På danskIn EnglishEn françaisIntranet

Folkevirkes årsberetning for 2007

Udpluk af Folkevirkes skriftlige årsberetning for året 2007

Skriftlig årsberetning for Folkevirke

Folkevirke ser ud til at være kommet ind i en god og stabil gænge. Når man ser tilbage på 2007 har det været et år uden stor dramatik. Året har derimod været præget af spændende møder med god tilslutning. I Folkevirkes omfattende, skriftlige beretning kan man læse om aktiviteter landet over og se, at aktiviteten har været høj, og at møderne har været interessante med gode debatter.

Også de lokale kredse melder om et godt år - og den positive tilgang til Folkevirke smitter af.

Ser man på medlemstallet, har det også ligget stabilt. Det er godt - men det er ikke godt nok, for skal Folkevirke have sikret sit fundament, er det vigtigt, at der er en solid platform, som Folkevirkes aktiviteter kan funderes sig på.

Medlemstallet har gennem de senere år været til debat jævnligt. Der er ingen tvivl om, at Folke-virkes grundlag med "den åbne dør" og intet direkte medlemskab, men alene en mulighed for medlemskab af en støtteforening, har gjort det svært at ændre Folkevirkes "foreningsstatus". Men vi har arbejdet ihærdigt på det, og der ser bestemt også ud til at være en forandring på vej.

Dog er der stadig store kredse, hvor medlemmerne og de faste folkevirkebrugere vælger alene at være medlemmer af den lokale kreds.

Det er dejligt, at der er så solid en lokal forankring, men for Folkevirke kan det blive problematisk på den lange bane.

Forandringer
At det tager ekstra tid at skabe ændringer i Folkevirke hænger formentlig sammen med, at det er svært at beskrive i håndfaste vendinger, hvilke produkter, Folkevirke har på hylderne. Det kan også være svært at sætte ord på de kontante fordele, som de enkelte brugere har af at være medlem.

Men vi forsøger at konkretisere vores tilbud og de oplevelser, folkevirkebrugerne har. Senest har Folkevirke fået en ny og opdateret folder, hvor der i meget kort form fortælles om muligheder og fordele ved at være medlem af Folkevirke.

I Folkevirke-regi har der været holdt seminarer, hvor Folkevirkes fremtid har været drøftet - både eksterne oplægsholdere og Folkevirkes egne medlemmer er kommet med bud på, hvordan frem-tiden kan forme sig, og hvad der skal til for at skubbe en god udvikling i gang. Hele forløbet har bygget på oplæg fra Folkevirkes repræsentantskab og en arbejdsgruppe, som har filtreret de mange bud.

Strategidebatterne har drejet sig om organisationsudvikling og om, hvordan Folkevirke kan pejle sig ind på de fremtidige udfordringer og ønsker.

Folkevirkes forretningsudvalg har fulgt op på debatterne og analyseret mulighederne.

På forårets repræsentantskabsmøde præsenteres nogle af de konklusioner, som forretningsudvalget er nået frem til - og det er forretningsudvalgets håb, at disse udspil kan danne baggrund for en yderligere debat og konklusioner af, hvordan Folkevirkes fremtid kan komme til at se ud.

Økonomi
I den årlige beretning har jeg gennem de seneste år hvert år haft et afsnit om økonomien. Det komme også i år - men heldigvis ikke med samme dystre toner som tidligere.

Året 2007 ser i økonomisk henseende i skrivende stund ud til at ende acceptabelt. Det tegner til, at Folkevirke kommer ud med et stort nul som resultat, og det er i orden. Grundlæggende skal en folkeoplysende organisation som Folkevirke ikke puge penge sammen, men - som det står i Folkevirke formålsparagraf - "bringe nyt initiativ til det folkeoplysende arbejde". Det synes jeg også, at Folkevirke fortsat gør.

Problemet med "det store nul" som resultat er, at Folkevirkes likviditet i perioder er meget stram. De økonomiske forhold inden for Folkeoplysningen har ændret sig på mange måder. Dels er det vanskeligere at rejse midler til større arrangementer, dels gives eventuelle tilskud først efter alle udgifter er afholdt og regnskabet er godkendt og dels gives mange af driftsmidlerne først meget sent på året.

Disse muligheder har jeg samen med Folkevirkes oplysningskonsulent Inger-Marie Dyrholm drøftet med topembedsmænd i Undervisningsministeriet. Det skete på et møde, hvor vi også drøftede Folkevirkes aktuelle situation i forbindelse med vores folkeoplysende bevilling - den såkaldte § 44.1-bevillilng. Den er en vigtig del af Folkevirkes økonomiske fundament, derfor er det afgørende, at vi i Folkevirke kender de politiske retningslinjer og de aktuelle drøftelser. For også den lov er under forandring. Her er det tydeligt, at Folkevirke fortsat må kæmpe for, at Folkevirkes særegne profil og arbejdsmetode også kan accepteres. Det er en problematik, som Folkevirke har levet med i mange år, og hvor vi mange gange har oplevet, at større folkeoplysende organisationer med flere ressourcer forsøger at justere loven i en retning, som ikke gavner organisationer og foreninger som Folkevirke.

Alt tyder dog på, at netop Folkevirkes mange flotte resultater og debatskabende møder, der er med til at bringe nyt initiativ til det folkeoplysende arbejde, betyder, at Folkevirkes fortsat nyder stor respekt.

Men det er da ærgerligt, at de økonomiske muligheder stramme så meget, for det betyder, at nogle af de gode kræfter, som i dag alene bruges på at sikre økonomien, kunne være blevet brugt på mere kreativt og udviklende arbejde.

Ideudvikling
Men trods de mere stramme vilkår, så er der masser af liv og ideudvikling i Folkevirke. Forårets "Kvindestemmer" i JazzHouse er et eksempel på en udvikling af de kerneaktiviteter, som findes i Folkevirke - litteratur og musikalske oplevelser.

Da "Kvindestemmer" blev gennemført i foråret i samarbejde med Dansk Kvindesamfund og Aktive Kvinder i Danmark, var der god tilslutning, og mange opfordrede Folkevirke til at gentage arrange-mentet. Det er vi i fuld gang med at forsøge i skrivende stund. Vi har søgt midler, så økonomien kan hænge sammen, og vi har kontaktet en række professionelle kunstnere. I den sammenhæng er det glædeligt, at vi hver gang bliver mødt med en utrolig velvilje og positivitet!

Tak
Derfor skal der også lyde en stor tak til Undervisningsministeriet, offentlige og private fonde samt private, som gennem året har ydet Folkevirke støtte.

Det er en støtte, som vi er meget glade for, og som gør os i stand til at gennemføre mange af vores nye ideer og dermed give folkevirkebrugere mulighed for en åben og fordomsfri debat.

På forretningsudvalgets vegne
Annemarie Balle, formand for Folkevirke

 

Skriftlig årsberetning for kulturtidsskriftet "Folkevirke"

2007 har været et godt år for kulturtidsskriftet Folkevirke. Det har været et stabilt år, hvor sam-arbejdet med trykkeriet er kommet ind i en god gænge, og hvor man har kunnet konstatere, at fornyelsen på layoutsiden har været god og holdbar.

Årets fire numre har fordelt sig inden for Folkevirkes tre kerneområder - de kulturelle, sociale og politiske. En vekselvirkning, som er god, og som passer fint ind i den brede sammensætning, som bladets læserskare har.

Bladet har i de fleste numre ligget på 24 sider - et omfang, som både sikrer en bredde og dybde i temaartiklerne, men som også levner plads til artikler og informationer om livet i Folkevirke - både i de lokale kredse og om de aktiviteter, som gennemføres fra centralt hold.

Oplysningerne om Folkevirkes aktiviteter har et begrænset omfang, så bladet fortsat kan fremstå som et temablad om et aktuelt og vedkommende tema, men som samtidig kan rumme inspiration til det fortsatte arbejde i Folkevirke.

Bladets profil
Netop omfanget af det, man kunne kalde "Folkevirkesiderne" har været til debat blandt bevilgende instanser. Jeg mener, at Folkevirkes blad er et kulturtidsskift, som hver gang handler om et relevant tema, der ligger inden for Folkevirkes formålsparagraf. Andre har ment, at netop "Folkevirke-siderne" har et sådant omfang, at tidsskriftet må betegnes som et medlemsblad, og derfor ikke kan få støtte som kulturtidsskrift.

Tidligere har bladet fået en sådan støtte. Ja, Folkevirke var blandt initiativtagerne til etableringen af Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter. Men der blæste pludselig nye vinde, og Folkevirke kunne ikke fastholde sin status og sit tilskud. Folkevirke har naturligvis anket denne afgørelse, men i første omgang uden positivt udfald.

Her i skrivende stund er der igen opstået håb for, at Folkevirkes blad kan genvinde sin fortjente status, men det er endnu blot til overvejelse.

I Folkevirke håber vi, at det sker, for det er vanskeligt at se, hvorfor tidsskriftet ikke skulle leve op til disse krav. Eneste anke har hidtil været omfanget af "Folkevirkesiderne", som jeg mener med sit nuværende omfang begrænser sig til et minimum.

Desuden mener jeg, at netop disse sider også fungerer som inspiration for alle læserne. For de lokalt forankrede folkevirkebrugere kan siderne inspirere til møder i egen kreds, mens de for de øvrige læsere kan bruges som inspiration til den private litteratur eller til selv at fordybe sig i nogle af de emner, der fortælles om fra andre kredse.

Inspiration
I løbet af 2007 har der været en gæsteredaktør på et enkelt af temanumrene - udgivelse nummer 2.

Jeg valgte en journalist til at redigere et temanummer om sproget.

Jeg synes, at det er en god idé af og til at have en gæsteredaktør på bladet. Det kan give en fornyelse i den redaktionelle proces. Desuden virker det inspirerende at få et tæt samspil om et temanummer.
Så sidder der interesserede, som har lyst til at prøve kræfter med opgaven som gæsteredaktør, så er muligheden til stede.

Økonomi
At udgive et temablad som Folkevirkes er økonomisk set ikke en lukrativ forretning. Det økono-miske aspekt har været debatteret flere gange. Hver gang har debatterne mundet ud i, at det godt må koste Folkevirke lidt penge at udgive temabladet, fordi det er en vigtig del af Folkevirkes profil. Bladet er en vigtig platform for debat og for at bringe aktuelle og vedkommende emner frem.

Desuden kan Folkevirke gennem bladets spalter give inspiration og formidle viden om livet i Folkevirke - også selv om bladet blot udkommer fire gange om året, sådan som det er sket gennem de seneste år.

Men selv om Folkevirke har denne grundholdning, så hænger det kun økonomisk set sammen, hvis et par af årets numre får tilskud fra fonde. Det er hidtil lykkedes at skaffe midler til to af årets udgivelser - og dermed er den økonomiske balance i orden.

Annonceindtægter
Vi har tidligere talt om alternative måder at skaffe en bedre økonomi. Her er forslaget om annoncer jævnligt dukket op. Men vejen er ikke farbar. Andre organisationer har forsøgt sig med meget ringe udbytte, selv om de har benyttet sig af professionel bistand.

Folkevirke har også forsøgt sig - og her har udbyttet været meget pauvert.

Nu, hvor Folkevirkes hjemmeside er blevet ajourført, og hvor lokale brugere ude i kredsene skal være med til at sikre en løbende ajourføring, tegner der sig måske nye muligheder.

Bannerreklamer
Når vi har fået en stabil hjemmeside og kan dokumentere en vis trafik, vil det være muligt at tilbyde bannerreklamer på vores hjemmeside. Men inden vi gør det, er det nødvendigt med en debat om ideen.

Ligesom tidligere, hvor annoncer har været til debat, er det vigtigt, at vi er enige om rammerne for eventuelle annoncer.

Her er en debat i Folkevirkes øverste myndighed - repræsentantskabet - nødvendig, så den håber jeg kommer på forårets repræsentantskabsmøde.

Men ideen forudsætter, at hjemmesiden løbende bliver opdateret, og at der også er frivillige, som tilbyder deres hjælp til at gøre opmærksom på mulighederne for bannerreklamer.

Annemarie Balle, redaktør af
kulturtidsskriftet Folkevirke


Index for 2007

Nr. 1.
Tema: Folkevirke under forandring.
Folkevirke - måske for tung en historie af Karina Astrup Bildsøe Møller og Trine Marianne Friberg Nørgaard; Hvem tror de vi er? Af adjunkt Sine Nørholm Just, CBS; Reflektioner over "Forenings-Danmark" af næstformand i Folkevirke Jeanne Bau-Madsen; Udfordringer har vi nok af! af Susanne Tarp, Dansk Blindesamfunds Kvinder; Strategisk samarbejde kan give ekstra styrke af udviklingskonsulent Agnethe Nordentoft, Dansk Folkeoplysning Samråd; "Den gamle tante " i Forligsinstitutionen (boganmeldelse) af journalist Jørgen Jensen; Kunsten at få fart på en væltet cykel (boganmeldelse) af Jørgen Jensen samt aktivitets- og arrangementsoversigt.

Nr. 2.
Tema: Sproget og de store tanketorsk.
Fra grim ælling til global svane af professor Niels Davidsen-Nielsen, formand for Dansk Sprog-nævn; Mediesproget - en sag for os alle af journalist Jørgen Jensen; Dansk over sø og land af cand. mag Michael Ejstrup, Syddansk Universitet; Bornholmsk bella synger videre af journalist Erik Jensen; De kunstneriske udtryksformer hånd i hånd af journalist Annemarie Balle; Folkevirke klar til en stribe nye aktiviteter af journalist Annemarie Balle samt aktivitets- og arrangementsoversigt.

Nr. 3.
Tema: Den vigtige historie.
Historien er blevet moderne af kulturminister Brian Mikkelsen; Historien som erstatningsreligion af lektor Harry Haue, Syddansk Universitet; Da fortiden var model for fremtiden af dr. phil Alan A. Lund; 10.000 års nordisk folkekunst - om Asger Jorns vision af museumsinspektør Troels Andersen, Silkeborg Museum; Demokrati og faglighed i folkeskolens historieundervisning af cand.pæd. ph.d. Aage Hoffmann og cand.pæd. Jeanne Bau-Madsen; Edith Loiborg efterlod sig et monument af forfatter Birgitte Possing; Edith Loiborg er død af journalist Annemarie Balle; Edith Loiborg - et fixpunkt for Folkevirke af Pia Kiørboe, Folkevirke; Spændende tur til Grænselandet af Lene Glistrup, Folkevirke samt aktivitets- og arrangementsoversigt.

Nr. 4.
Tema: Børn - Tweens - Teenagers - Unge.
Rock'nroll-koncerten blev starten til en ny ungdomskultur af lektor, dr.phil. Sven Mørch, Køben-havns Universitet; Tweens - de nye forbrugere af professor Birgitte Tufte, CBS; Kulturelle oplevelser for børn og unge af cand.mag. konsulent Rikke Lund Heinsen; Konfliktmægling og unges kriminalitet af konfliktmægler og projektkonsulent Lotte Christy, Det Kriminalpræventive Råd; Spændende portrætbog om Bodil Koch (boganmeldelse) af journalist Annemarie Balle; Indvandrere i Danmark (boganmeldelse) af journalist Annemarie Balle; Lær Folkevirkes hjemme-side at kende samt aktivitets- og arrangementsoversigt.

 

Fortiden i nutidigt lys

Forud for Folkevirkes repræsentantskabsmøde i april arrangerede Folkevirke en temadag. Det blev en spændende dag med en livlig debat.

Augustenborgerne
Forfatteren Maria Helleberg lagde ud med at fortælle om augustenborgernes medrivende og meget dramatiske historie i grænselandet. En familiesaga med en omskiftelig skæbne, som man stadig kan finde aktuelle eksempler på.

Maria Helleberg kom dybt ind i det historiske forløb, men kunne samtidig sikre at tilhørerne bevarede overblikket og kunne følge med i de mange sammenvævende familieforhold.

På spændende vis fik Maria Helleberg også draget paralleller til nutidige forhold og sat et givende perspektiv på mange af de historiske hændelser.

Den historiske rejse i grænselandet gav også anledning til kommentarer til, hvordan det danske og det tyske mindretal i dag lever i grænselandet. Den del af foredraget gav anledning til en livlig debat om muligheder og fremtidig sameksistens.

Et interessant oplæg til de folkevirkere, som i slutningen af maj skal på studietur til netop grænse-landet og bl.a. besøge nogle af de historiske steder.

I den forbindelse opfordrede Maria Helleberg alle, som besøger Augustenborg til også at besøge det tidligere sygehus for sindslidende og her opleve nogle af de historiske rum, som tidligere har dannet bolig for den kongelige slægt.

Danske jøder
Journalist og forfatter Lui Beilin fortalte om eftermiddagen deltagerne sin meget personlige historie om, hvordan bl.a. russisk fødte jøder ankom til Danmark. Blandt dem var Lui Beilins forældre.

Han fortalte om den svære start i Danmark og den store taknemmelighed, de nye danskere havde til Danmark.

Det blev en rundtur i den jødiske verden, hvor Lui Belin bl.a. fortalte om sammenhold i de jødiske kvarterer i Storkøbenhavn, arbejdsløshed og naturligvis også en omtale om de svære år under Den anden Verdenskrig, hvor Lui Belin selv var aktiv i modstandsbevægelsen og derfor måtte flygte sammen med mange andre jøder til Sverige.

Han fortalte indgående om sin dramatiske flugt og årene i Sverige og kommenterede også den kritik, som flere unge historikere rejser om datidens danske indsats.

Lui Belin mente, at kritikken var forkert, for som han sagde, vi var lykkelige over at kunne komme til Sverige og være i sikkerhed.

- Vi var også lykkelige over, at vi havde nogle, vi kunne betale for at arrangere den flugt. Der finde mange mennesker, som gerne vil flygte, men som ikke har mulighed for at betale nogle for at sørge for det. Det havde vi - og jeg synes, at det var i orden, for de danskere, som hjalp os, løb også en stor personlig risiko.

Dagen sluttede med en tur på Dansk Jødisk Museum i København, hvor Lui Beilin viste rundt og også pegede på få af de mange effekter, som han og hans familie har doneret til museet.

Folkevirkes interessante foredrag blev gennemført med økonomisk støtte fra BG Banks Litteratur-pulje.

Annemarie Balle

 

De kunstneriske udtryksformer hånd i hånd

"Kvindestemmer" var overskriften på det kunstneriske træf i JazzHouse, som Folkevirke arrangerede sammen med Dansk Kvindesamfund og Aktive Kvinder.

Det er første gang, de tre foreninger er gået sammen om så stort et arrangement - og heldigvis blev det bakket godt op af både medlemmer og andre interesserede. Opbakningen var så fin, at det bestemt overvejes at gøre det til en tilbagevendende forårsbegivenhed. - Hvis økonomien tillader det.

Alle var meget begejstrede over eftermiddagen, som bød på et varieret program med både sang, musik og oplæsning.

Annemarie Balle

 

Medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd