lidt længere ud end for-ventet, men i 2010 lykkedes det så.
Hjemmesiden afspejler arbejdet i Folkevirke og rummer en række muligheder for bl.a. at fremhæve særlige arrangementer og nyheder.
Desuden er det muligt for de enkelte kredse selv at vedligeholde deres egne sider med aktuelle møder og ændringer i kredsens kontaktpersoner.

Kontoret
Folkevirkes kontor er krumtappen i Folke-virkes kontakt til folkevirkebrugere landet over og til de interesserede, som ønsker yderligere informationer.
Der er travlt på kontoret, derfor har det været en stor glæde at kunne tilbyde korttids-ansættelse i perioder gennem 2010. Folkevirke har bl.a. haft stort udbytte af ansættelsen af Desiré Hatungimana, som har et stort netværk inden for nydanskere med afrikansk baggrund. Det er med dette udgangspunkt, at Folkevirke har gennemført flere møder under overskriften "Hverdagens demokrati".
Den store travlhed har desuden betydet, at det har været nødvendigt at foretage flere fornyelser på kontoret - nye pc'ere med større kapacitet. En fornyelse, som blev mulig efter økonomisk støtte fra Kulturministeriet.

Ny konsulent
Midt i 2010 fik Folkevirke ny konsulent. Det blev Susanne Tarp, som blev valgt til jobbet.
Susanne Tarp var allerede et kendt ansigt i Folkevirke, da hun bl.a. i flere år har været med til at arrangere "Kvindestemmer" og også har deltaget i flere Folkevirke-møder.
Susanne Tarp har en lang erfaring med fore-ningsarbejde og en stor indsigt i mange af de områder, som Folkevirke arbejder med. Det har betydet, at konsulentskiftet er foregået meget gnidningsløst, og Susanne Tarp har meget hurtigt fundet ind i et frugtbart sam-arbejde med både forretningsudvalg og folkevirkebrugere.

Økonomi
Ingen årsberetning uden også nogle ord om Folkevirkes økonomi.
2009 blev et år, hvor Folkevirke havde en meget stram økonomi. det forhold smittede uundgåeligt også af på 2010, så gennem hele 2010 har øjnene været stift rettet mod de aktuelle balancer, og budgetstyringen har været stram.
Det har krævet ekstra kræfter, og heldigvis ser det i skrivende stund ud til, at det har været besværet værd.
Folkevirke ser ud til at have reddet stormen af og er igen kommet ind i smult vande. Et stigende antal aktiviteter og en god tilslutning til møderne har naturligvis også været med til at sikre det økonomiske fundament.
I det kommende år er det nødvendigt, at Folkevirke får udbygget sit økonomiske fundament, da det fortsat er skrøbeligt.
Dertil kommer, at Folkevirke i stigende grad selv skal finansiere sine projekter og først efter afrapportering og regnskabsaflæggelse kan forvente at få tilsendt det bevilgede beløb. Den type stramninger gør det nødvendigt, at Folkevirke får en større egenkapital.

Sidst skal der lyde en stor tak til samar-bejdspartnere samt til fonde og styrelser, som har støttet Folkevirkes arbejde gennem hele 2010.

God læselyst og på gensyn i Folkevirke i 2011!

Formand for Folkevirke Annemarie Balle
 

 
Skriftlig årsberetning for kulturtidsskriftet "Folkevirke":


Mulighed for større indsigt og tid til fordybelse

 

Kulturtidsskriftet Folkevirke har i 2010 været inde i en god gænge. Bladets layout er overordnet set blevet fastholdt, men der har løben-de helt naturligt været mindre justeringer for at sikre, at bladet fortsat har et nutidigt udtryk.
Fornyelserne er sket i et tæt samarbejde med Folkevirkes trykkeri og faste layouter Louise Christensen på Aars Bogtryk.
Der har i årets løb ikke været basis for at udgive flere end de fire ordinære numre.
Hvert nummer er forsøgt kædet sammen med aktuelle emner og møder for derved at sikre størst mulig aktualitet. Desuden har Folke-virke også ønsket at skabe bedst mulig økonomi i bladudgivelsen.
Folkevirkes kulturtidsskrift giver - isoleret set - et mindre underskud. Underskuddet har flere gange været drøftet på de årlige repræsentantskabsmøder og bliver også løbende drøftet på Folkevirkes forretnings-udvalgsmøder. Holdningen er klar: Det er vigtigt, at Folkevirke har en klar profil og et ansigt udadtil. Det er her, at "Folkevirke" spiller en væsentlig rolle, så det er accep-tabelt, at bladet giver et mindre underskud. Underskuddet bør, lyder det enstemmigt, betragtes som en "markedsføringsudgift".
Men det er klart, at det fortsat skal være et ønske, at minimere dette underskud mest muligt.
Selv om temaerne for "Folkevirke" gerne må være aktuelle, så skal de samtidig også være tidløse, så bladet fortsat er vedkommende selv efter flere måneder - ja, måske endda efter flere år.
I løbet af 2010 har det været tydeligt, at denne strategi er lykkedes i vid udstrækning. Folke-virke har fået henvendelser fra flere sider om at købe både nye og ældre numre af "Folke-virke". Der har været henvendelser fra både private læsere, andre organisationer og uddannelsessteder, så det har været dejligt at opleve denne interesse. Det vidner om, at Folkevirke når bredt ud og også kan bruges i de mange sammenhænge, som vi håber på.
En af de grupper, som har vist særlig interesse for "Folkevirke" er nydanskere. De kan i "Folkevirke" finde informationer og få viden om emner, de er optagede af.
Til flere af Folkevirkes arrangementer har der da også vist sig en stor interesse for at supplere oplæggende med baggrundsviden fra ud-valgte temablade af "Folkevirke".

Sidst skal der lyde en stor tak til fonde og styrelser, som har støttet udgivelsen af temanumre af "Folkevirke" i 2010.

God læselyst i "Folkevirke" i også 2011!

Redaktør af "Folkevirke" Annemarie Balle

 
 
Index

- for kulturtidsskriftet "Folkevirke" for året 2010


 
Nr. 1 2010
Tema: "Integration set i et sundhedsmæssigt aspekt".
"Hverdagskulturen vigtig for integration" af Annemarie Balle og Regitze Jensen; ""Når tiden kommer - og ikke blot går" af Regitze Jensen; "Overraskende familiestruktur" af Zara Y. Jensen; "Kolleger og venner" af anonym; "Skal passe bedre på demokratiet" af Ali Amir Ataei; "For meget sovs og kartofler" af Hafida; "Den private grænse" af Anonym; "Forventede større opmærksomhed" af Bill; "Fakta om kolesterol" af Regitze Jensen; "Når sundhed bliver kulturel" af Annemarie Balle og Regitze Jensen; "Godt sundhedssystem" af Marie Nöelle; "Patienter og deres sygdom" af Anonym; "Om døden" af Anonym; "Læger skal gøre noget" af Jean; "Den svære samtale med lægen" af Regitze Jensen; "Man skal lytte mere" af Gurli; "Sproglig usikkerhed" af Edit; "Gode forhold på sygehusene" af Hurida; "Ingen respekt for autoriteter" af Ruza; "Den svære børneopdragelse" af Annemarie Balle og Regitze Jensen; "Tillykke - om Annemarie Balles 60 års fødselsdag og 25 år som redaktør af "Folkevirke"" af Jeanne Bau-Madsen; "Debat om Folkevirkes fokusområder"; "Kulturel temadag med musik og litterære indslag"; "Studietur til Rold i foråret 2010"; "Når sprog og kultur slår knuder - en boganmeldelse" af Annemarie Balle og "Kvindestemmer 2010".

Nr. 2 2010.
Tema: "Mindretal og demokrati".
"EU og de nationale mindretal" af næstformand for Europa-Kommissionen og kommissær for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU, Viviane Reding; "Mindretalsbeskyttelse er en vigtig del af den demokratiske proces" af senior-rådgiver for arbejdsgruppen mod menneske-handel med fokus på voksne Anna Ekstedt og kommunikationsansvarlig Anthony Jay, begge Østersørådet i Stockholm; "Historisk baggrund for Østersørådet", oversættelse Annemarie Balle; "At være accepteret som politisk aktør" af Anke Spoorendonk, SSW-medlem af den slesvig-holstenske Landdag; "Fra stigmatiseret til accepteret" af chefredaktør Siegfried Matlok, Dagbladet "Der Nordschleswiger"; "Verdens bedste minoritet" af Johanni Larjanko, kommunikationschef for samrådet for de folkeoplysende organisationer i Finland; "Et land på grænsen mellem øst og vest" af Simon Drewsen Holmberg, institutleder, Det Danske Kulturinstitut; "Glæden ved Sydslesvig - del den med andre" af formand for Slesvigske husmoderforeninger - DSH foreningen af Aktive Kvinder i Danmark Inge Lise Møller; "Lykken er - en boganmeldelse" af Annemarie Balle; "Kvindestemmer 2010" bød på store kunstneriske oplevelser" af Annemarie Balle; "Spændende visioner for Folkevirkes fremtid" af Annemarie Balle; "Gode ideer til udvikling af Folkevirkes tidsskrift" af Annemarie Balle; "Hjortebrøl, kongejagt og spætteliv"; "Multikulturel dialog" af Annemarie Balle og "Efterårsferie med oplevelser".

Nr. 3 2010.
Tema "Udkantsdanmark - og de mange muligheder".
"Stoltheden og optimismen tilbage i yderområderne" af indenrigs- og sundheds-minister Bertel Haarder; "Sådan bliver Udkantsdanmark til Udviklingsdanmark" af medlem af Regionalrådet for Region Hoved-staden og tidligere amtsborgmester på Bornholm Knud Andersen; "Det grønne Danmark med muligheder - ikke begrænsninger" af sygeplejerske Mona Jensen, Aars; "Motorvej er den sikreste vej væk fra evig udkant" af journalist Tharben Hansen; "Kulturel mang-foldighed og et Danmark med sammen-hængskraft" af overinspektør Elsemarie Dam-Jensen, Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder; "Opdyrk mulighederne i et forandret Danmark" af folketingsmedlem Per Bisgaard; "Skæbnebegrebet hos Karen Blixen" af Britta Poulsen; "Debat om Folkevirkes fremtid"; "Folkevirke får ny konsulent"; "Kirsten Andersen 85 år"; "Fantastiske Rold" "Hjorte-brøl, kongejagt og spætteliv" "En tur i COBRA-universet" og "Efterårsferie med mange oplevelser".

Nr. 4 2010.
Tema: "Den nødvendige historie".
Relancering af kanonbegrebet" af professor i pædagogik, Institut for Pædagogik Ove Korsgaard; "En bevægelse med en historie kan ikke væltes" af dr. phil., adjungeret professor Birgitte Possing, Center for Komparative Kulturstudier ved Københavns Universitet; "Rødder som giver livskraft" af formand for Folkevirke Annemarie Balle; "Kolonihaven er dybt forankret i danskernes historiske bevidsthed" af historiker ph.d. Aage Hoffmann; "Historiebevidsthed og identitet" af cand.pæd. og næstformand i Folkevirke Jeanne Bau-Madsen; "I Danmark glemmes man hurtigt" af ph.d. Aage Hoffmann; "Man har brug for ikoner" af ph.d. Aage Hoffmann; "Inspirerende udfordringer for Folkevirke" af næstformand i Folkevirke Jeanne Bau-Madsen; "Folkevirke i internatio-nalt selskab" af Annemarie Balle; "Kvinde-stemmer 2011"; "Kvindestemmer i Bog-Forum"; "Hverdagens grafik"; Folkevirke i Lyngby inviterer til efterårsmøde i Fuglevad Vandmølle"; "Herlige feriedage" og "Hverdagens demokrati".

  
"Cultural integration"

- om det internationale, EU-støttede projekt, som Folkevirke er partner i gennem to år. Et projekt, som Folkevirke får spændende inspiration gennem

 
 I slutningen af oktober 2010 var tre repræ-sentanter fra Folkevirke på en uges studietur til Denizli i Tyrkiet. Opholdet var starten på et EU-støttet projekt - "Cultural integration", hvor netop tyrkiske folkeoplysere er koordi-natorer. Desuden deltager folkeoplysere fra foruden Folkevirke fra Spanien, Frankrig, Storbritannien, Polen og Tjekkiet.
På mødet i Tyrkiet blev de enkelte organi-sationer præsenteret, og et af de store temaer var at afklare, hvordan den kulturelle bag-grund spiller sammen med integrations-bestræbelserne.
I løbet af ugen fortalte de enkelte organisationer om deres nationale forhold, den nationale lovgivning samt kom med eksempler på, hvordan kulturelle misforståelser kan opstå.
De tyrkiske værter inviterede en række repræsentanter for etniske og kulturelle mindretal til debatter, og projektgruppen var også besøg i landsbyer et par hundrede kilometer fra Denizli, hvor der bl.a. var mulighed for debat med tyrkere, som tidligere havde boet som mindretal i grænseområderne til Tyrkiet, men som nu var presset ud fra deres fødelande og skulle finde sig tilrette i Tyrkiet. En proces, som bestemt bød på store udfordringer.

Projektmøde på Folkevirke
I dagene den 10. - 14. februar 2011 var Folkevirke vært for projektgruppen. Der kom 24 repræsentanter til Danmark, hvor Folkevirke lagde op til debat om bl.a. kulturel integration, demokratiopfattelser og mindretal ved bl.a. at besøge Folketinget, hvor tidligere kultur- og forskningsminister Jytte Hilden lagde op til debat, havde debat med Københavns nye integrationsborgmester Anne Mee Allerslev, besøgte Det grønlandske Hus og fik debat med det danske mindretal i Tyskland.

Annemarie Balle

 

Debat om Folkevirkes fremtid

Folkevirke arrangerede inspirationsmøde på Folkevirke lørdag den 17. september 2010.

 
På Folkevirkes repræsentantskabsmøde i april 2010 debatterede deltagerne bl.a. Folkevirkes styrker og svagheder, ligesom det blev drøftet, hvordan Folkevirke kan fastholde en solid placering på den folkeoplysende scene.
Debatten mundede ud i en række tilkende-givelser som bl.a., at nogle af styrkerne ved Folkevirke er:

• at Folkevirke er landsdækkende
• at Folkevirke har en stærk organisation
• at Folkevirke har en stærk, lokal forankring
• at Folkevirkes undertitel måske bør have et egentligt logo eller en kortere undertitel som fx "Styrk dig selv - styrk fælles-skabet"; "Styrk fællesskabet - styrk dig selv" eller "Individ og inspiration".

Det blev desuden nævnt, at Folkevirke godt kunne bruge sin formålsparagraf mere offensivt samt at Folkevirkes lange historie viser, at Folkevirke står for stabilitet, har en historie at fortælle og at Folkevirke har noget positivt med i bagagen.
Sidst kan nævnes, at det flere gange blev påpeget, at i Folkevirke:

• foregår der et møde mellem mennesker,
• oplever man en åben dør, der sikrer fællesskab på kryds og tværs
• er deltagerne på forkant med temaer og emner.

Med udgangspunkt i denne debat og ud fra de debatter, der på landsplan har været om den nye folkeoplysningslov i Folkeoplys-ningsudvalget under Undervisnings-ministeriet, arrangerede Folkevirke et debatmøde lørdag den 18. september kl. 10 - 17.
Der var debatoplæg fra Dansk Folkeoplys-nings Samråds formand Per Palludan Hansen, som er medlem af Folkeoplysningsudvalget, samt af den inspirerende debattør Henrik Jensen, RUC, som tog udgangspunkt i sin bog "Det ordentlige menneske".
 

 
Inspirerende udfordringer for Folkevirke

- om den nye lov for folkeoplysning og Folkevirkes rolle

Den 17. september gennemførte Folkevirke et inspirationsmøde for folkevirkebrugere landet over. I løbet af temadagen skulle deltagerne bl.a. høre om nogle af de tanker, der skal inspirere politikerne, når den nye folkeoplys-ningslov skal vedtages. Det er vilkår, som Folkevirke skal arbejde under, derfor er det vigtigt, at Folkevirke i god tid er klar over de politiske tanker og de nye tiltag, der kan ventes.
Der er lagt op til, at den nye folkeoplysnings-lov allerede skal vedtages her i efterårets løb.
På mødet i Folkevirke fortalte formanden for Dansk Folkeoplysnings Samråd Per Palludan Hansen om det forberedende udvalgsarbejde og gjorde rede for de ændringer af folkeoplys-ningens vilkår, der har fundet sted de senere år. Først og fremmest er de offentlige tilskud faldet, og deltagerbetalingen steget. Desuden har folkeoplysningens aktører fået konkurrence fra bl.a. VUC, biblioteker og menig-hedsråd, som ofte har langt flere penge at arbejde med, end folkeoplysningens aktører.
Per Palludan Hansen gjorde opmærksom på, at man i folkeoplysningen ofte kun arbejdede med foredrag, debatter og studiekredse. Dette er ved at være gammeldags, mente han. Desuden nævnte han at aktørerne inden for folkeoplysningen ofte savner anerkendelse af det - ofte frivillige og ulønnede- arbejde, der gøres.
Udvalgets medlemmer havde fået til opgave at finde frem til muligheder, så foreningslivet kunne styrkes, da regeringen mener, at foreningslivet skal være en af grundpillerne i det danske samfund. Derudover er det efter udvalgets mening folkeoplysningens opgave at "sætte mennesket i stand til at begå sig i den tid vi lever i" og at uddanne borgerne i Danmark i "demokratisk medborgerskab".
Udvalget havde delt fremtidens folke-oplysning op i tre søjler:

1. Fri folkeoplysning
2. Uddannelsesaktør
3. Oplysningsformidling

I søjle 2 åbner man for samarbejde med kompetencegivende organisationer.
I søjle 3 foreslår udvalget at folkeoplysningen kan indgå i samarbejde med stat og kom-muner i oplysningskampagner.
Udvalget kommer med fire bud på, hvordan den danske folkeoplysning kan udvikle sig i de kommende år:

Ny guldalder:
- Interessen for folkeoplysning vil komme igen af sig selv på grund af samfundets udvikling, så man kan roligt læne sig tilbage og vente på, at deltagerne kommer strøm-mende til.

Randområder:
- VUC og fitness-centre overtager flere og flere af folkeoplysningens aktiviteter. Foredrag vil i stigende grad blive arrangeret af biblioteker. Med dette billede vil folkeoplysningen langsomt men sikkert rykke ud og blive et randområde, som skal overleve på nicheaktiviteter.

Centralisering:
- Folkeoplysningens forskellige aktører bliver nødt til at fusionere ligesom fx aviser, kom-muner og virksomheder. Hver forening kan så specialisere sig.

Folkeoplysningen som foregangsaktivitet:
- Folkeoplysningen har været god til at finde nicher. Folkeoplysningen skal se sig som partner med fx kommunerne. Før har folkeoplysningens aktører bedt deltagerne om at komme til os. Nu skal folkeoplysningens aktører ud fx på arbejdspladserne og biblio-tekerne.

Der er tale om fire meget forskellige bud, og udvalget mener, at den realistiske udvikling bliver en kombination af de fire. Hvilken vægt, de hver i sær vil få, er så til gengæld vanskeligt at sige noget sikkert om, lød det fra Per Palludan Hansen.
Per Palludan Hansen pegede på, at uanset hvordan udviklingen bliver, så vil det være nødvendigt med særlige indsatsområder.
Han nævnte disse:

Uddannelse:
- Realkompetance for de lavest uddannede

Integration:
- Evt. nedsat deltagerbetaling for flygtninge og indvandrere

Sundhed:
- Forebyggelse og efterbehandling som fx motion og rygestop.

Fleksibel læring:
- Andre læringsformer.

Kommunale værktøjer

Udvalget anbefaler bl.a.:

- Folkeoplysningspolitik
- Formel og reel brugerindflydelse
- Stats- og udviklingspulje i stil med den tidligere 5 %-pulje
- Tilskud på lige vilkår. Tilskuddet bør sættes op til minimum 50 % af de samlede kursus-udgifter, så de foruden leder- og lærerløn også dækker udgifter til fx annoncer og lokaleleje.

Folkevirkes næstformand Jeanne Bau-Madsen
 

 "Det ordentlige menneske"

 

Efter orienteringen fra Dansk Folkeoplys-nings Samråds formand Per Palludan Hansen på lovgivningsområdet, lagde professor ved RUC Henrik Jensen op til debat. Han tog udgangspunkt i sin bog "Det ordentlige menneske".
Henrik Jensen definerede det ordentlige men-neske, som et menneske, der anerkender andre mennesker og giver plads. Hans pegede på, at vi lever i et individualiseret samfund. Det har givet en mængde muligheder for den enkelte, og har udviklet en rettighedskultur.
Oprindelig havde vi, sagde Henrik Jensen, været en del af en pligtkultur, hvor ingen var i tvivl om, hvad et ordentligt menneske var.
Rettighedskulturen er udviklet i forbindelse med oplysningstiden.
Det ordentlige menneske forstår at pligt og rettigheder skal balancere.

Professoren efterlyste mere folkelig dannelse og gav herved bolden videre til Folkevirke.
Efterfølgende var der en livlig debat om Folkevirkes muligheder i fremtiden - en debat, som fortsætter i Folkevirkes kredse.


Folkevirkes næstformand Jeanne Bau-Madsen


 
 
"Kvindestemmer '10" bød på
store kunstneriske oplevelser


De rustikke omgivelser i DANSEhallerne på Carlsberg i Valby lagde i marts rammerne til årets "Kvindestemmer 10".


Efter at Folkevirke sammen med andre orga-nisationer i flere år at have gennemført "Kvindestemmer" i JazzHouse blev forårets kunstneriske arrangement i år lagt på Dansescenen. Det er en nyåbnet scene i rustikke omgivelser, som alle kunne se en udfordring i at afprøve. Omgivelserne kunne give en ekstra dimension til dagen.
Og dagen blev forrygende på alle måder for de mere end 100 gæster, der fandt frem til Pasteurvej på Carlsberg!
Der opstod en fantastisk stemning med høj puls dagen igennem.
Den intense stemning blev anslået allerede ved indgangen til Dansescenen, hvor billede-kunstneren Jytte Loehr havde udstillet sine farverige oliemalerier. Der var desuden hængt et par spændende malerier op på bagvæggen af scenen, så man under Jytte Loehrs med-rivende introduktion samtidig kunne fordybe sig i hendes billedverden.
Jytte Loehr fortalte bl.a. om sin vej ind i billedkunstens verden og krydrede sin for-tælling med morsomme anekdoter. Hun lagde ikke skjul på, at hendes liv er at male. For, som hun sagde, hvis jeg ikke maler, bliver jeg deprimeret. Jeg synes, at livet er vidunderligt og skal nydes, derfor maler jeg.
- Og, tilføjede hun, jeg har aldrig været bange for det hvide lærred. Jeg holder af at begynde på et nyt maleri og har ofte mange malerier i gang på samme tid. nogle bliver jeg færdige med på en uge, mens andre er måske et år undervejs.
Da saxofonisten Mette Ott kom på scenen med Soma Allpass på cello, Caroline Leander på klaver og Ann Falden på bl.a. laptop, bragede bifaldet. Forventningerne til bandets musik var enorme - og de blev så rigeligt indfriet. Bandet spillede nogle af de numre, som skal med på dets kommende CD - "Prayers for my soul". Det var tydeligt, at mange ser frem til, at den bliver udgivet i løbet af efteråret. Især Mette Ott selv udmærkede sig med fantastiske impro-visationer på sin saxofon.
Interessen for den inspirerende musik var stor, og det velspillende band blev da også klappet og piftet frem til at give flere ekstranumre.
Den tredje kunstart - litteraturen - blev derefter præsenteret af forfatteren Anne-Marie Løn, som fortalte om sin meget anmelderroste bog "Sekstetten" og gav derefter nogle læseoplevelser fra centrale steder i bogen, hvor hun flere gange vendte tilbage til et af de gennemgående temaer, at "mænd er af ære og kvinder af stål".
Efter pausen læste forfatteren Julia Butchkov op af sin bog "Apropos Opa". Det blev et spændende genhør med Julia Butchkov, som for et par år siden medvirkede i "Kvindestemmer", hvor hun fortalte om sit forarbejde til netop bogen "Apropos Opa". På årets "Kvindestemmer" kunne tilhørerne så få et indblik i, hvordan bogen havde udviklet sig og høre om flere af de overvejelser, som Julia Butchkov har gjort sig omkring den delvist selvbiografiske bog samt høre flere både muntre og mere alvorlige uddrag af bogen.
Julia Butchkov gav en meget indlevet oplæsning, som bestemt giver lyst til selv at læse videre, hvad det efterfølgende bogsalg da også gav indtryk af.
Dagens næste forfatter var den 23 årige Camilla Wandall, som fortalte om det at skrive og de forskellige skrivemetoder, hun benytter sig af - bl.a. at flowskrive eller skrive i en gruppe.
Camilla Wandall har trods sin unge alder skrevet i mange år, og har flere udgivelser bag sig. Hun fortalte desuden om sit liv som forfatter og om de ideer, hun har til kom-mende bøger.
Hun fortalte specielt om sin bog "Hjerte i vente", som er en ungdomsbog, der fortæller om et barn med dårligt hjerte og de over-vejelser, som barnet gør sig om sin egen og familiens fremtid. Det er store emner som død og kærlighed, der her fortælles om i et levende og tankevækkende sprog.
Den fantastiske eftermiddag blev sluttet af med grønlandsk inspireret sang og dans med Aviaja Lumholt i spidsen, og med Ida Gorm-sen på bas og Christina Dueholm på trom-mer/percussion.

Inspirationen fra Grønland, hvor Aviaja Lumholt er vokset op, var tydelig. Men hun havde tilsat det kunstneriske udtryk inspira-tioner fra andre dele af verden, så udtrykket blev kosmopolitisk og medrivende.
Aviaja Lumholt rundede sin optræden af med et par grønlandske danse, hvor hun - uden
den traditionelle ansigtsmaling - forvandlede sit ansigtsudtryk til fantastiske trolde og hekse. Det blev en forrygende og medrivende afslutning, hvor publikum klappede og sang med de på enkle omkvæd.
Trætte og fyldt med kunstneriske indtryk blev en inspirerende eftermiddag klappende rundet af.
Arrangørerne bag "Kvindestemmer" - Folke-virke i samarbejde med Dansk Kvinde-samfund, Dansk Blindesamfunds Kvinder og Kvinder i Musik - kunne den 13. marts 2010 notere sig endnu en stor succes. Både kunst-nerisk og publikumsmæssigt.
På den baggrund er der al mulig grund til at sige på gensyn næste forår!

Kvindestemmer '10" blev gennemført med økonomisk støtte fra Tuborgfonden, Kvindernes bygnings fond og Kvinder i Musik.
Folkevirke siger en stor tak for den økonomiske støtte!

Annemarie Balle
 

 
Multikulturel dialog

 

I løbet af Folkevirkes temalørdag den 17. april 2010 forud for det årlige repræsentantskabsmøde holdt Folkevirke en temadag, som stod i det multikulturelle tegn.
Dagen blev indledt med en rundtur på det smukke Davids Samling, hvor fokus især var på den verdensberømte islamiske samling. Deltagerne fik udpeget særligt kostbare og smukke kunstværker. Selv om man tidligere havde besøgt samlingen, blev der gjort op-mærksom på små klenodier, som man let overser blandt de tusindvis af fantastiske kunstværker.

 

Tilbage på Folkevirke blev der budt på velsmagende lagkage og derefter blev ordet givet til leder af Aktivitetscentret Sankt Joseph på Nørrebro, John Lagoni.
Veloplagt og med en smittende humor fortalte John Lagoni om sin hverdag mellem mange nationaliteter og gjorde opmærksom på mange af de faldgruber, man let falder i som dansker. Og som han også selv var faldet i.
Men resultatet af de mange års intenst arbejde med at samle mange nationaliteter og meget forskellige interesser på Nørrebro har båret frugt i en sådan grad, at mange grupper besøger stedet for at se, hvordan arbejdet foregår og tale med nogle af de mange hundrede brugere.

 

John Lagoni er gået meget fordomsfrit til værks, og i den efterfølgende debat blev der også talt om meget forskellige emner - lige fra etnisk ældrepleje og etniske erindringskasser til demente nydanskere til, hvordan man kan etablere en dialog, hvor man taler og lytter opmærksomt til hinanden og derved også opfanger de vigtige nuancer, som enhver samtale rummer.

Annemarie Balle
 

 
Studietur til Rold i forsommeren 2010

 
Programmet for Folkevirkes studietur for ledere, lærere og andre interesserede afspejler Folkevirkes tre mål om social, kulturel og politisk oplysning. Det sidste element skal i høj grad ses i sammenhæng med de vigtige spørgsmål om klodens klima. Her er der i området syn for sagen med Nordeuropas største højmose, som er blevet til over en periode på mere end tusind år. Klimadebatten skal jo ikke slutte med mødet i København i december 2009.
Deltagerne tog toget til Skørping og blev hentet i bus til Rold StorKro med den ene-stående beliggenhed i Rold Skov - den eneste troldeskov i Danmark med over 300 år gamle bøgetræer. Rold StorKro danner rammen om arrangementet i de fire dage.
I løbet af arrangementet blev der tid til fred og ro i den smukke natur - og tre højskoleaftener med litteratur og musik. Folkevirke havde indgået aftaler med bl.a. forhenværende formand for Folketinget Christian Mejdahl, pastor emeritus Jens Munch Christensen, den festlige gruppe Bjesk på fem personer, der bød på sang, musik, savblad, violin og har-monika - det hele blev kædet sammen af lærer Evald Saarup.
Der var desuden planlagt flere heldags-udflugter til bl.a. Aalborg og Vildmose Centret.
Vildmose Centret har en bred vifte af ople-velser, f.eks. en biograffilm om Lille Vild-moses natur, flyvetur i ørnesimulatoren, 12 m. højt udsigtstårn, eksperimentariet, interaktive udstillinger om mosens natur og kultur m.m. Deltagerne kunne desuden komme på en guidet tur i Vildmosen ledsaget af centrets naturvejleder, hvor man kunne komme tæt på rådyr, vildsvin med grislinger, vildokser og oplever det rige fugleliv på tæt hold.
Senere kunne deltagerne nyde en medbragt picnickurv tilberedt af Rold StorKro.
Der var desuden planlagt ture til Utzon Center, Kunsten og et lille galleri i Aalborg.
Omgivelserne i og omkring Rebild Bakker og Rold Skov byder på mange gode oplevelser. Derfor blev onsdagen tilbragt på disse kanter, hvor deltagerne bl.a. skulle på en guidet tur i »Troldeskoven« og se de mange kilder. Des-uden blev der mulighed for en vandretur i bakkerne, besøg på Blokhus Museet og Top-Karens hus. Dagen stod med andre ord i historiens og »røvernes« tegn.
Rebild Bakker er især kendt for at fejre USA's uafhængighedsdag den 4. juli. Blokhus Museet er et dansk udvandrermuseum, hvor der fortælles en enestående historie om de danskere, der udvandrede til USA.
 

 
"Kvindestemmer" i Bogforum

 
På den mangfoldige bogmesse i Forum i København - BogForum - blev Folkevirke repræsenteret mere tydeligt end tidligere.
Folkevirke har hidtil været repræsenteret på standen med De danske Kulturtidsskrifter. Men i 2010 valgte Folkevirke at satse ekstra.
Det skete søndag den 14. november kl. 11 - 12, hvor Folkevirke under overskriften "Kvindestemmer" arrangerede en spændende dialog mellem forskellige udtryksformer.
Der blev lagt ud med en samtale mellem kulturdebattør Dorthe Aggergaard og forfatteren Julia Butschkow. Julia Butschkow fortalte bl.a. om sin kommende bog og læste centrale passager op.
Samtalen skulle senere have været musikalsk, da Folkevirke havde inviteret saxofonisten Mette Ott og først samtale med kunsthisto-riker Dorthe Aggergaard og siden spille brudstykker fra sin kommende CD. Pludselig opstået sygdom gjorde, at denne del af arran-gementet blev aflyst, og i stedet blev der mulighed for en længere og mere dybtgående samtale med Julia Butschkow.
 

 

Hverdagens grafik

- om arbejdet med Danmarks nye pengesedler

 

Billedkunstner Karin Birgitte Lund fortalte den 17. november kl. 17 - 19 på Folkevirke om sit arbejde med at udforme den nye serie af danske pengesedler og lagde op til debat om, hvordan grafikken fungerer i hverdagen.
Karin Birgitte Lund var allerede langt med den grafiske formgivning af den nye serie sedler, som kommer til at omfatte kr. 50 - kr. 100 - kr. 200 - kr. 500 og kr. 1.000.
Karin Birgitte Lund fortalte om de mange hensyn, der skal tages i den grafiske ud
formning - bl.a. for at give en høj sikkerhed mod forfalskning.
I løbet af foredraget viste Karin Birgitte Lund eksempler på de mange detaljer, som mange ikke lægger mærke til i den daglige håndtering af sedlerne.
Mødet blev arrangeret i et samarbejde mellem Kvindernes Bygning og Folkevirke.
 
 

Hverdagens demokrati

 

Spændende projekt på Folkevirke udviklet i samarbejde med nydanskere

 
Folkevirke arbejdede i sommerens løb 2010 på at udvikle et nyt projekt i samarbejde med Folkevirkes korttidsansatte medarbejder Desiré Hatungimana, som har en afrikansk baggrund.
Folkevirkes nye projekt har fået overskriften "Hverdagens demokrati". Projektet blev gen-nemført under vinterens første, men meget voldsomme snestorm på Nørrebro Aktivitets-center Sankt Joseph, Griffenfeldsgade 44, 2200 Nørrebro den 27. november. Søndagens debatter blev gennemført på Folkevirke den 28. november.

Sigtet med projektet var, at afdække nogle af de problemer, som nydanskere - især afrikanere - møder, når de kommer til Dan-mark. Gennem dialog, oplysning og debat blev der sat ord på problemerne samtidig med, at det i løbet af projektet blev afdækket, hvordan misforståelser opstår ud fra den kulturelle baggrund, vi alle møder med.
Eftermiddagen blev indledt med en præsentation af projektet ved formand Annemarie Balle og næstformand Jeanne Bau-Madsen. Derefter lagde Jeanne Bau-Madsen op til debat med foredraget "Hvad er skandinavisk demokrati?".
Jeanne Bau-Madsen fortalte bl.a. om, hvordan danskerne gennem omkring 160 år har uddannet sig til demokratiske mennesker, der lever med og efter den grundlov, som danskerne fik 1849.
Men, spurgte hun, hvad betyder ordet demokrati?
Ordet er græsk. Demos betyder: folk og kratos: magt, herredømme.
Hvem er folket? Det er først og fremmest den voksne del af befolkningen. I det gamle Grækenland kunne kvinder, slaver og frie fremmede ikke deltage i den demokratiske proces. Det er faktisk først i 1900-tallet, at demos omfatter alle voksne statsborgere i de eksisterende demokratier.
Det er vestlige demokratier, som sætter dags-ordenen i disse år. Det er os der definerer, hvad demokrati er, og hvad det indebærer. Vi kræver, at menneskerettighederne - som vi har defineret - overholdes, at der indføres demo-krati - som vi har defineret -, i de lande, som vi skal handle med, låne penge eller på anden måde kommunikere med.
Det står klart, at en befolkning ikke bliver demokrater, fordi der indføres ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og frie valg. Demokrati er noget, man skal lære og opdrages til!
Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget 25. maj 1849 og fik den 5. juni kong Frederik 7.`s underskrift.
Grundloven er ikke nogen tyk bog, men den sikrer, at den lovgivende, udøvende og døm-mende magt er delt. I Danmark betyder det, at Folketinget vedtager lovene, regeringen foreslår lovene, regerer efter dem og sørger for, at de bliver ført ud i livet, og at domstolene dømmer efter lovene. Desuden sikrer Grund-loven bl.a. folket almindelig valgret (kap. IV, paf 29), religionsfrihed (kap.VII, paf67), personlig frihed (kap. VIII, paf71), forsam-lingsfrihed (kap. VIII, paf 79), lighed (kap.VIII, paf 83) og ytringsfrihed (kapVIII, paf 77). Den sikrer der ud over undervis-ningspligten og retten til fri undervisning (kap.VIII, paf 76).
Efter 160 år tør danskerne godt påstå, at vi har fået en demokratisk indstilling til livet, at vi er blevet demokrater i et demokratisk land. Men stadigvæk skal vi være bevidste om, at opdra-gelsen skal fortsættes også i de nye genera-tioner.
For demokrati er ikke kun en politisk styre-form, men en livsstil eller som Hal Kock siger i sin bog "Hvad er demokrati?":
"En politisk og økonomisk demokratisering af samfundet er ikke nok, hvis man ikke formår at demokratisere menneskene - at forme, dan-ne og opdrage dem."
Hal Koch, sagde også: "Demokrati er en livs-form, som man gradvis kan tilegne sig. Grund-loven skal ikke læres udenad, den er et symbol og det afgørende er, om der i det folkelige liv er dækning for dette symbol."
Og hvad er så det specielle ved det skandi-naviske demokrati?
For det første er vi meget gamle demokratier. Desuden tilhører vi den evangelisk-lutherske kirke - det står faktisk i grundloven. Dron-ningen er således kirkens overhoved i Danmark. At være protestant, at være op-draget i den protestantiske tro betyder, at man lærer at arbejde kommer før fornøjelser, at man svarer enhver sit, at man kommer til tiden og holder aftaler.

Sundhed
Derefter var der debatoplæg ved syge-plejerske Regitze Jensen. Hun talte ud fra overskriften "Tabuer inden for sundheds-området".
I sit foredrag pegede hun bl.a. på den store forskel, der er mellem sundhedsbehandling i Danmark og i Afrika og Asien. I Danmark er det patienten, der sammen med lægen bestem-mer behandlingen. Lægen har tavshedspligt, og desuden har patienten aktindsigt og kan derfor læse, hvad der bliver skrevet i syge-journalen. I Afrika og Asien aftales en be-handling mellem lægen og familien, så det er en langt bredere kreds, der inddrages i de lægelige spørgsmål

Foreningsguide
Senere på dagen kom integrationskonsulent Rikke Skovfoged fra ForeningsGuideQ og fortalte om foreningslivet i Danmark og om vilkårene for det at være frivillig og for at kunne etablere en forening. Oplægget foregik under overskriften "Foreningsdanmark".
Rikke Skovfoged pegede bl.a. på, at man i en forening er en del af et fællesskab og mødes om noget fælles.
Hun nævnte, at der findes omkring 300.000 foreninger i Danmark og at to ud af tre danskere er medlemmer af mindst en forening.
Hun pegede desuden på, at foreningsarbejde er ulønnet, at det at være med i en forening er godt for cv'et og at frivilligt arbejde er normalt i Danmark.

Storytelling
Derefter fortalte den danske storyteller Ann Mari Urwald forskellige danske og afrikanske eventyr, perspektiverede pointer og moraler og lagde dermed op til en efterfølgende debat.
Inden aftenens etnisk musikalske indslag blev der serveret en etnisk middag med tydelige afrikanske spor.

Søndagen startede med nogle samarbejdsøvelser. Derefter sammenfattede Jeanne Bau-Madsen lørdagens oplevelser og debatter. Søndagens debatter blev meget interessante og foregik i en hyggelig og givende atmos-fære. Deltagerne var fra mange forskellige nationaliteter, og alle var enige om, at Folkevirke kunne lære dem meget.
Generelt var deltagerne meget glade for at lære noget om det danske samfund. Mange af dem nævnte, at det var sjældent, at de talte med danskere. Nydanskerne havde et behov for flere møder og temadage med eksperter, indvandrere og flygtninge. Emner som børneopdragelse, politiets arbejde og om, hvordan man kan være aktiv i det danske samfund, blev nævnt.

Jeanne Bau-Madsen og Annemarie Balle
 
 

Hjortebrøl, kongejagt og spætteliv

Efterårstur til Dyrehaven med oplevelser på tværs af generationerne

 
Lørdag den 25. september arrangerede Folkevirke en familietur i Jægersborg Dyrehave.
Midt i september var kronhjortene i brunst, og deres hæse brøl lød mellem træerne.
Folkevirkes efterårstur gik gennem kongens gamle jagtrevir, og deltagerne søgte - under vejledning af naturvejleder Lars Rudfeld - liv i de gamle træer.
Gruppen af folkevirkere mødtes ved den røde port i Klampenborg. Alle var fornuftigt klædt i regntøj, da det regnede en smule. De deltagende børn var fuldstændig ligeglade med det dårlige vejr. Undervejs så de en kold salamander, som blev varmet op i en lun barnehånd, de bestemte hjortearter efter et uddelt papir, og alle hørte hjortene brøle.
Turen var som de andre år tilrettelagt af Lars Rudfeld. Han er en fantastisk naturvejleder, en stor pædagog, som tilsyneladende nyder turen lige så meget som deltagerne.
Lars Rudfeld ledte gruppen i roligt tempo gennem Dyrehaven. Turen varede nogle timer, og der var stop undervejs, bl.a. ved Eremitageslottet.
Turen sluttede ved Peter Lieps Hus, hvor frokosten blev spist.

Annemarie Balle og Jeanne Bau-Madsen

 

 
Beretninger fra Folkevirkes kredse

 

REGION HOVEDSTADEN

Bornholm

Kontakt:
Marianne Kofod Pedersen, Svanekevej 32, 3740 Svaneke. Tlf. 56 49 21 65.


Birkerød ØST
Litteraturstudiekreds
Vi mødes hver 6. uge og planlægger fra gang til gang.

Kontakt:
Lis Timmermann, Nørrevang 1, 3460 Birkerød, tlf. 45 81 37 60.


København
»På Folkevirke«

Folkevirkes litteraturkreds "på Folkevirke" i København
Folkevirkes Litteraturkreds i København mødes gennem sæsonen 10 torsdage fra kl. 12.00 - 14.30 i mødelokalet "På Folkevirke", Niels Hemmingsens Gade 10.3. 1153 København K.
Der er i gennemsnit i år 15 deltagere til studiekredsmøderne om litteratur. Det er et fint antal, når der skal drøftes emner på tværs i studiekredsen, men der kan godt deltager til et par stykker mere, hvis der er nogen, der har lyst til at være med til at læse og diskuterer bøger sammen med andre meget aktive og interesserede læsere.
På skift kommer en af deltagerne med et aktuelt oplæg ud fra den valgte bog, hvorefter alle er meget aktive. Der kommer altid mange forskellige synspunkter frem i løbet af debatterne.
Deltagerne vælger bøger for et halvt år ad gangen, så der er mulighed for at inddrage eventuelt nye og aktuelle emner.

I 2010 har der med udgangspunkt følgende bøger været aktuelle debatter:

Sue Munk Kidd: "Biernes hemmelige liv"
St. St. Blicher: "En landsbydegns dagbog"
Karen Blixen: "Skæbnebegrebet hos Karen Blixen"
Monica Ali: "Brichlain
Nadima Gordimer: "Min søns historie"
Henrik Pontoppidan: "Lykke-Per" bind 1
Henrik Pontoppidan: "Lykke-Per" bind
Albert Camus: "Den fremmede"
Simone de Beauvoir: "Alle mennesker er dødelige"
Karin Lützen: "Mors hemmelighed"

Kontakt:
Britta Poulsen, tlf. 46 36 56 32, e-mail: britta.poulsen@privat.dk.


Folkevirkes teaterkreds

Folkevirkes teaterkreds har haft en meget fin forårssæson i 2010, derfor er det også med stor beklagelse, at Folkevirkes teaterkreds fra efteråret 2010 har været i dvale.
Overgangen til passiv kreds skyldes det meget besværlige billetsystem, som er etableret. Det gør det praktisk umuligt for kredsen at fungere, men bestyrelsen håber, at der sker ændringer, så kredsen igen kan blive aktiv.
Kredsen har mange aktive og engagerede medlemmer - lærere, ledere og andre interesserede -, som har sat stor pris på at mødes på denne måde, hvor aktuelle teaterforestillinger kan lægge op til en efterfølgende debat.
Aktiviteter i foråret 2010 har været:
Den 12. april 2010 på Betty Nansen teateret: "Moskva 7. oktober" af Hanne Vibeke Holst.
23 deltog.
 
Den 6. april 2010 på Østre Gasværk: "Macbeth" af William Shakespeare.
32 deltog.
 
Den 6. maj 2010 på Folketeatret: "Lang dags rejse mod nat" af O'Neill.
24 deltog.

På teater-gruppens vegne Doris Thye-Petersen.


Københavns Vestegn

Folkevirkes litteraturkreds på Københavns Vestegn har i 2010 været samlet seks gange.
På skift kommer en af deltagerne med et aktu-elt oplæg ud fra den valgte bog, hvorefter alle er meget aktive. Der kommer altid mange forskellige synspunkter frem i løbet af debatterne.
Det forsøges hver gang at inddrage eventuelt nye og aktuelle emner.
I løbet af sæsonen er seks bøger blevet gen-nemgået og drøftet.

Det drejer sig om:

"Dronningeofret" af Hanne Vibeke Holst
Romanen handler om kvinder i politik. Om hvor svært det kan være at få familielivet med mand og børn til at fungere, når det poliske arbejde altid må have højeste prioritet, og hvor hårdt det kan være at befinde sig i medi-ernes "vridemaskine".

"Mit livs omvej" af Martin Herbst.
Som 17-årig bliver forfatteren grebet af Moon-bevægelsen og gør karriere helt til tops, men opdager efter 20 år, at det hele i høj grad bare er en pengemaskine med en meget anløben moral blandt lederne i toppen. Dybt skuffet forlader han med sin familie organi-sationen og tager en teolog-uddannelse i Dan-mark, og det lykkes med noget besvær at bli-ve ansat i Folkekirken. Martin Herbst er nu præst ved Korsvejskirken på Amager.

"Nu er det længe siden" af Hanne Reintoft.
Folkevirkes litteraturkreds på Vestegnen har haft flere af denne forfatters bøger på pro-grammet gennem årene. Gennem grundig research fører Hanne Reintoft læserne tilbage i historien og gør den levende for os - hvad enten det er 1300-tallets liv i Vestjylland, krigen i den sydlige del af Sverige, hvor vi tabte. I denne boger det livet i Sønderjylland med krigen i 1848-49 og 1864, som beskrives.
Hanne Reintoft beskriver meget fint en families overvejelser for og imod deltagelse i krig-en og de lidelser, der altid er grusomme i en krig.

I efteråret var deltagerne blevet enige om at vælge en trilogi og det blev tre bøger af den svenske forfatter Elsie Johansen - "Glasfuglene", "Forårsblomsten" og "Nancy".
Bøgerne handler om pigen Nancy Viktoria fra hun er ca. 12 år til hun er 22 år, men bøgerne kommer også i høj grad til at handle om hen-des familie.
Som læser får man en meget interessant beskrivelse af hendes kamp for en bedre til-værelse end den, som hendes forældre og søs-kende har haft. Bøgerne tegner samtidig et billede, som er utroligt loyalt mod den fattige opvækst og den kærlighed, hun trods alt har været omgivet af i sit hjem.

Litteraturkredsen på Vestegnen var i marts arrangør af en temadag for lærere, ledere og andre interesserede om litteratur med kulturelt og socialt indhold.
I strålende sol fyldtes det hyggelige lokale i menighedshuset i Tåstrup. Sang og munter snak udfyldte de små pauser.
Sognepræst Martin Herbst, hvis bog "Mit livs omvej" mange deltagere så ivrigt havde dis-kuteret måneden før, fortalte levende om sit højst usædvanlige liv med 20 år i MOON-bevægelsen og tiden derefter.
Moon-bevægelsen er en meget lukket sekt, så det var spændende at høre om hans mange oplevelser.
Efter frokosten kom Ulla Britta Gregersen på banen med "Hvad nytter det at hjertet banker, hvis det ikke har noget at banke for".
Ulla Britta Gregersen gav deltagerne en sprudlende beskrivelse af hendes år som igangsætter af alverdens aktiviteter med pensionisterne i Viborg. Ulla Britta Gregersen har skrevet flere bøger om sin tid der.
Som afslutning på dagen fik deltagerne en dejlig sangoplevelse med "Nocentia", som består af tre ganske unge piger med vid-underlige stemmer og en dejlig sangglæde.
En festlig dag som Folkevirke på Vestegnen håber at kunne gennemføre igen næste år.

Ellen Kristiansen
Kontakt:
Ellen Kristiansen, Vegavænget 11, 2620 Albertslund, tlf. 43 64 62 07


Folkevirke i Lyngby

Folkevirke i Lyngby har gennem 2010 haft flere aktiviteter for lærere, ledere og andre interesserede.
Året blev indledt med et debatmøde på LINDEGÅRDEN lørdag den 20 marts kl. 10.00-15.30.
Hovedtemaet var "Hvad er demokrati?"
Dagen blev indledt med et foredrag ved fhv. minister Helle Degn, formand for Mandela Center Danmark.
Derefter var der et foredrag ved historiker Jes Fabricius Møller om hans bog: "Hal Koch - en biografi".
Der deltog 30 i debatarrangementet.

Fredag den 10. september blev der holdt debatmøde for lærere, ledere og andre interesserede på SOPHIENHOLM kl. 14.00-16.00. Emnet var "Mogens Balle og Cobra-malerne". Kunstnerens enke, kunstneren Grete Balle fortalte løst og fast om sit lange liv med Mogens Balle, og deres datter, Annemarie Balle, viste billeder.
Med udgangspunkt i COBRA-loftet på Sophi-enholm inviterede Folkevirke i Lyngby til en eftermiddag i COBRA-kunstens univers.
Eftermiddagen indledtes med en personlig introduktion af Grete og Annemarie Balle, og derefter gik alle ned og ser COBRA-loftet.
I løbet af mødet blev det desuden nævnt, at der gennem det seneste år har været vist en retrospektiv udstilling af Mogens Balles kunst. Den første fernisering var på Carl-Henning Pedersens og Else Alfets Kunst-museum i Herning, derefter blev den vist i Skovhuset i Værløse for at slutte den danske turné på Bispegården i Kalundborg. Frem til den 22. august 2010 blev den vist på COBRA-museet i Amstelveen uden for Amsterdam.
Desuden nævnte Grete Balle, at der i foråret 2011 vises en stor anlagt og ligeledes retrospektiv udstilling af Mogens Balles arbejder på papir - tegninger, gouacher, linoleumstryk og litografier. Desuden vises eksempler på de digte, Mogens Balle skrev gennem hele sit liv. I forbindelse med udstil-lingen udgives også en bog.
Det blev en inspirerende eftermiddag for de mange deltagere.
Der deltog 55 i debatarrangementet.

Lørdag den 20. november kl. 14.00-17.00 blev der holdt møde på FUGLEVAD. Her var emnet operaen "Madame Butterfly".
Cand.mag. Tore Leifer gav en introduktion til Puccinis opera "Madame Butterfly".
Her lånte 30 deltagere ører til Puccinis dejlige musik.
 
På Lyngby-gruppens vegne Doris Thye-Petersen.

Kontakt:
Jeanne Bau-Madsen tlf. 45 85 65 92
Ella Buck tlf. 45 82 22 42
Eva Ladekarl tlf. 45 87 73 77
Jytte Skou tlf. 45 88 10 37
Doris Thye-Petersen tlf. 45 81 44 18
Annette Albrecht tlf. 45 87 43 67


REGION NORDJYLLAND

Folkevirke Vesthimmerland

Tanker ved Folkevirkes repræsentantskabsmøde april 2011

Ved årsskiftet er der tradition for, at man ser tilbage på året, der er gået - ser på de gode og dårlige oplevelser, og samtidig er der spænding ved det nye år, man træder ind i.
Folkevirke har sit årlige repræsentant-skabsmøde med en kulturdag, og dagen efter er der repræsentantskabsmøde.
Denne weekend ser vi også tilbage på året og spørger hinanden: Hvad er gået godt? Hvad skal ændres?
Vi ser også fremad - er der nye projekter både i kredsene, på landsplan- og de senere år har der også været internationale projekter.
Denne weekend er vigtig på flere fronter - vi må ikke glemme det sociale samvær, det er det menneskelige samvær, der giver - og i det, der opstår - grobund for nyskabelser.
Kunsten af samtale er vigtig og livgivende.

Folkevirke i Rold
2010 har været et anderledes år for Folkevirke i Vesthimmerland.
2010 var tredje gang, hvor Folkevirke overdrog ansvaret for det, vi i gamle dage kaldte "Den rullende højskole". I 2010 gik den til Folkevirke i Vesthimmerland.
Vore tre arrangementer har vi kaldt "Rejse med natur - kultur - kunst".
I løbet af disse kulturdage har vi sat fokus på at kunne opleve Danmarks skønne natur - flettet den sammen med litteraturen, fx Johs. V. Jensen og Jeppe Aakjær.
Vi har besøgt Færgekroen i Vesthimmerland nær Limfjorden.
Hotellet, vi valgte, blev "Sanden Bjerregård" i Hanherred nær Jammerbugten.
I 2010 valgte vi at bo midt inde i Danmarks næststørste skov - Rold Skov.
Det blev en meget våd affære - et par gange druknede vi næsten i regn og kunne have lignet druknede mus…
Men nej, alle deltagere havde fulgt med i vejrudsigten i ugen op til mødet.
De mødte derfor op med spraglede, store paraplyer, smarte regnfrakker og regnsæt samt festlige gummistøvler.
Det allervigtigste var deres humor og glæden ved at være sammen med folkevirkere, der på hver deres måde gør en forskel.
Som guide må jeg sige, at det var en skøn oplevelse at være sammen med denne gruppe. Aldrig hørte jeg: "Åh nej, nu regner det igen!".
Nej, alle mødte op med smil på kind og velfornøjede.
Folkevirke Vesthimmerlands bestyrelse var med til alle arrangementer. De havde delt dagene mellem sig, så alle fik en god oplevelse i forbindelse med Folkevirkes sommertræf på Rold Storkro.
De seneste fem år har Folkevirke Vesthim-merland forsøgt sig med et aftenmøde med det formål, at de, der endnu er på arbejds-markedet, kan få lejlighed til at opleve og fornemme den gode stemning, der er, når man samles om et godt foredrag, sang og musik.

Eftermiddagsmøder
I Vesthimmerland er vi så privilegerede, at vi har vores egen pianist, Vagn Bækhøj, der de seneste ti år har spillet til sangene, der er tilpasset årstiden og dagens aktuelle emne.
Højskolesangbogen er et must i Folkevirke Vesthimmerland.
Studiekredsen i Folkevirke Vesthimmerland med Anni Christensen som leder, er en fast grundpille i kredsens arbejde.
Anni Christensen har en fantastisk viden om litteratur og formidler den med stor indlevelse - både nye og ældre forfattere.
Der er en trofast gruppe på 16-18 læselystne damer, der er med til at give hinanden værdi-fulde timer.
Folkevirke Vesthimmerland er en gammel kreds - 42 år. Kredsen har slået rod i Vest-himmerland, og vi forsøger at leve op til kravet om kvalitet og mangfoldighed. Den røde tråd er, at de forskellige møder skal kunne leve op til Folkevirkes navn: Social - kulturel - politisk oplysning.

Fornyelse
Alle kredse i Folkevirke drømmer om yngre kræfter, da gennemsnitsalderen efterhånden er ved at blive høj. I Folkevirke Vesthimmerland er drømmen blevet opfyldt. Mona Bach Jen-sen på 52 år er blevet valgt til kredsbestyrel-sen på generalforsamlingen i 2011 og har i 2010 skrevet en artikel til Folkevirkes kultur-tidsskrift "Folkevirke".

Karen Pihlkjær, næstformand samt medlem af Folkevirkes forretningsudvalg


I 2010 har Folkevirke Vesthimmerland arran-geret følgende debatmøder, hvor der i gen-nemsnit har været et deltagerantal på 44.

11. januar:
Der kom afbud fra Ole Sohn i sidste øjeblik. Folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge, Løgstør, var venlig og trådte til. Hun holdt et interessant foredrag med titlen: "Er religion fortid, færdig, festlig eller folkelig?"

1. februar:
Også denne gang blev det et andet foredrag end det programsatte. Afbuddet kom denne gang flere måneder før d. 1. februar, men programmet var dog blevet trykt, da afbuddet kom. Tidligere sognepræst Jens Munk Christensen, Hvalpsund, trådte til. Jens Munk er født i Hanstholm i 1929 og boede der indtil tyskernes besættelse, hvor alle i byen blev tvunget til at forlade deres hjem. Han fortalte erindringer fra de fem år og viste billeder derfra.

1. marts:
Hospitalspræst Lotte Lyngby, Skørbæk, havde emnet: "Valborg og Kristine - to kvindeskæbner".
Lotte Lyngby fortalte levende om de to kvinder, hun havde kendt. De mødte livets tilskikkelser vidt forskelligt. Den ene tog kampen op trods store tab og levede et rigt liv med mange venner.
Den anden havde ikke så megen modgang, men lod blot livet passere og levede tilbagetrukket og ensomt.
Efter mødet den l. marts var der general-forsamling med årsberetning, regnskabs-aflæggelse og valg til bestyrelse og revisor. På valg var: Karen Pihlkjær, Inga Roed, Marie Iversen, Esther Poulsen og Inger Poulsen. Alle blev genvalgt. Nyvalgt til revisor: Inger Skjærris Olsen.
Der har i årets løb været afholdt fem besty-relsesmøder i 2010 - det sidste var den 6. december sammen med Folkevirkes formand Annemarie Balle og Folkevirkes nye kon-sulent Susanne Tarp.

Folkevirke har planlagt og afviklet en studietur til Rold i perioden den 7. - 10. juni med Karen Pihlkjær fra Folkevirke i Vest-himmerland som drivkraften.
Studieturen blev meget vellykket. Den er omtalt i kulturtidsskriftet "Folkevirke" i numrene 2 og 3 2010.

Bestyrelsesmedlemmer Karen Pihlkjær og Lone Nørgaard deltog i Folkevirkes repræ-sentantskabsmøde i København den 18. april.

20. september:
Politiinspektør og tidligere chef for drabsafdelingen Bent Isager Nielsen, København. Emnet var "Man jager et bæst og fanger et menneske".
Det var et spændende foredrag om hans til-gang til arbejdet i politiet og om arbejdet som chef for drabsafdelingen.

4. oktober:
Kaptajn Mogens Vester, Holstebro talte over emnet "Unge i krig"
Som emnet fortæller, handlede foredraget om vore soldater i udlandet, mest i Afghanistan. Deltagerne mødte en befalingsmand med holdninger til livet og til det at sende unge mænd i krig for en sag, som ikke er deres.

1. november:
Sognepræst Flemming Kloster Poulsen talte over emnet "Hestens øjne".
Det handlede om Hans Otto Jørgensens bog af samme navn. Det var en livsfortælling og et stykke Danmarkshistorie.

6. december:
Forstander Erik Sommer, Nr. Nissum talte over emnet "Den, der mærker græsset gror" En fortælling fyldt med sange.
Det blev en god oplevelse med mange sange fra den nye højskolesangbog.
Formand Annemarie Balle og konsulent Susanne Tarp deltog i mødet.

Studiekredsen i Folkevirke Vesthimmerland fortsætter som hidtil.

Venlig hilsen Kirsten Madsen

Kontakt:
Formand Kirsten Madsen,
Tlf. 98 66 30 24
Næstformand Karen Pihlkjær,
Tlf.98 66 16 80
Kasserer Inga Roed,
Tlf.98 67 82 23
Sekretær Marie Iversen,
Tlf. 98 66 30 94
Best.medlem Esther Poulsen,
Tlf.98 63 61 34
Best.medlem Lone Nørgaard,
Tlf. 98 65 82 57
Best.medlem Kirsten Bækhøj,
Tlf.98 66 18 06
Best.medlem Inger Poulsen,
Tlf.98 67 82 89

Vesthimmerland litteraturkreds

På skift kommer en af deltagerne med et aktuelt oplæg ud fra den valgte bog, hvorefter alle er meget aktive. Der kommer altid mange forskellige synspunkter frem i løbet af debatterne.
Det forsøges hver gang at inddrage eventuelt nye og aktuelle emner.
Studiekredsen har 15 medlemmer
 
Møderne er foregået på følgende mødedatoer:
10. januar
17. januar.
10. februar
24. februar
10. marts
21. marts
8. september
22. september
6. oktober
20. oktober
4. november
17. november.
 
På skift kommer en af deltagerne med et aktu-elt oplæg ud fra den valgte bog, hvorefter alle er meget aktive. Der kommer altid mange forskellige synspunkter frem i løbet af debat-terne.

I 2010 har der med udgangspunkt nedennævnte bøger været aktuelle debatter:

Per Petterson: "Ud og stjæle heste"
Marja Baldursdottir; "Karitas, kaos på lærred"
Johs.V.Jensen: "Kongens fald"
Ida Jessen: "Børnene"
Alan Drev: "Haver af vand"
Martin Jensen: "Den første sten"
 
Venlig hilsen Annie Christensen, Farsø

Kontakt:
Studiekredsleder Annie Christensen, tlf. 98 67 71 31
Formand Kirsten Madsen, tlf. 98 66 30 24

 

REGION MIDTJYLLAND

Folkevirke Herning

Folkevirke i Herning har gennem året arrangeret en række debatmøde for lærere, ledere og andre interesserede.
Hermed oversigt over kredsens møder gennem 2010:

7. januar:
Foredrag ved forfatterparret Kate og Harald Jensen, som talte under overskriften "Tror du på spøgelser?".
Harald Jensen indledte med at sige, at hvad han har at fortælle, er hans sandhed, men at det ikke er ensbetydende med, at det er den endelige sandhed.
Harald Jensen startede med at lægge hårdt ud med, hvad der sker efter døden. Det lød rigtig spændende, men nogle blev stødt, mens andre tog lettere på det.
Han fortalte om, hvordan han kan drive spø-gelser ud af huse og rum. Der var ingen spø-gelser i det rum, vi sad i den dag. Det var da betryggende for os.
En rigtig interessant dag.

14. januar:
Foredrag ved højskolelærer Mads Nordholt, Galten, om "Bruger De ord i kaffen".
Deltagerne startede med at synge "Den danske sang", som er en sang med et dejligt billedsprog. Mads Nordholt kom med eksempler på, hvordan litteraturen er skrevet med et billedsprog, der er kendetegnende for den enkelte forfatter - og forskellen på nogle af dem.
En abstrakt størrelse er tid. De fleste forbinder tid med penge. Tid er en ressource.
Det var en spændende dag, hvor emnet blev flot formidlet af Mads Nordholt.

21. januar:
"Farverige folk på min færd" fortalt af forhenværende præst Bent Ole Pedersen, Bjerringbro.
Bent Ole Pedersen startede som lærer, men uddannede sig senere til præst. Hans første job blev to år på Grønland, herefter kom han tilbage til Danmark og blev præst i Hover. Han fortalte rigtig mange sjove episoder fra sit liv, så der lød mange latterudbrud fra deltagerne.
Her er lige et lille eksempel: Efter hans første gudstjeneste i Hover kirke bliver han rost af en mand, og han føler sig glad lige indtil en anden mand kommer og siger: "Du skal ikke tro på ham, han er blød i bolden".

28. januar:
Foredrag af tidligere præst Jette Dissing, Gedved, om Dan Browns opfattelse og brug af billederne i "Da Vinci mysteriet".
Jette Dissing startede med at fortælle om Jesus forhold til Maria Magdalene og de for-skellige udlægninger i flere evangelier.
Hun fortalte om tidsrummet i midten af 1400-tallet til begyndelsen af 1500-tallet, hvad der foregik ved fyrstehoffene, med religionerne og pestens hærgen, forskellene på de forskel-lige religioner samt tempelridderne contra muslimerne. Det blev en bred orientering om bogen.
Til slut fik deltagerne en fortolkning af Leonardo da Vincis liv og billeder.
En spændende eftermiddag.

4. februar:
Foredrag ved Gerda Schmidt, Gjellerup, talte under overskriften "Min barndom og ungdom i DDR".
Gerda Schmidt er født i 1936 i Halle i Tyskland. Hendes far blev dræbt i 1943, hvorefter moderen og børnene boede hos bedsteforældrene på en landejendom i en skov. Dagligdagen i DDR var streng.
I 1953 var der partikonvent. Egne initiativer var forbudt, alt blev ensrettet. Næsten alle bagere, slagtere mv. blev sammensluttet. I årene 1953 og frem til 1961, hvor Muren blev bygget, flygtede over 3 millioner mennesker til Vestberlin. Man startede med at være i en flygtningelejr i tre uger, herefter blev man fløjet til Vesttyskland.

25. februar:
Generalforsamling med underholdning af Bente Busk, Ikast.
Formand Jytte Nielsen blev genvalgt som formand.

4. marts:
Tur til Møltrup Optagelseshjem.
Karl Johan bød velkommen, og deltagerne startede med at se en DVD om livet på Møltrup Optagelseshjem - De hjemløses Hjem.
Beboerne tjener totredjedel af udgifterne til at drive stedet ved at arbejde. Ægteparret Marie og Johannes Munk startede stedet i 1912.
Møltrup er ikke kun et sted for kristne mennesker, men et kristent sted for alle mennesker. Stedet er kun for mænd, og reglerne skal overholdes, ellers giver det karantæne.
Deltagerne fik kaffe og hjemmebagt brød.
Senere blev alle kørt rundt i området med bus, da der var isglat.
Herefter gik turen hjem efter en oplevelsesrig eftermiddag.

11. marts:
Carl og Ingeborg Lomholt fortalte om fangenskab og befrielse - og at synge med de dømte.
Carl Lomholt har været fængselspræst i 25 år, han har fået et godt forhold til mange af fan-gerne. De kan komme med alt til ham, da han har tavshedspligt. Ingeborg Lomholt var organist i kirken.
Parret startede et fangekor, hvilket alle gik meget højt op i. De havde også udgivet en plade, som deltagerne hørte og efterfølgende kunne købe.
Carl Lomholt fortalte, at det ofte var fanger med lange domme, som meldte sig til koret.
Der var næsten fuldt hus denne eftermiddag - og det blev en interessant eftermiddag.

20. maj:
Udflugt til Koldinghus, hvor deltagerne startede med at få kaffe og rundstykker i restauranten i kælderen - herefter rundtur i Koldinghus.
Turen gik derefter videre til Skamlings-banken, som var særlig smuk denne dag, da vejret var ualmindeligt flot. Her spiste vi også til middag. Dagens menu var wienersnitsel. Meget veltillavet.
Deltagerne skulle videre til Sommersted på Café Ellegaarden, hvor Mette og Børge Solkjær underholdt. Der var både rundvisning på stedet, musik og sang. Der blev serveret kaffe med æblekage.
Vidunderligt vejr hele dagen og sidst på dag-en gik turen hjemad.

23. september:
Foredragsholder Marianne Hesselholt, Ådum, talte om "Mærkedage" af forfatteren Smørum Sørensen - troede vi, men det var om hendes egne mærkedage.
Marianne Hesselholt startede som gymna-siumlærer, men holdt op før tid, da hun helle-re selv ville skrive. Marianne Hesselholt fortalte om sin opvækst i en lille, nordjysk fiskerby, hvor faderen var købmand og spille-de orgel i kirken. Familien var metodister.
Marianne Hesselholts mor var sart og nervøs og fik diagnosen "dårlige nerver".
Der deltog 85, så det blev en god start på andet halvår af 2010.

30. september:
"En efterforskers hverdag" ved Michael Kjeldgaard.
Michael Kjeldgaard blev ansat i 1988 som politiaspirant i København. Efter uddannelsen kom han tilbage til Midtjylland - Herning i 1993. Da Michael Kjeldgaard ønskede flere udfordringer, kom han til mange forskellige stillinger - bl.a. Rejseholdet, hvor han arbej-der 200 timer ude, men trods alt er hjemme de fleste weekender.
Michael Kjeldgaard fortalte inspirerende om sit arbejde, og man kunne tydeligt mærke, at der er lige ham.
En rigtig god eftermiddag.

14. oktober:
Provst Anders Bonde fortalte ud fra overskriften "Et godt grin i alderdommen".
Det må jeg sige, at han gav os. Der var høj latter og grin hele eftermiddagen.
Det er svært at genfortælle alt det, han sagde, men humoristisk var det.

28. oktober:
Jenny Juhl Larsen, Hvide Sande fortalte om det at være "Bondekone på klitterne".
Jenny Juhl Larsen er ikke født på klitten, men i Tarm. 10 dage efter sin konfirmation, kom Jenny Juhl Larsen ud at tjene på landet og kom senere i en bagerforretning, hvad hun syntes godt om.
En skibsredder i København havde købt en ejendom på Holmsland Klit, og der skulle ansættes et bestyrerpar, der kunne bo dér, da jorden skulle opdyrkes.
Det blev det nygifte ægtepar Juhl Larsen, der fik pladsen.  og kunne flytte ind på ejen-dommen på Klitten.
Ægteparret arbejdede for rederiet i 28 år. En overgang havde de fårehold og senere Here-ford-kvæg, som bl.a. blev solgt til Aage Damgaards kæde af bøfhuse.
Det var livsbekræftende at høre Jenny Juhl Larsen fortælle om det dengang så hårde liv på klitten. Senere blev det bedre tider.

4. november:
Denne eftermiddag skulle deltagerne have sang og musik ved "3 x Hans", som altid er oplagte med sjove historier, god musik og sang.
En aktiv og god eftermiddag.

11. november:
Lektor Jørgen Grimstrup, Viborg, fortalte om sin bog "Laurids".
Jørgen Grimstrup startede med at fortælle og vise lysbilleder om slaver, der blev fanget på Island og den behandling, de fik dengang. Slaverne blev sejlet til Nordafrika, hvor de blev solgt.
I perioden fra 1530 til ca. 1700 regner man med, at ca. 1 million mennesker blev taget som slaver.
Efter kaffepausen talte Jørgen Grimstrup om sin bog "Laurids", som foregår i 1600-tallet. Laurids blev smidt ud af katedralskolen og ville tage til Norge. Da han ingen penge hav-de, fik han arbejde på en båd, der skulle til Island. Alle ombord blev fanget af slave-jægere og sejlet til Algeriet, hvor han ikke blev solgt i første omgang, fordi han var svagelig. Efter mange genvordigheder flygter Laurids.
Mere ville Jørgen Grimstrup ikke fortælle, da vi selv skulle læse bogen.

18. november:
Sygeplejerske Ina Lillevang, Ringkøbing, viste film og holdt foredrag under over-skriften "En dag på hospice".
Ina Lillevang fortalte, at for at komme i betragtning til en plads på et hospice, skal man alene have behov for pleje og smerte-lindring. Det er en praktiserende læge eller en sygehuslæge, der skal udfærdige en anmod-ning om en plads på et hospice.
Det er den, der har det største behov, der får en plads.
Gennemsnitsalderen for mennesker, som kommer på hospice, er 60 år.
Et hospice er løftestang over for hjemmehjælp og sygehuse, idet de kan lære fra sig om deres erfaringer.
Der er fire ting, der betyder rigtig meget: Omsorg, åbenhed, kreativitet og engagement.
Der er tilknyttet mange frivillige som bl.a. hundeluftere (indlagte, som har husdyr, må gerne tage dem med på hospice), dyrkning af fx økologiske grøntsager på et stykke jord, de har råderet over samt vågekoner og vågemænd.
Patienter på et hospice får tilknyttet to kon-taktsygeplejersker.
Patienterne kan kontakte en læge døgnet rundt, og der er læger, som går stuegang tre gange ugentligt.
Ina Lillevang fortalte på en meget indlevende måde om det daglige liv på hospice.
Det var en rigtig god eftermiddag, hvor alle fik et godt indblik i dagligdagen, som aldrig er ens på Anker Fjords Hospice.
Der deltog 74 i denne eftermiddag.

25. november:
"Halfdan Rasmussen i ord og toner" ved højskolelærer Lillian Hjort-Westh, Åkirkeby.
Lillian Hjort-Westh fortolkede "At lære er at ville befri sin ensomhed (nr. 134 i Højskolesangbogen).
Lillian Hjort-Westh fortalte om Halfdan Rasmussens børnehistorier og hans digte - han dækkede hele spekteret.
Halfdan Rasmussen havde som mange andre svært ved at få arbejde i 1930'erne og tilbrag-te meget tid i jobkøerne. Halfdan Rasmussen fik tilbudt en del småjobs - men ikke fast arbejde. Han forlod København og drog på valsen - han vandrede i 14 år og havde tillige et alkoholproblem.
Efter de 14 år var han taget tilbage til Dan-mark og stod pludselig uden for Roskilde Højskole. Han fik lov til at blive der, mod at han passede varmen. Derefter fandt han sit ståsted - og en ny verden åbnede sig for ham.
Lillian Hjort-Westh var meget inspirerende at høre på, og hun kom tillige ind på Halfdan Rasmussens "Tosserier".
En dejlig eftermiddag, hvor 59 deltog til trods for et meget dårligt føre.

Inga Laugesen

Kontakt:
Kredsleder Jytte Nielsen, tlf. 97 12 31 90
Inga Laugesen, tlf. 97 21 56 26
Inge Birthe Jensen, tlf. 20 73 08 89
Dora Helt, tlf. 97 12 56 58
Grethe Madsen, tlf. 97 11 69 70


Folkevirke Holstebro

Kontakt:
Karen Margrethe Madsen
Haydnsvej 98
7500 Holstebro
Tlf. 97 41 40 92


REGION SYDDANMARK

Folkevirke Odense

Folkevirkes to mindre kredse i Odense har gennem 2010 holdt en række studiekredsmøder.
Gennem året har udgangspunktet for studie-kredsene været litteratur. Deltagerne har hver gang taget udgangspunkt i en bog, som alle deltagere har læst til lejligheden og dermed forberedt sig på samtalerne. Der lægges vægt på, det er en bog, som kan vække til efter-tanke og være udgangspunkt for givende samtaler.
I 2010 har følgende møder i kreds I været gennemført:

18. januar: Jens Christian Grøndahls bog "Piazza Bucarest"
8. februar: Donna W. Cross' bog "Pave Johanne"
1. marts: Trisse Gejls bog "Patriarken"
22. marts: Erik Aalbæk Jensens bog "Særlige vilkår"
19. april: Erik Aalbæk Jensens bog "Enkebal"
10. maj: Thorstein Thomsens bog "Sne på hendes ansigt"
6. september: Ida Hansen lægger op til aktuel debat
27. september: Hanne Reintofts bog "Nu er det længe siden"
15. november: Anne Marie Løns bog "Sekstetten"

I Folkevirkes Odensekreds II har følgende bøger lagt op til en aktuel debat:

Levi Henriksen: "Sne vil falde på sne som faldt".
Tore Renberg: "Kompagni Orheim"
Per Petterson: "Ud at stjæle heste".
Hele Uri: "De bedste af os" (en pedant til sagen om Penkowa, blot på Oslo Universitet)
Jette Kaarsbøl: "Den lukkede bog"
Smærup Sørensen: "Mærkedage"
Ida Hansen

Kontakt:
Ida Hansen, tlf. 66 11 23 71


REGION SJÆLLAND

Roskilde
Folkevirke i Roskilde
Litteraturkreds

I Folkevirke Roskilde har vi i 2010 i lighed med tidligere år afholdt 10 litterære eftermiddage for ledere, lærere og andre interesserede, med såvel interne som eksterne oplægsholdere. Dette år har vi haft fire forfatter-arrangementer, nemlig Maria Helleberg, som fortalte medrivende om "Druknehuset" samt den skriveproces, hun benytter sig af.
Vi havde Lise Busk-Jensen til at tale om "Romantikkens Forfatterinder" med baggrund i Thomasine Gyllembourgs bog "Ægtestand" og Mathilde Fibigers bog "Clara Raphael" - en overordentlig fin eftermiddag med mange spørgsmål og god diskussion.
Karin Lützen fortalte om "Min mors hemme-lighed" som oprindelig er en videnskabelig afhandling, om end en meget tilgængelig af slagsen. Hun fortalte meget morsomt og underholdende om sin mors jødiske baggrund og det jødiske samfund i Frankrig før og nu.
Med de interne oplægsholdere har vi bevæget os både rundt i verden og frem og tilbage i tiden. "En amerikaners lidelser" af Siri Hustved og Suzanne Brøggers "Jadekatten". Så blev skæbnebegrebet hos Karen Blixen behandlet med baggrund i bøgerne "Sorg-agre", "Vejene omkring Pisa" samt "Peter og Rosa".
Ud i verden igen kom vi med modige, fantastiske og uafrystelige Ayaan Hirsi Alis bog "Opbrud og oprør", "Brick Lane" af Monica Ali og "Nattog til Lissabon" af Pascal Mercier. Dejlige bøger, som det var en stor fornøjelse at læse, og vi har haft flittigt fremmøde, med ca. 60 - 65 deltagere hver gang.
Sådan gik endnu et år med gode bogop-levelser og hyggeligt samvær i Folkevirkes regi her i Roskilde.

Annette Molin

Kontakt:
Formand Annette Molin,
tlf. 46 35 09 31
annette.molin@mail.dk
Kasserer Britta Poulsen,
tlf. 46 36 56 32
britta.poulsen@privat.dk
Sekretær Bente Laursen,
tlf. 46 35 66 18
bente_l@youmail.dk
Kirsten Rudfeld,
tlf. 46 35 68 91
rudfeld@webspeed.dk
Ester Aagaard,
tlf. 46 75 75 41
esteraagaard@cybercity.dk
Birgit Andersen,
tlf. 46 78 74 96
birgit.andersen@it.dk
Inger Margrethe Christensen,
tlf. 46 35 64 45
imc@ruc.dk

UDLAND

Grønland
Nuuk

Folkevirke i Grønland

2010 har været et svært år for Folkevirke i Grønland. Jeg har været alene i Nuuk og har arbejdet med at få etableret en lokal Folke-virkekreds.
I samarbejde med Folkevirkes kontor i Danmark har vi forsøgt at arrangere fælles arrangementer i Grønland, men økonomien har været problematisk. Landsforeningen Folkevirke har forsøgt at søge penge flere steder for at sikre, at danske folkevirkere kunne komme til Grønland og hjælpe med at etablere en lokal kreds og også arrangere nogle inspirationsmøder på Grønland.
Da det ikke har kunnet lade sig gøre, har jeg haft kontakt med Red Barnet, som har spurgt mig, om jeg vil arbejde sammen med dem i 2010.
Jeg er medlem af Red Barnet i Nuuk. I første omgang er jeg gået ind i arbejdet med at støtte de elever, der kommer fra Kapisillit og Qeqertarsuatsiat. Der er tale om elever der skal gå i skole i Nuuk i et år, og som skal bo på kollegiet i Nuuk.
Jeg har været med til at arrangere forskellige aktiviteter som fx at lave mad sammen med de store børn fra bygderne.


Kontakt:
Rebekka Olsvig
Jens Kreutzmann Aqq 30
Postboks 575
3900 Nuuk

USA
New York

Kontakt: Meg & Anthony Smith
New York
 

 
Folkevirkes Bedsteforældre- og Børnebørnlejre


Herlige feriedage

 
 

I skolernes efterårsferie gennemførte Folkevirke en lejr for bedsteforældre og børnebørn. Årets lejr blev holdt på Fyn, hvor vejret viste sig fra sin flotteste side. Høj sol og blå himmel, så vejret satte de bedste rammer for nog-le herlige lejrdage.
Årets lejr var fyldt helt op med glade deltagere.
Aldersmæssigt var spændet stort i år. Hele 81 år var der mellem den ældste deltager og det yngste tvillingepar, som her ses i en hyggelig stund.
De mange deltagere sagde "På gensyn næste år!", da de fredag pakkede soveposerne sammen og fyldt med gode oplevelser rejste hjem.


 


Min ferie
 

Folkevirkes lejr for Bedsteforældre og børnebørn sætter sig mange spor, og fami-lierne glæder sig hvert år til et gensyn med kammeraterne fra sidste efterårsferie.
Efter Folkevirkes efterårslejr i 2010 skrev 11 årige Frederik under overskriften "Min ferie" denne stil i skolen:

Min ferie har været rigtig god. Jeg har haft det sjovt og hyggeligt. Om lørdagen og søndagen var jeg hjemme, og det var rigtig dejligt. Jeg sad for det meste og spillede og snakkede med mine venner fra klassen. Det var rigtig sjovt. Jeg spillede også noget tennis, som jeg tit gør.
Og da det så blev mandag, skulle jeg på en lejrskole med min farmor, mine brødre August og Viktor og min kusine Ida. Vi skulle til Fyn, så der var langt at køre. Det var en kedelig tur. Men da vi ankom, blev det lidt sjovere. Alle de børn jeg kendte fra sidste år, var der også. Jeg har en god ven, der hedder Ruben, og han er på min alder.
Første dag skulle vi alle sammen lige lære hinanden at kende igen. Det var jo et år siden, vi sidst havde set dem. Men næste

dag legede vi alle sammen med hinanden. Vi skulle lave en hel masse ting derhenne. Vi skulle have sportsdag, hvor vi lavede nogen mærkelige ting f.eks. citron hockey, kål bowling, pinocchiokugle løb og en hel masse andet.
Mit hold vandt det hele tilsammen, og vi var rigtig glade.
Næste dag skulle vi til et sted, der hed Øko-lariet. Det var et sted, der handlede mest om videnskab, det var ret sjovt. Vi fik nogle opgaver derinde, som vi skulle svare på, men det gik hurtigt. Efter det gik August og Viktor op i et rum og legede med Lego. Jeg gik med dem. Jeg så, man kunne lave sin egen robot, og jeg synes det lød ret sjovt. Så jeg spurgte min farmor, om jeg måtte, fordi det kostede penge. Hun sagde ja. Jeg gik i gang, og det tog ikke mere end 15 min., så var jeg færdig med det. Det var en børst-o bot, den kunne vaske gulvet for en. Efter det skulle vi hjem igen.
Da vi kom hjem igen, legede vi en hel masse, vi spiste selvfølgelig også. Da det blev aften, skulle jeg læse nogle bøger. Jeg læste "Dren-gen med Sølvhjelmen". Den var ret god og
spændende. Jeg læste også om reformationen. Vi skulle nemlig have prøve i kristendom, så vi skulle læse det.

Næste dag legede vi igen en hel masse, og det var rigtig sjovt. Vi skulle på natløb den dag, og jeg glædede mig til det. Da vi endelig skulle af sted, var det de samme hold som på sportsdagen. Det var mega mørkt, så mit hold for vild. Vi blev nødt til at gå tilbage til et andet hold, der var bag os. Og da vi gik med dem, for vi også vild. Til sidst kom det tredje hold også. Vi gik rundt og ledte efter vejen, og til sidst fandt vi den. Endelig kom vi hjem, men der manglede stadig et hold. Det tog ca. 15 min., før de kom.
Da vi alle sammen var der, skulle vi på skattejagt. Jeg kiggede hurtigt på kortet og vidste lige, hvor den var. Så jeg sprintede ud og var hurtigere end alle andre. Jeg fandt skatten på mindre end 1 minut. Jeg løb ind med den, og de voksne, der havde gemt den, troede, at jeg havde hørt dem snakke om, hvor de ville gemme den.
Da vi åbnede den, blev alle børnene glade, fordi der var slikposer i. Og det smagte rigtig godt.
Næste dag var festdag. Der fik vi flæskesteg med kartofler og brune kartofler. Det smagte rigtig godt. Vi så også teater stykker, som mange havde øvet på i hele ugen. De var rigtig gode.
Næste dag skulle vi hjem om morgenen. Vi blev hentet meget senere end alle de andre gjorde, så vi sad bare og kedede os. Da vi endelig blev hentet, skulle vi ikke en gang helt hjem. Vi skulle først over til vores ku-sine. Vores mor og far var nemlig på ferie, så vi skulle vente til de kom.
Det tog lang tid, så da de endelig kom, skulle vi heller ikke hjem. Vi skulle overnatte hos vores mormor og morfar.
Næste dag skulle vi hjem, fordi der kun var en dag, til skolen startede.

Frederik, 11 år
 

 
Tilsluttede organisationer

Dansk Folkeoplysnings Samråd:

Folkeoplysningen skal finde nye nicher
 

2011 bliver et nyt år med nye muligheder for folkeoplysningen, men det bliver også et år med udfordringer, der ser ud til at have bidt sig fast. Derfor bliver det et nyt år, hvor vi skal i gang med en fornyelse af folkeoplys-ningen. En fornyelse af hele tænkningen af folkeoplysningen, men sikkert også af den måde vi i hverdagen driver folkeoplysning på.
En ny folkeoplysningslov er på trapperne.
Den kommende revision af folkeoplysnings-loven ser ikke ud til at give flere penge til den folkeoplysende voksenundervisning. Regeringen har afvist at følge et af forslagene i rapporten fra det nationale folkeoplysnings-udvalg, nemlig det, der handler om, at for-pligte kommunerne til at dække mindst 50 % af udgifterne til leder- og lærerlønnen.
Siden 2002 er tilskuddet til folkeoplysning i kommunerne næsten halveret. Mest drastisk da regeringen ændrede reglerne om kommu-nale tilskud og som konsekvens skar blok-tilskuddet til kommunerne med 155 mio. kr. i 2003. Fra 2002 til 2003 faldt kommunernes tilskud til aftenskolerne derfor med 31 %. Men også i perioden efter, 2003-2011, er tilskuddet faldet med 22,1 % som følge af kommunernes egne prioriteringer.
Til gengæld ser det ud til at der opstår nye muligheder med den kommende lovrevision. Der ligger nemlig et forslag om at forpligte kommunerne til at formulere en kommunal folkeoplysningspolitik og øge bruger-indflydelsen. Den mulighed skal vi søge at udnytte bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at der lokalt etableres et samarbejde mellem de folkeoplysende aktører. DFS støtter gerne etableringen af lokale samråd med kontante midler og har afsat en pulje til formålet på 500.000 kr. Med den nye lov forventer vi også at der etableres kommunale udviklings-puljer og den nye lov vil give mulighed for kommunerne til at indgå partnerskabsaftaler med de folkeoplysende aktører om løsningen af forskellige opgaver. Vi forventer ikke at det giver flere midler i kommunerne, måske snarere tværtimod. Men det betyder
ændringer i den måde tilskuddet gives og kan give andre muligheder vi skal forstå at udnytte.
Herudover har Undervisningsministeriet afsat i alt 15 mio. kr., som skal bruges på et nyt videncenter for folkeoplysning, et dialog-forum for folkeoplysningen og puljer til hhv. udvikling af demokratisk medborgerskab og uddannelse af medarbejdere i håndtering af kulturmødet.
 
Strategi 2012 - ?
Vilkårene for folkeoplysningen ændrer sig. Ikke bare hvad angår de økonomiske rammer, men også tendenserne i samfundet, befolk-ningens sammensætning og behov, opfat-telsen af folkeoplysningens rolle, samværs- og fællesskabsformer, kompetencekrav, mv. Det er noget vi i folkeoplysningen hele tiden må forholde os til og gøre noget ved eller ind-rette os efter. I 2009 og 2010 har en tænke-tank under DFS set på udviklingstendenser og scenarier for folkeoplysningen i fremtiden.
For at stille det lidt hårdt op: Udviklings-tendenserne er ikke for sarte folkeoplysnings-sjæle. Hovedtendenserne giver os ikke med-vind. Vi skal arbejde mod vinden og finde nicher og modtendenser. Det betyder et behov for fornyelse og innovation i vores tænkning og i vores dagligdag, både i DFS og i medlemsorganisationerne, både på landsplan og i det helt konkrete arbejde lokalt. Vi skal tænke i helt nye baner hvad angår finan-siering, tilbud, organisering og involvering.

Per Paludan Hansen/Trine Bendix Knudsen
Formand/Sekretariatsleder
 


Dansk Blindesamfunds Kvinder:

Travlt år med social, kulturel og politisk oplysning

Også i det forløbne år har Dansk Blinde-samfunds Kvinder levet op til overskrifterne for Folkevirkes motto om "Social, kulturel og politisk oplysning". Med otte netværks-grupper fordelt - næsten - over hele landet finder vi, at vi er nået langt, selvom træet jo ikke er groet helt ind i himlen.
Efter starten for knap 15 år siden er DBSK et tilbud til en gruppe kvinder i Dansk Blinde-samfund, som er aktive deltagere i organisa-tionen og lokalsamfundet. Ca. 80 procent af Dansk Blindesamfunds godt 10.000 medlem-mer er kvinder, og ca. 80 procent af dem er over 70 år. Det vil sige, at en stor del af Dansk Blindesamfunds medlemmer synes, at de har "aftjent deres værnepligt" og gerne vil nyde deres otium. Vi andre føler, at det stadig er meget nødvendigt med et gevaldigt slag i bolledejen, hvorfor vi ufortrødent kaster os ud i nationale og internationale aktiviteter.
Det internationale først: Dansk Blinde-samfunds Kvinders formand, Bente Ullits Eckmann, blev i 2010 indvalgt i Dansk Blindesamfunds organisationsudvalg, som bl.a. udpeger medlemmer til deltagelse i det nordiske samarbejde, som også har en Nordisk Kvinde Komite til at styrke det politiske og interessepolitiske samarbejde. Den udvidede konference i Island i eftersommeren lagde vægten på handicap-politikken og delte seminarets sessioners overskrifter - Udfordringer for synshandicappede kvinder - efter forskellige aldre.
I marts deltog Susanne Tarp som taler i en konference på Cypern. Den Europæiske Blinde Unions kvindekomite er en del af Diversitetsudvalget, som ud over kvinderne dækker unge og ældre/gamle mennesker med synshandicap i Europa. Konferencen var helt emneopdelt efter paragrafferne i FN's Handicapkonvention. Den er et parallelt dokument til Menneskerettigheds-konventionen, som desværre "glemte" personer med handicap i oversigten over, hvem den dækker. 27 europæiske lande var repræsenteret, og debatten foregik på mindst lige så mange forskellige slags engelsk, som Folkevirkes Grundtvigs-projekts deltageres. Vi havde særligt fokus på synshandicappede kvinders vanskeligheder ved ligestilling og ligebehandling på arbejdsmarkedet, på fami-lien, på uddannelse og inden for sundheds-væsenet.
Bestyrelsen i Dansk Blindesamfunds Kvinder har holdt to temadage. Forårets temadag var en guidet tur i operaen i København og efterårets foregik i Fredericia, hvor fire indvandrerkvinder med meget forskellig baggrund fortalte om deres oplevelser inden og efter, de kom til Danmark. Et lokalt byrådsmedlem fortalte om ideen bag "Hånd i Hånd", som i Fredericia skal styrke integration og kontakten til kvinder af anden etnisk baggrund end dansk. Den ansvarlige for Instituttet for Blinde og Svagsynedes tilbud til indvandrere og flygtninge med synshandicap fortalte om det brede program, der er nødvendigt.
Netværksgrupperne i Dansk Blindesamfunds Kvinder kører både indholdsmæssigt og økonomisk helt selvstændigt og uafhængigt af hinanden. Målet er det samme, men midlet ofte meget forskelligt. Der skal skabes interesse for ligestillingsarbejdet, deltagelse i arbejdet for synshandicappede kvinder, og for samarbejdet med andre organisationer med samme idegrundlag som Dansk Blinde-samfunds Kvinder. Så det sociale og kulturelle, som også er nævnt i Folkevirkesammenhæng foregår også her. Ture til museer og udstillinger, litteraturdiskussioner og ture i naturen er blot nogle af de aktiviteter, som viser, at kvinderne sammen gør og tør gøre ting, som vi måske ellers ikke ville prøve alene. Dansk Blindesamfund Kvinder er desuden medarrangør af "Kvinde-stemmer", som Folkevirke afholder for femte gang i foråret 2011.


Susanne Tarp, Tovholder i Dansk Blindesamfunds Kvinders Øresundsnetværk
 

Dansk Kvindesamfund:

Spændende år med givende projekter

 
I 2010 fik Dansk Kvindesamfund udbygget sin hjemmeside med en mere omfattende skoletjeneste, nyt om publikationer og pro-jekter. Desuden fik Dansk Kvindesamfund en ny facebookprofil, som matcher den nye hjemmeside. Hjemmesiden opdateres jævnligt med nyheder og kommentarer omkring lige-stillingspolitik, og de nyheder, der lægges på, bliver automatisk udsendt til alle de menne-sker, der har meldt sig på Facebook.

"Kvinder undervejs"
Projekt "Kvinder undervejs", som er finansieret af Integrationsministeriet, er et mentorprojekt, der har kørt siden 2009. Projektet har drejet sig om at introducere de nydanske kvinder til det danske foreningsliv og vise, hvilken betydning frivilligt arbejde kan have både for dem personligt og for deres muligheder på arbejdsmarkedet. Alle kvinder-ne har fået tilknyttet en dansk mentor, der både har skullet inspirere dem til at komme ind i foreningslivet og give dem information og vejledning om det danske uddannelses-system og jobmuligheder.
Projektet har været en stor succes, ikke mindst fordi kursisterne efterfølgende har givet udtryk for, at de efter projektet har følt en større tilknytning til det danske samfund og også har fået et større netværk. Projektet blev afsluttet i september 2010 og er nu forankret i et Dansk Kvindesamfund-netværk, som mødes ca. en gang om måneden, og hvor deltagerne skiftes til at tilrettelægge en aktivitet.

Når samtalen flytter bjerge
Forebyggelse af æresrelaterede konflikter er temaet for Dansk Kvindesamfunds andet store projekt, som har kørt siden efteråret 2009. Projektets formål er at udvikle og afprøve undervisningsmateriale til brug for sprog-centre, gymnasier og folkeskolens ældste klasser med henblik på at skabe debat om tvang, ægteskab, seksualitet og kvinders rettigheder. Der er udviklet et dialogspil -
"Talk/talk" -, som på baggrund af en familie-historie om Jasmin og hendes familie skal belyse og lægge op til debat om konflikter som tvangsægteskab og friheden til selv at vælge partner. Spillet spilles af en klasse, hvor man får tildelt forskellige roller, og skoler og sprogcentre tilbydes at få en frivillig spilleleder ud til at lede spillet.
Formålet med projektet er at styrke og kvali-ficere debatten om æresrelaterede konflikter og samtidig få forståelse for og acceptere principper som fx ligestilling mellem kønnene og den enkeltes ret til selv at vælge ægtefælle. 

"Forbyd sexkøb nu!"
Under denne parole demonstrerede 8. marts-initiativet igen i 2010 på Kvindernes kamp-dag. Initiativet er et samarbejde mellem en lang række organisationer og foreninger, der arbejder for et forbud mod sexkøb i Danmark. Det blev desuden fejret, at det var 100-året for indstiftelsen af d. 8. marts som Kvindernes Internationale Kampdag. Demonstrationen startede og sluttede på Rådhuspladsen, hvor der var taler ved Mette Frederiksen, S, Balder Mørk Andersen, SF, og Hanne Helth, 8. marts-initiativet og musikalsk indslag ved Marie Carmen Koppel. Efter demonstrationen var der NGO-cafe, musik og underholdning i Huset i Magstræde.

Mathildeprisen
Dansk Kvindesamfunds Mathilde-pris gives til kvinder, mænd eller organisationer, der har gjort en aktiv indsats for ligestilling. Den blev i 2010 givet til to kvinder, der havde arbejdet aktivt for et nej til sexkøb i Danmark. Disse to var Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og debattør, og Marion Pedersen, Venstre. Prisen bestod af 2 stykker unikakunst, som var kre-eret af studerende fra Danmarks Designskole.

Landsforkvinde Karen Hallberg og
sekretariatskoordinator Charlotte Ferslev Møller


 
De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning:

Kontakt:
Mina Adolphsen
Nuuk

Grønland

 


DSH-Foreningen af Aktive Kvinder i Sydslesvig:
(tidl. De Sydslesvigske Husmoderforeninger)
 


Spændende år med mange oplevelser


 
Mens foråret her hos os nærmer sig med raske skridt og milde vinde, ser verdenen ganske anderledes ud mange steder. Borgerkrigen i Libyen, der koster uhyggelig mange menneskeliv, og jordskælv og tsunami i Japan, der på få minutter ændrede japanernes liv fuldstændig.
Alt dette får mig til at tænke på, hvor mange bagateller vi hænger os op i i det daglige - i stedet for at glædes over, hvor godt vi har det her hos os.
DSH-Foreningen af Aktive Kvinder i Syd-slesvig startede året med et stabilt medlemstal. Nogle nye er kommet til og nogle er gået ud. Vore medlemmer er fordelt på 11 for-eninger.
Året starter sædvanen tro med de mange generalforsamlinger, hvor jeg forsøger at nå så mange som muligt.
Vort første fælles arrangement er weekendstævnet på Jaruplund Højskole. I år havde weekendstævnet emnet: "Baggårdsbørn har også drømme". Forfatter til bogen af samme navn, Aggi Jensen, der desuden også har skre-vet bøgerne: "Kærlighedens styrke", "Sen-sommeren" og "Stjernestunder". Hun er foruden at være en god og letfattelig forfatter også en blændende fortæller. Næste dag for-talte Rosemarie Østergård og Ilse Kürstein om deres barndom i Sydslesvig med en far i krigen og alene med en mor.
Husmoderdagen den 1. maj 2010 blev i år lidt hovedkulds lavet om til en tur til København for at se de nyrestaurerede lokaler i Kronprin-sens palæ på Amalienborg slot, som var åbent for publikum. Vi stod 1,5 time i kø, men det var det virkelig værd.
Informationsturen i 2010 gik til Ribe og Kammerslusen.
Aktive Kvinder i Sydslesvig samarbejder med Den Slesvigske Kvindeforening og har kon-takt til Den Nordslesvigske Kvindeforeningen i Danmark.
Tove Hinriksen, Birthe Hansen og under-tegnede er med i Folkevirkes repræsentantskab i København. Tove er også valgt ind i forretningsudvalget samme sted. I repræsen-tantskabsmødet d. 17. og 18. april 2010 deltog Tove og jeg.
Vi samarbejder med SSF, Dansk Centralbibliotek, Den Slesvigske Kvindeforening og Kirkehøjskolen om forskellige foredrag.
Aktive Kvinder i Sydslesvig har 11 foreninger fra Holtenå i syd til Flensborg i nord. Desuden Nibøl, Frederiksstad, Bredsted, Vyk, Kejtum, Vesterland, Slesvig, Rendsborg og Egernførde. Der er fra 8 til 200 medlemmer pr. forening. I alt ca. 680 medlemmer. Des-værre har vi måtte udelukke en forening på grund af manglende almennyttighed. Vi håber, at den snart igen kan være med.

Inge Lise Møller, formand
 

 
Repræsentantskabsmødet søndag den 18. april 2010

 
Dagen blev indledt med en "ny" gammel Folkevirke-sang:

Folkevirkes velkomstsang

Melodi: "Vort modersmål"

1.
Der var engang, da Folkevirke hun var ung og grøn,
et frø var lagt i Danmarks muld og groede op i løn.
Og kloge danske kvinder om hende danned' vagt,
# drog hende frem i lyset og gav hende ordets magt. #

2.
Og pigen blev en klog og virksom kvinde for vort land
og hendes ord om kløgt og kundskab lød fra strand til strand.
Snart slog de rod og spired' som skønne træer frem.
# Hver gren, hvert "blad" har bragt en Folkevirke-tanke frem. #

3.
Et virksomt liv hun folded' ud, mens to årtier randt
og mange piger her hos hende råd for livet fandt.
Hun lærte os, at verden er til at leve i,
# når blot man finder frem til livets dybe melodi. #

4.
Vel hundred' piger mødtes her i sol og sommerblæst,
og hver og én vi føler os som både vært og gæst.
Vi lytter og vi bytter hver tanke skabt af guld;
# hos Folkevirke får vi altid kundskabsposen fuld. #

5.
Og årene de rulle, vi er ens i syd og nord,
og mangt og meget mister vel betydning her på jord.
Men Folkevirke bringer bestandig nye bud;
# for hun vil altid være ung, og dejlig ser hun ud. #


Sangen blev oprindeligt skrevet til
Folkevirkes ugekursus på Båring Højskole
i september 1967 af Gerda Eld.

 
Mundtlig årsberetning for Folkevirke

- aflagt søndag den 18. april 2010

I dag har vi - måske lidt overraskende - indledt mødet med en sang, som ikke står i Højskolesangbogen. Årsagen er, at der er tale om en lidt særlig sang, nemlig en sang, som er blevet skrevet i forbindelse med Folkevirkes højskoleuge i september i 1967. Mødet blev holdt på Båring højskole, hvor Folkevirke i mange år har holdt en højskoleuge. Sangen er skrevet af en folkevirkebruger gennem mange år - Gerda Eld.

Inden jeg går i gang med min mundtlige beretning, synes jeg, at vi skal mindes de folkevirkere, som er døde i årets løb.
Som nævnt i min skriftlige beretning er Folkevirke ved at komme ind i en god gænge, hvor vi er ved at få indrettet økonomien efter den til tider barske virkelighed, vi skal agere i.
I flere år er de økonomiske vilkår inden for folkeoplysningen blevet strammet, ligesom det er blevet meget vanskeligt at skaffe penge via private og offentlige fonde. En udvikling, som - naturligt - er blevet yderligere forstærket her i kølvandet på den økonomiske krise.
Gennem de senere år har vi i Folkevirke arbejdet på at indrette vores drift efter disse vilkår. Som årsregnskabet vil vise, så bærer regnskabet for 2009 præg af denne omstillingsproces.
Folkevirke må - desværre - aflægge et regnskab, som bærer tydelige spor af denne proces.
Det er mig og hele FUs håb, at efter de seneste omlægninger, så vil Folkevirke komme ind i smult vande. Jeg håber, at vores bestræbelser i år vil bære frugt, så vi ikke konstant skal bruge mange ressourcer på at balancere på en økonomisk knivsæg.
Men når det er sagt, er det stadig nødvendigt at styre økonomien og driften meget præcist. Det betyder, at vi konstant skal have øje for, hvordan der kan strammes op på driften.
I Folkevirke arbejder vi med begrænsede ressourcer, så de teknologiske gevinster, vi kan få, søger vi at udnytte.

Hjemmeside
Gennem det seneste år har vi arbejdet lidt op ad bakke med at få etableret en ny hjemmeside. Alle de tekniske genvor-digheder, man kan komme i tanke om, tror jeg, at vi har stødt ind i. Det er ærgerligt, for sidste forår så det ud til, at den nye hjemme-side var lige på trapperne. Det har vi så i forretningsudvalget troet lige siden, men her for få dage siden blev den nye hjemmeside endelig klar til offentliggørelse.
Vi har valgt en offentliggørelse selv om, der stadig er lidt skønhedsfejl på siden. De fejl regner vi med at få rettet i løbet af meget kort tid.
Med den nye side er det planen, at vi også kan udsende nyhedsbreve til de folkevirkeaktive, som giver os deres e-mail-adresser, ligesom vi naturligvis vil gøre det muligt at tilmelde sig et elektronisk nyhedsbrev direkte fra hjemme-siden.
Med det lange og problemfyldte forløb, vi har været igennem tør jeg ikke spå om, hvornår det bliver en realitet, men jeg håber, at det bliver inden for en overskuelig fremtid.

Fremtid
Da vi indledte dette repræsentantskabsmøde var det med en gammel Folkevirke-sang, som blev skrevet i forbindelse med en af Folke-virkes årlige højskoleuger - ugen på Båring Højskole i september 1967. Jeg synes, at det er dejligt, at den type sange stadig holdes i live og kan synges i Folkevirke-regi. Det vidner om, at Folkevirkes mere end 65 år lange fortid fortsat er levende. I Folkevirke husker vi stadig Folkevirkes grundlægger Bodil Koch og holder fast på de ideer og tanker, som har vist sig levedygtige - og som fortsat har værdi i dagens samfund.
Men selvfølgelig skal vi passe på ikke kun at dvæle ved fortiden og glemme nutiden og morgendagen.
Det synes jeg nu heller ikke, at Folkevirke har gjort, men det er alligevel nødvendigt hele tiden at huske på og teste, om der er brug for justeringer.
Det er bl.a. det, der er sket gennem det seneste år, hvor Folkevirkes konsulent Inger-Marie Dyrholm har været rundt i de lokale kredse for at drøfte udviklingsmuligheder for Folke-virke lokalt og på landsplan samt høre om de lokale folkevirkebrugeres ønsker og behov.
Der skal i de kommende måneder udarbejdes en større rapport om besøgene. Den skal bruges som et aktivt arbejdsredskab for bl.a. Folkevirkes forretningsudvalg, så Folkevirke kan udvikles i en retning, som nuværende og fremtidige brugere kan være tilfredse med.
Hovedkonklusionerne på disse møder er, at alle Folkevirkes kredse er velfungerende. På møderne rundt om i landet har det stået klart, at flere af Folkevirkes kredse gerne vil overveje nye, supplerende aktiviteter. Samtidig er det blevet understreget alle steder, at kredsene ønsker at fastholde deres egen identitet, og de afviser en ensretning og mainstreaming af de lokale kredse. Det betyder, at de aktiviteter, som Folkevirke planlægger fra centralt hold fortsat skal planlægges og gennemføres i tæt samspil med de enkelte kredse, da ingen lokalkredse ønsker - populært sagt - at få trukket nye aktiviteter ned over hovedet.
I de kommende måneder skal det så drøftes, hvordan samspillet rent praktisk skal udmønte sig, så der ikke går for meget bureaukrati i tingene. Hos Inger-Marie Dyrholm er der samlet stor viden om ansøgningsmuligheder og aktuelle puljer. Ofte oplever Folkevirke, at der er relativ korte frister, og her er det så vigtigt, at der kan planlægges med korte og præcise arbejdsgange.
Der kan være flere veje til at sikre dette. Man kan f. eks. opbygge databaser med interesse-områder, hvor hver kreds på forhånd har tilkendegivet, hvilke større emneområder, der kan have interesse. Men igen, det er vigtigt, at der ikke etableres alt for stive samarbejdsformer, som ikke harmonerer med Folke-virkes særlige virkemåde.

Folkevirkes egenart
I løbet af Inger-Marie Dyrholms rundtur kom det også frem, at alle kredse lægger vægt på at arbejde under overskriften "Folkevirke", som helt klart opfattes som et stærkt brand selv om mange folkevirkeaktive gennem årene har oplevet, at det er svært med få ord at forklare yngre målgrupper, hvad Folkevirke er.
Vi har gennem årene forsøgt at finde frem til korte og fængende overskrifter, som både kan forklare, hvad Folkevirke står for og også kan virke som en appetitvækker for nye Folkevirkeaktive. Vi har udgivet forskellige foldere og særnumre, hvor Folkevirkes særegne karakteristika forklares. Det er en proces, vi fortsat arbejder med, og som vi håber, at besøgene rundt i kredsene samt debatten her i dag kan folde yderligere ud.
I løbet af Inger-Marie Dyrholms rundtur kom det desuden til at stå klart, at både Folkevirkes kontor og kulturtidsskriftet "Folkevirke" betragtes som en væsentlig del af de lokale kredses identitet. Det er vigtige informationer, når vi i forretningsudvalget planlægger aktiviteter og beslutter, hvordan ressourcerne skal bruges bedst muligt.
Med disse ord og konklusionerne på møderne rundt om i kredsene vil forretningsudvalget derfor bede repræsentantskabet her i dag drøfte nogle få spørgsmål.
Det bliver helt uformelt. Deltagerne ved hvert bord skal lidt senere i dag drøfte fem spørgs-mål. Der skal drages nogle konklusioner, som hver gruppe så fremlægger i plenum, så alle kan drøfte dem.
Alle konklusioner noteres, så vi i forretnings-udvalget kan drøfte dem videre, ligesom de vil indgå på det debatmøde, som skal holdes efter sommerferien.

Spørgsmålene til deltagerne i repræsentantskabsmødet 2010 lyder således:


Hvad skal man have for sit Folkevirke-medlemskab?

Hvad er Folkevirkes særkende/brand?

Hvorfor er det vigtigt med flere kredse?

Hvordan sikres en tæt kobling mellem de enkelte kredse og landsforeningen? - og ikke mindst, hvorfor er denne kobling vigtig?

Med disse ord vil jeg lægge både den skriftlige og mundtlige del af beretningerne ud til drøftelse i repræsentantskabet.

Annemarie Balle, formand for Folkevirke

 

Mundtlig årsberetning for kulturtidsskriftet "Folkevirke" i 2010

- beretning aflagt søndag den 18. april 2010

 I forlængelse af den skriftlige beretning for kulturtidsskriftet "Folkevirke" kan jeg supplere med at oplyse, at nummer 1 af "Folkevirke" her i 2010 har haft temaet "Integration set i et sundhedsmæssigt aspekt". Temanummeret er baseret på foredrag og møder med specielt nydanskere flere steder i landet. Projektet har været ledet af mig selv sammen med sygeplejerske Regitze Jensen.
I løbet af møderne har vi oplevet en stor interesse og livlig debat, så det har været spændende at skrive sammendrag af vores møder.
Temanummeret er blevet meget godt modtaget, og vi har fået flere opfordringer til at fortsætte og udbygge temaet.
Det forsøger vi så at gøre her i 2010. Vi har sendt et par ansøgninger af sted og afventer så udfaldet. Vi håber, at det lykkes, da det kan være med til at udbrede den viden, som vi har fået i løbet af det første projekt.
Jeg synes, at det er en spændende kobling mellem blad og aktiviteter, som jeg gerne vil udbygge, men jeg ved også, at det kan være svært at sikre denne kobling, da det forud-sætter et meget effektivt samarbejde, hurtige reaktioner og et økonomisk sikkerhedsnet.
Men dejligt, når det lykkes.
Det kommende nummer af "Folkevirke" kommer til at handle om mindretal omkring Østersøen.
Årets to sidste numre er endnu ikke fastlagt. Folkevirke har sendt nogle ansøgninger ud, men endnu ikke fået nogle positive svar retur, så vi arbejder stadig med ideer og forslag, men intet er besluttet.
Som nævnt tidligere modtages forslag og ideer til kommende temanumre med stor interesse.

Fremtiden
"Folkevirke" er inde i en god gænge, og vi har et godt samarbejde med trykkeriet. Et samarbejde, vi har haft gennem flere år, og som har udviklet sig meget positivt.
Men lige som jeg nævnte i min mundtlige beretning for foreningen Folkevirke, så er det vigtigt, at man hele tiden har fokus på, hvordan bladet kan udvikles og gøres bedre, så vi kan fastholde nuværende læsere - og sikre os flere i fremtiden.
Jeg forsøger at opfange de ønsker og den kritik, der måtte komme. Heldigvis er det mest ros, jeg hører. Det er jo dejligt, men det betyder også, at der ved udviklingen af bladet mere er tale om at vurdere på fremtidige ønsker end at rette fejl og mangler. En af de nyskabelser, som jeg har forsøgt sidste år var, at bringe omtale af nogle af de bøger, som har været drøftet i Folkevirke.
Nu, hvor mange kredse beskæftiger sig med netop litteratur, mener jeg, at det kan være en god ide at udbygge den inspiration, man kan finde i aktivitetsoversigter. Mange har nævnt, at aktivitetsoversigter ofte fungerer som inspi-ration i andre kredse. Men i aktivitetsoversigter kan man blot læse om forfatternavn og bogens titel. Måske er det en ide at fortælle lidt nærmere om en enkelt bog. Det har jeg forsøgt et par gange, og reaktionerne har været gode. Der har så været en lille pause, og den fik et par læsere til at spørge, hvor om-talen af bøgerne var blevet af. Det er jo altid dejligt, når nogle informationer savnes!
Jeg har kontaktet et par af de oplægsholdere, som er godt inde i litteraturen og bedt om flere artikler. Jeg har endnu ikke været hele raden rundt, men vil gerne her i dette forum også opfordre til, at hvis man har haft et godt oplæg om en bog, så send det til mig, så det kan bringes i bladet. Alt afhængig af plads vil jeg bringe en til to omtaler i hvert blad. Men jeg vil meget gerne have tilsendt nogle ind-læg, så jeg har lidt at vælge imellem - og også kan tilpasse dem til både tema og den aktuelle plads.
Selv om bladet "Folkevirke" ikke må udvikle sig til at blive et snævert medlemsblad, så synes jeg ikke, at det gør noget, hvis nogle af Folkevirkes kerneaktiviteter også afspejler sig i spalterne.
Med disse ord vil jeg lægge både den skriftlige og mundtlige del af beretningerne ud til drøftelse i repræsentantskabet.

Annemarie Balle, redaktør af "Folkevirke"

 

Referat fra repræsentantskabsmødet den 18. april 2010 i Folkevirke

Punkt 1
Inge-Lise Møller blev valgt til dirigent.
Valgte stemmetællere blev Britta Poulsen og Tove Hinriksen.
Valgt referent blev Jeanne Bau-Madsen.
Man enedes om, at mundtlige tilsagn fra kredsene var nok til genopstilling til repræsentantskabet.

Punkt 2
Formandens mundtlige årsberetning vedlægges som bilag 1. Ved slutning af beretningen stillede formanden forsamlingen fire spørgsmål. Disse blev debatteret i tre grupper.
Hvad skal man have for sit Folkevirke-medlemskab?
Rabat på arrangementer, information om Folkevirkes aktiviteter fra kontoret, bladet, socialt samvær med indhold og adgang til hjemmesiden.
Hvad er Folkevirkes særkende/brand?
Bladet, bevægelse med en historie, stærk organisation der bygger på frivillig arbejdskraft, landsdækkende med lokal forankring, en bevægelse med dynamik og altid på forkant med udviklingen.
Hvorfor er det vigtigt med kredsene?
Kredsene er vigtige for økonomien, da vores bevilling fra Undervisningsministeriet hviler på, at vi er landsdækkende. Kredsene skal være spredt over hele landet - jo flere kredse jo mere slagkraft. Det giver flere medlemmer. Nemmere at søge penge, når organisationen er landsdækkende.
Hvordan sikres en tæt kobling mellem de enkelte kredse og landsforeningen? - og ikke mindst, hvorfor er denne kobling vigtig?
Tæt kobling via konsulent og hjemmeside - som selvfølgelig skal være ajourført, bladet, flere fælles bestyrelsesmøder i regionerne, så vi kan inspirere hinanden. Vi skal være synlige i Folkeoplysningen over hele landet!
Hermed var beretningen aflagt. Den blev enstemmigt vedtaget.

Punkt 3
Den mundtlige del af årsberetningen vedlægges som bilag nummer 2.
Fra debatten: Kilde- og noteapparat bør der gøres mere ud af, således at tidsskriftet kan anvendes til undervisning.
Bladet om døden nr.3, 2009 og bladet om integration set i et sundhedsmæssigt aspekt nr.1, 2010 blev især rost.
Beretningen blev enstemmigt vedtaget.

Punkt 4
Kassererens bemærkninger: Vi fik kun tilskud til ét blad i 2009, derfor er omkostningerne større end i forrige regnskabsår. Der er store tilgodehavender - ca. 212.000 kr. - som først udbetales i 2010 efter et underskrevet regnskab foreligger. Vi har en stor hensæt-telse, fordi vi først har modtaget 75 % af vores § 44 bevilling vedr. kursus- og konsulentvirksomhed fra Undervisnings-ministeriet i november.
Derefter var der debat om Folkevirke skulle medsende et brev, der forklarer denne hen-sættelse til Undervisningsministeriet.
Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.
Herefter fremlagde kassereren budgettet for 2010 til orientering.

Punkt 5
Folkevirkes forretningsudvalg henstiller, at kontingentet er uændret. Det blev vedtaget, at kontingentet fra 2011 kun opkræves en gang om året.


Punkt 6
Nye kandidater til repræsentantskabet blev præsenteret. Derefter var der skriftlig afstemning først om genvalg til repræsentantskabet og derefter nyvalg af 5 nye medlemmer. Alle blev valgt enstemmigt.
De valgte medlemmer af repræsentantskabet er:
Karen Margrethe Madsen, Holstebro; Jeanne Bau-Madsen, Virum;Kirsten Bækhøj, Aars; Gunhild Christiansen, Frederiksberg; Birgitte Højland Christensen, Nærum; Marianne Kofod Pedersen, Svaneke; Kirsten Andersen, Kgs. Lyngby; Annemarie Balle, København; Grete Dige Østergård, Holbæk; Grethe Olsen, Kvinderådet; Tove Hinriksen, DSH - Foreningen af Aktive Kvinder i Sydslesvig; Randi Iversen, Kvinderådet; Inge-Lise Højmark, Hørsholm; Annette Molin Pedersen, Roskilde; Susanne Tarp, København; Ulla Brita Gregersen, København; Tove Nielsen, Næstved; Karin Hansen Møller, Vordingborg og Lisbeth Hedegaard, Albertslund.
Ellen Kristiansen og Jeanne Bau-Madsen blev genvalgt enstemmigt til forretningsudvalget.
Zara Y. Jensen blev valgt til første suppleant og Inger-Margrethe Christensen blev vagt til anden suppleant.

Punkt 7
Ingen indkomne forslag.

Punkt 8
Efter debat om indholdet af mødet blev det vedtaget, at næste repræsentantskabsmøde finder sted den 9. og 10. april 2011.

Punkt 9
Man diskuterede indholdet af repræsentantskabsmøderne. Forsamlingen var enig om, at mødet skulle holdes over to dage. Desuden bad deltagerne om, at repræsentant-skabet blev mere involveret bl.a. ved at få tilsendt materiale fra FU.

Virum den 24. april 2010
Jeanne Bau-Madsen
 

Medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd